RETTENS DOM (Første Afdeling)
13. juli 2011 (*)
»Konkurrence – karteller – markedet for butadiengummi og styrenbutadiengummi fremstillet ved emulsionspolymerisation – beslutning, hvori der fastslås en overtrædelse af artikel 81 EF – deltagelse i kartellet – fastlæggelse af ansvaret for den ulovlige adfærd – bøder – overtrædelsens grovhed og varighed – formildende omstændigheder«
I sag T-53/07,
Trade-Stomil sp. z o.o., Łódź (Polen), ved barrister F. Carlin og solicitor E. Batchelor,
sagsøger,
mod
Europa-Kommissionen, først ved X. Lewis og V. Bottka, derefter ved V. Bottka og V. Di Bucci, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
angående en påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 5700 endelig af 29. november 2006 om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/F/38 638 – Butadiengummi og styrenbutadiengummi fremstillet ved emulsionspolymerisation), for så vidt som den angår Trade-Stomil sp. z o.o. eller, subsidiært, annullation eller nedsættelse af den bøde, som Trade-Stomil blev pålagt,
har
RETTEN (Første Afdeling)
sammensat af dommerne F. Dehousse (refererende dommer), som fungerende præsident, I. Wiszniewska-Białecka og N. Wahl,
justitssekretær: fuldmægtig K. Pocheć,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 20. oktober 2009,
afsagt følgende
Dom
Tvistens baggrund
1 Ved beslutning K(2006) 5700 endelig af 29. november 2006 (sag COMP/F/38 638 – Butadiengummi og styrenbutadiengummi fremstillet ved emulsionspolymerisation, herefter »den anfægtede beslutning«) fastslog Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, at en række virksomheder havde overtrådt artikel 81, stk. 1, EF og artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) ved at deltage i et kartel på markedet for ovennævnte produkter.
2 Beslutningen er rettet til følgende virksomheder:
– Bayer AG, Leverkusen (Tyskland)
– The Dow Chemical Company, Midland, Michigan (De Forenede Stater) (herefter »Dow Chemical«)
– Dow Deutschland Inc., Schwalbach (Tyskland)
– Dow Deutschland Anlagengesellschaft mbH (tidligere Dow Deutschland GmbH & Co. OHG), Schwalbach
– Dow Europe, Horgen (Schweiz)
– Eni SpA, Rom (Italien)
– Polimeri Europa SpA, Brindisi (Italien) (herefter »Polimeri«)
– Shell Petroleum NV, Haag (Nederlandene)
– Shell Nederland BV, Haag
– Shell Nederland Chemie BV, Rotterdam (Nederlandene)
– Unipetrol a.s., Prag (Den Tjekkiske Republik)
– Kaučuk a.s., Kralupy nad Vltavou (Den Tjekkiske Republik)
– Trade-Stomil sp. z o.o., Łódź (Polen) (herefter »Stomil«).
3 Dow Deutschland, Dow Deutschland Anlagengesellschaft og Dow Europe kontrolleres fuldt ud, direkte eller indirekte, af Dow Chemical (herefter under ét »Dow«) (16.-21. betragtning til den anfægtede beslutning).
4 Enis virksomhed inden for de berørte produkter blev oprindeligt varetaget af EniChem Elastomeri Srl, der blev kontrolleret indirekte af Eni gennem Enis datterselskab EniChem SpA (herefter »EniChem SpA«). Den 1. november 1997 blev EniChem Elastomeri integreret i EniChem SpA. Eni kontrollerede 99,97% af EniChem SpA. Den 1. januar 2002 overdrog EniChem SpA sin strategiske kemivirksomhed (inklusive virksomheden vedrørende butadiengummi og styrenbutadiengummi fremstillet ved emulsionspolymerisation) til sit fuldt ud ejede datterselskab Polimeri. Eni har kontrolleret Polimeri direkte og fuldt ud siden den 21. oktober 2002. Den 1. maj 2003 ændrede EniChem SpA navn til Syndial SpA (26.-32. betragtning til den anfægtede beslutning). I den anfægtede beslutning henviser Kommissionen til ethvert af Eni ejet selskab ved benævnelsen »EniChem« (herefter »EniChem«) (36. betragtning til den anfægtede beslutning).
5 Shell Nederland Chemie er et datterselskab af Shell Nederland, der selv kontrolleres fuldt ud af Shell Petroleum (herefter under ét »Shell«) (38.-40. betragtning til den anfægtede beslutning).
6 Kaučuk blev stiftet i 1997 efter fusionen mellem Kaučuk Group a.s. og Chemopetrol Group a.s. Den 21. juli 1997 overtog Unipetrol alle de fusionerede virksomheders aktiver, rettigheder og forpligtelser. Unipetrol ejer samtlige aktier i Kaučuk (45. og 46. betragtning til den anfægtede beslutning). Endvidere angives det i den anfægtede beslutning, at Kaučuk (og forgængeren Kaučuk Group) i forbindelse med eksport blev repræsenteret af Tavorex s.r.o. (herefter »Tavorex«), som var hjemmehørende i Den Tjekkiske Republik, fra 1991 til den 28. februar 2003. Det angives ligeledes i beslutningen, at Tavorex fra 1996 repræsenterede Kaučuk på møder i European Synthetic Rubber Association (49. betragtning til den anfægtede beslutning).
7 Ifølge den anfægtede beslutning blev den polske producent Chemical Company Dwory SA (herefter »Dwory«) i forbindelse med sin eksportvirksomhed repræsenteret af Stomil i ca. 30 år, i hvert fald indtil 2001. Ligeledes ifølge den anfægtede beslutning repræsenterede Stomil Dwory på møder i European Synthetic Rubber Association i perioden 1997-2000 (51. betragtning til den anfægtede beslutning).
8 Der blev fastslået følgende overtrædelsesperioder: for Bayer, Eni og Polimeri fra den 20. maj 1996 til den 28. november 2002, for Shell Petroleum, Shell Nederland og Shell Nederland Chemie fra den 20. maj 1996 til den 31. maj 1999, for Dow Chemical fra den 1. juli 1996 til den 28. november 2002, for Dow Deutschland fra den 1. juli 1996 til den 27. november 2001, for Unipetrol og Kaučuk fra den 16. november 1999 til den 28. november 2002, for Stomil fra den 16. november 1999 til den 22. februar 2000, for Dow Deutschland Anlagengesellschaft fra den 22. februar 2001 til den 28. februar 2002 og for Dow Europe fra den 26. november 2001 til den 28. november 2002 (476.-485. betragtning til den anfægtede beslutning og artikel 1 i dennes dispositive del).
9 Butadiengummi (herefter »BG«) og styrenbutadiengummi fremstillet ved emulsionspolymerisation (herefter »SBG«) er syntetiske gummier, der hovedsageligt anvendes inden for fremstillingen af dæk. De to produkter er indbyrdes substituerbare og kan ligeledes træde i stedet for andre syntetiske gummier og naturgummi (tredje og sjette betragtning til den anfægtede beslutning).
10 Ud over de producenter, som er omhandlet i den anfægtede beslutning, har andre producenter med hjemsted i Asien og Østeuropa solgt begrænsede mængder BG og SBG i EØS-området. Desuden fremstiller de store dækproducenter selv en væsentlig del af BG’en (54. betragtning til den anfægtede beslutning).
11 Den 20. december 2002 henvendte Bayer sig til Kommissionens tjenestegrene og udtrykte ønske om at samarbejde vedrørende BG og SBG i henhold til Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager (EFT 2002 C 45, s. 3, herefter »samarbejdsmeddelelsen«). Bayer afgav en mundtlig forklaring med en beskrivelse af kartellets virksomhed med hensyn til SBG. Denne mundtlige forklaring blev optaget på kassettebånd (67. betragtning til den anfægtede beslutning).
12 Den 14. januar 2003 afgav Bayer en mundtlig forklaring med en beskrivelse af kartellets virksomhed for så vidt angår BG. Denne mundtlige forklaring blev optaget på kassettebånd. Bayer fremlagde ligeledes referater af møder i BG-komitéen under European Synthetic Rubber Association (68. betragtning til den anfægtede beslutning).
13 Den 5. februar 2003 meddelte Kommissionen Bayer, at den havde besluttet at indrømme selskabet betinget bødeimmunitet (69. betragtning til den anfægtede beslutning).
14 Den 27. marts 2003 foretog Kommissionen et kontrolbesøg i Dow Deutschlands lokaler i henhold til artikel 14, stk. 3, i Rådets forordning (EØF) nr. 17 af 6. februar 1962: Første forordning om anvendelse af bestemmelserne i [artikel 81 EF og 82 EF] (EFT 1959-1962, s. 81) (70. betragtning til den anfægtede beslutning).
15 I perioden fra september 2003 til juli 2006 fremsatte Kommissionen i henhold til artikel 11 i forordning nr. 17 og artikel 18 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i [artikel 81 EF og 82 EF] (EFT 2003 L 1, s. 1) en række begæringer om oplysninger over for de virksomheder, som er omhandlet i den anfægtede beslutning (71. betragtning til den anfægtede beslutning).
16 Den 16. oktober 2003 mødtes Dow Deutschland og Dow Deutschland & Co. med Kommissionens tjenestegrene og udtrykte ønske om at samarbejde i henhold til samarbejdsmeddelelsen. På mødet blev der givet en mundtlig fremstilling af kartellets virksomhed med hensyn til BG og SBG. Den mundtlige fremstilling blev optaget. Der blev ligeledes fremlagt en samling dokumenter vedrørende kartellet (72. betragtning til den anfægtede beslutning).
17 Den 4. marts 2005 meddelte Kommissionen Dow Deutschland, at den agtede at indrømme selskabet en nedsættelse af bøden på mellem 30 og 50% (73. betragtning til den anfægtede beslutning).
18 Den 7. juni 2005 indledte Kommissionen proceduren og tilsendte de virksomheder, hvortil den anfægtede beslutning er rettet – bortset fra Unipetrol – samt Dwory en første klagepunktsmeddelelse. Den første klagepunktsmeddelelse var ligeledes rettet til Tavorex, men blev ikke meddelt selskabet, da det havde været under konkurs siden oktober 2004. Proceduren vedrørende Tavorex blev derfor afsluttet (49. og 74. betragtning til den anfægtede beslutning).
19 De berørte virksomheder indgav deres skriftlige bemærkninger til den første klagepunktsmeddelelse (75. betragtning til den anfægtede beslutning). De fik ligeledes indsigt i sagsakterne i form af en CD-ROM samt i de mundtlige forklaringer og de dermed forbundne dokumenter i Kommissionens lokaler (76. betragtning til den anfægtede beslutning).
20 Den 3. november 2005 anmodede Manufacture française des pneumatiques Michelin (herefter »Michelin«) om at måtte indtræde i sagen. Michelin indgav skriftlige bemærkninger den 13. januar 2006 (78. betragtning til den anfægtede beslutning).
21 Den 6. april 2006 udfærdigede Kommissionen endnu en klagepunktsmeddelelse rettet til adressaterne for den anfægtede beslutning. De berørte virksomheder indgav deres skriftlige bemærkninger hertil (84. betragtning til den anfægtede beslutning).
22 Den 12. maj 2006 indgav Michelin klage i henhold til artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 af 7. april 2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til [artikel 81 EF og 82 EF] (EUT L 123, s. 18) (85. betragtning til den anfægtede beslutning).
23 Den 22. juni 2006 deltog de virksomheder, hvortil den anfægtede beslutning er rettet, bortset fra Stomil, samt Michelin i en høring for Kommissionen (86. betragtning til den anfægtede beslutning).
24 Da der ikke forelå tilstrækkelige beviser for Dworys deltagelse i kartellet, besluttede Kommissionen at afslutte proceduren for dette selskabs vedkommende (88. betragtning til den anfægtede beslutning). Kommissionen besluttede ligeledes at afslutte proceduren for så vidt angår Syndial (89. betragtning til den anfægtede beslutning).
25 Endvidere blev der oprindeligt anvendt to forskellige sagsnumre (et for BG og et for SBG – COMP/E-1/38 637 og COMP/E-1/38 638), men siden fremsendelsen af den første klagepunktsmeddelelse har Kommissionen kun anvendt et nummer (COMP/F/38 638) (90. og 91. betragtning til den anfægtede beslutning).
26 Den administrative procedure resulterede den 29. november 2006 i, at Kommissionen vedtog den anfægtede beslutning.
27 Ifølge artikel 1 i den anfægtede beslutnings dispositive del tilsidesatte følgende virksomheder artikel 81 EF og artikel 53 EØS ved i de anførte perioder at deltage i en samlet og kontinuerlig aftale, inden for hvis rammer de blev enige om at fastsætte prismål, dele kunderne gennem ikke-angrebsaftaler og udveksle følsomme oplysninger om priser, konkurrenter og kunder inden for BG-sektoren og SBG-sektoren:
a) Bayer fra den 20. maj 1996 til den 28. november 2002
b) Dow Chemical fra den 1. juli 1996 til den 28. november 2002, Dow Deutschland fra den 1. juli 1996 til den 27. november 2001, Dow Deutschland Anlagengesellschaft fra den 22. februar 2001 til den 28. februar 2002, Dow Europe fra den 26. november 2001 til den 28. november 2002
c) Eni fra den 20. maj 1996 til den 28. november 2002, Polimeri fra den 20. maj 1996 til den 28. november 2002
d) Shell Petroleum fra den 20. maj 1996 til den 31. maj 1999, Shell Nederland fra den 20. maj 1996 til den 31. maj 1999, Shell Nederland Chemie fra den 20. maj 1996 til den 31. maj 1999
e) Unipetrol fra den 16. november 1999 til den 28. november 2002, Kaučuk fra den 16. november 1999 til den 28. november 2002
f) Stomil fra den 16. november 1999 til den 22. februar 2000.
28 På grundlag af de faktuelle konstateringer og retlige vurderinger i den anfægtede beslutning pålagde Kommissionen de berørte virksomheder bøder udmålt i henhold til den metode, der angives i retningslinjerne for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF-traktaten (EFT 1998 C 9, s. 3, herefter »retningslinjerne«) og samarbejdsmeddelelsen.
29 I artikel 2 i den anfægtede beslutnings dispositive del pålægges følgende bøder:
a) Bayer: 0 EUR
b) Dow Chemical: 64,575 mio. EUR, heraf:
i) 60,27 mio. EUR in solidum med Dow Deutschland
ii) 47,355 mio. EUR in solidum med Dow Deutschland Anlagengesellschaft og Dow Europe
c) Eni og Polimeri in solidum: 272,25 mio. EUR
d) Shell Petroleum, Shell Nederland og Shell Nederland Chemie in solidum: 160,875 mio. EUR
e) Unipetrol og Kaučuk in solidum: 17,55 mio. EUR
f) Stomil: 3,8 mio. EUR.
30 I artikel 3 i den anfægtede beslutnings dispositive del pålægges det de i artikel 1 angivne virksomheder omgående at bringe de overtrædelser, hvortil der henvises i samme artikel, til ophør, hvis de ikke allerede har gjort det, og for fremtiden at afstå fra enhver i artikel 1 beskrevet handling eller adfærd og fra enhver foranstaltning med tilsvarende formål eller virkning.
Retsforhandlinger og parternes påstande
31 Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 19. februar 2007 har Stomil anlagt den foreliggende sag.
32 Ved beslutning truffet af Rettens præsident den 2. april 2009 blev N. Wahl udpeget til at supplere afdelingen, da et af dens medlemmer havde forfald.
33 På grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Første Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling.
34 Som led i foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse i henhold til artikel 64 i Rettens procesreglement har Retten anmodet parterne om at besvare en række spørgsmål og fremlægge en række dokumenter. Parterne har efterkommet anmodningerne inden for de fastsatte frister.
35 Parterne har afgivet mundtlige indlæg og besvaret mundtlige spørgsmål fra Retten i retsmødet den 20. oktober 2009.
36 Stomil har nedlagt følgende påstande:
– Principalt annulleres den anfægtede beslutning, navnlig artikel 1-4, i den udstrækning de er rettet til Stomil.
– Subsidiært:
– annulleres den anfægtede beslutnings artikel 2, i den udstrækning den er rettet til Stomil
– eller ændres den anfægtede beslutnings artikel 2, i den udstrækning den er rettet til Stomil, således at bøden annulleres eller nedsættes væsentligt.
– Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
37 Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Stomil tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Retlige bemærkninger
38 Stomils søgsmål er baseret på 14 anbringender. Anbringenderne har hovedsagelig til formål at bestride, at Stomil deltog i kartellet, og at Kommissionen kunne holde Stomil ansvarlig, selv om Stomil handlede som agent for Dwory, og at anfægte overtrædelsens varighed og bødens størrelse. Endvidere har Stomil fremsat begæring om foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse med det formål, at Kommissionen pålægges at give Stomil aktindsigt i de forklaringer, virksomhederne har afgivet inden for rammerne af samarbejdsproceduren.
39 Det er hensigtsmæssigt indledningsvis at behandle Stomils første anbringende om, at det ikke er påvist, at Stomil deltog i kartellet.
Det første anbringende: manglende påvisning af, at Stomil deltog i kartellet
Parternes argumenter
– Stomils argumenter
40 Stomil finder, at Kommissionen overtrådte artikel 81 EF ved ikke at føre tilstrækkeligt bevis for, at Stomil havde deltaget i kartellet.
41 Kommissionen fastslog, at Stomil havde deltaget i to kartelmøder, nemlig mødet den 16. november 1999, der blev afholdt i Frankfurt (Tyskland), og mødet den 22. februar 2000, der blev afholdt i Wermelskirchen (Tyskland). Efter Stomils opfattelse er der ikke grundlag for Kommissionens konklusioner. Endvidere har Stomil gjort gældende, at der ikke er andet, som viser, at selskabet deltog i det omhandlede kartel.
– Stomils deltagelse i mødet den 16. november 1999 i Frankfurt
42 Ifølge Stomil viser de beviser, Kommissionen har påberåbt sig, ikke, at Stomil om aftenen den 16. november 1999 på Hotel Méridien deltog i et uformelt møde i forbindelse med European Synthetic Rubber Associations møde.
43 Nærmere bestemt har Stomil gjort gældende, at L. (Stomil) ikke boede på Hotel Méridien, og at han rejste efter mødet i European Synthetic Rubber Association, der sluttede kl. 11 den 16. november 1999. Hvad dette angår har Stomil fremlagt to forklaringer af L. (Stomil) og en hotelregning. Stomil har hævdet, at selskabet ikke har ændret sin version af de faktiske omstændigheder, således som Kommissionen har anført i sine skriftlige indlæg. Stomil har altid benægtet at have deltaget i det pågældende retsstridige møde. Det, Stomil har fremlagt, kan realitetsbehandles, og det er fejlagtigt, at Kommissionen har henvist til Rettens dom af 8. marts 2007 (sag T-339/04, France Télécom mod Kommissionen, Sml. II, s. 521).
44 Den forklaring af Dow, der gengives i 202. betragtning til den anfægtede beslutning, er ikke pålidelig, da den kun er blevet bekræftet af P. (Bayer), som ikke var til stede i Frankfurt om aftenen den 16. november 1999. Stomil har hvad dette angår henvist til en række dokumenter i de forberedende sagsakter. Ifølge Stomil udgør Dows ubekræftede påstand, som Stomil og de øvrige anklagede bestred under den administrative procedure, derfor i overensstemmelse med retspraksis ikke et fyldestgørende bevis for, at Stomil deltog i mødet. Stomil har ligeledes fremhævet, at L. (EniChem) ikke kan have været til stede i Frankfurt om aftenen den 16. november 1999.
45 Der er ikke noget bevis for, at L. (Stomil) var til stede. På udgiftsopgørelsen af F. (Dow) angives hverken årsagen til den foretagne betaling eller de eventuelle deltagere i et møde. I de håndskrevne notater af N. (Dow) nævnes hverken L. (Stomil) eller Stomil. Det er meget sandsynligt, at notaterne i realiteten udgør en huskeseddel, for N. Dwory angives ganske vist i notaterne (ved henvisningen »OS«). En række omstændigheder, som Stomil har uddybet, viser dog, at Stomil ikke kan have været kilden til de oplysninger, der anføres i notaterne. De håndskrevne notater er derfor N.’s egne skøn eller hidrører fra offentligt tilgængelige kilder. Stomil har nærmere anført, at selskabet hvad Michelin angår ikke har haft nogen som helst kontakt med denne kunde siden andet halvår 1998, hvor Dwory meddelte Stomil, at Dwory ville overtage salget af SBG til Michelin. Med hensyn til Goodyear leverede Stomil ikke til denne kunde i 1999 eller 2000. Hvad virksomheden »TGA« angår kender Stomil ikke denne kunde. Endelig kunne Stomil ikke have kendt Dworys SGB-potentiale »på hjemmemarkedet«, da Dwory udelukkende var eksportør. Desuden er tre af Stomils vigtigste kunder ikke medtaget på listen, nemlig Vredestein, Nokian og Pegasus. Endvidere har Stomil bemærket, at kartelmedlemmerne regelmæssigt og gentagne gange sammenblandede Stomil og Dwory.
46 Stomil har tilføjet, at Kommissionen har medgivet i svarskriftet, at mødet den 16. november 1999, som omtales i den anfægtede beslutning, rent faktisk ikke fandt sted. Kommissionen forsøger således at erstatte de faktuelle konstateringer i beslutningen med en teori om, at der fandt et retsstridigt møde sted den 15. november 1999. Ifølge Stomil underbygges denne teori ikke af noget bevis. Det eneste bevis, Kommissionen har fremlagt, er en kvittering af samme dato, som dokumenterer, at der blev udskænket drikkevarer i baren for et beløb af 89,50 DEM. Efter Stomils opfattelse er denne kvittering ikke noget bevis for, hvad der blev drøftet, eller for, at drøftelsen kan have udgjort en retsstridig adfærd. Det fremgår i øvrigt af den anfægtede beslutning, at barregningen blev betalt af F. (Dow) og ikke af P. (Bayer), og at dette skete den 16. november 1999. Endelig har Stomil peget på, at Kommissionen gør gældende, at T. (Kralupy) deltog i de retsstridige drøftelser, skønt det fremgår af P.’s udgiftsopgørelse, at T. ikke var til stede.
47 Fremsættelsen af påstanden om dette nye møde krænker Stomils ret til forsvar og begrundelsespligten over for Stomil, som ikke på noget tidspunkt fik lejlighed til at tage til genmæle mod påstanden under den administrative procedure.
48 Endvidere medfører Kommissionens fejl, at den anfægtede beslutnings artikel 1, hvori det fastslås, at Stomil deltog i den omhandlede overtrædelse fra den 16. november 1999, er retsstridig. Stomil har henvist til Rettens dom af 11. december 2003 (sag T-59/99, Ventouris mod Kommissionen, Sml. II, s. 5257, præmis 31-33) og tilføjet, at en beslutnings konklusion kun kan fortolkes ved hjælp af dens betragtninger, hvis de i konklusionen anvendte formuleringer ikke er klare. Ifølge Stomil er der i det foreliggende tilfælde intet uklart i beslutningens konklusion.
– Stomils deltagelse i mødet den 22. februar 2000 i Wermelskirchen
49 Stomil har gjort gældende, er der ikke er bevis for, at deltagerne i et møde i en underkomité under European Synthetic Rubber Association den 22. februar 2000 i Wermelskirchen indlod sig på retsstridig adfærd.
50 Ikke desto mindre fastslår Kommissionen i 446. betragtning til den anfægtede beslutning, at dette møde markerede afslutningen på Stomils deltagelse i kartellet.
– Mangel på andet, der viser, at Stomil deltog i kartellet
51 Stomil har gjort gældende, at når det eneste bevis, Kommissionen har fremlagt, ikke underbygger, at Stomil deltog i kartellet, kan de øvrige generelle påstande i den anfægtede beslutning heller ikke tjene som beviser.
52 Nærmere bestemt har Stomil fremhævet, for det første, at der ikke er noget bevis for, at selskabet var impliceret i nogen form for aftale om fastsættelse af priser. Hvad dette angår har Stomil peget på, at Bayer i sin forklaring, der gengives i 114. betragtning til den anfægtede beslutning, henviser til Dwory og ikke til Stomil, således som Kommissionen anfører. Stomil har bemærket, at Stomil deltog i European Synthetic Rubber Associations møder sammen med Dwory i perioden efter 1999. Dow angiver heller ikke Stomil som deltager i prisdrøftelserne. Hvad dette angår har Stomil henvist til 115. betragtning til den anfægtede beslutning. Det samme gælder de af Shell fremlagte beviser, som vedrører perioden fra den 30. august 1995 til den 31. maj 1999 (119., 120. og 123. betragtning til den anfægtede beslutning).
53 For det andet har Stomil gjort gældende, at der ikke er bevis for, at selskabet deltog i en fordeling af markedet. I den forklaring af Dow, der gengives i 125. betragtning til den anfægtede beslutning, angives hverken aftalens formål, datoen for aftalen, eller om Stomil eller Dwory var impliceret i den. Der er ikke noget grundlag for Kommissionens konklusion om, at det var Dows mening at henvise til Dwory.
54 Hvad for det tredje angår udvekslingen af følsomme forretningsoplysninger har Stomil peget på, at dette punkt kun vedrører mødet den 16. november 1999, som blev afholdt i Frankfurt. Endvidere har Shells bekræftelse i 133. betragtning til den anfægtede beslutning ikke nogen værdi for så vidt angår den periode, der vedrører Stomil. Desuden var Stomil, som tidligere vist, ikke i besiddelse af følsomme oplysninger om Dworys SBG-leverancer i den periode, som angives i den anfægtede beslutning.
55 De øvrige generelle påstande i den anfægtede beslutning er ligeledes utilstrækkelige med henblik på at påvise, at Stomil deltog i kartellet. 155., 156., 158. og 159. betragtning til den anfægtede beslutning henviser enten til Dwory eller godtgør ikke, at Stomil gjorde sig skyldig i retsstridig adfærd.
Kommissionens argumenter
– Stomils deltagelse i mødet den 16. november 1999 i Frankfurt
56 Kommissionen har indledningsvis anført, at det fremgår af beskrivelsen i den anfægtede beslutning (199.-212. betragtning), at der fandt et uformelt møde sted tidligt på døgnet den 16. november 1999, hvorunder der blev indgået aftaler om priserne og udvekslet oplysninger om de vigtigste kunder.
57 Kommissionen har gjort gældende, at Stomil i stævningen har ændret sin version af de faktiske omstændigheder. Stomil baserer nu sin bestridelse af, at selskabet deltog i det omhandlede retsstridige møde, på det sted, hvor L. (Stomil) opholdt sig om aftenen den 16. november 1999. Stomil påberåbte sig imidlertid ikke disse faktiske omstændigheder under den administrative procedure. Retten bør derfor i overensstemmelse med retspraksis fastslå, at det materiale, Stomil har fremlagt til støtte for sine argumenter (de to forklaringer af L. (Stomil) og dennes hotelregning), ikke kan realitetsbehandles. Kommissionen har tilføjet, at de nævnte dokumenter i realiteten er irrelevante. Endvidere råder den over beviser for, at der blev afholdt et uformelt møde om aftenen den 15. november 1999, og at L. (Stomil) deltog i mødet. Kommissionen har i den forbindelse fremlagt en hotelregning og en blanket med en udgiftsopgørelse af P., som er indeholdt i de forberedende sagsakter.
58 Kommissionen har gjort gældende – i modsætning til hvad Stomil har hævdet – at forklaringen af Dow i 204. betragtning til den anfægtede beslutning indeholder klare henvisninger til tilstedeværelsen af L. (Stomil) under drøftelserne i kartellet. Forklaringen bekræftes af Bayer (205. betragtning til den anfægtede beslutning). Om de håndskrevne notater af N. (Dow) har Kommissionen anført, at første del henviser til et større marked end markedet for SBG, som givet var af interesse for Stomil. Endvidere har Kommissionen bemærket, at det først er for nylig, og kun delvis, at Stomils forbindelse med Dwory gradvis er blevet bragt til ophør, og at de udvekslede oplysninger derfor med stor sandsynlighed havde interesse og relevans for Stomil. Kommissionen råder derfor over tilstrækkelige beviser for, at Stomil var til stede under og deltog i kartelmødet den 15. og 16. november 1999.
59 Kommissionen har tilføjet, at den i den anfægtede beslutnings afsnit 4.3.8 førte bevis for, at der var blevet afholdt et møde »den 15.-16. november 1999«. Mødet den 15. november 1999 er derfor ikke »nyt«. Endvidere sammenblander Stomil to udgiftsopgørelser. P. betalte regningen fra Casablanca Bar. F. betalte lejen af mødeværelset. Rækkefølgen af begivenhederne er således uændret. Der er heller ikke nogen uoverensstemmelse mellem de beviser, Kommissionen anvendte.
60 Endelig har Kommissionen gjort gældende, at det ikke udtrykkeligt angives i den dispositive del af den anfægtede beslutning, nærmere bestemt i artikel 1, litra f), at Stomil deltog i et møde den 15. november 1999. Det angives i den anfægtede beslutning, at Stomil deltog i en overtrædelse af artikel 81 EF fra den 16. november 1999 til den 22. februar 2000. Kommissionen har bemærket, at den aldrig har hævdet, at de aftaler, der blev indgået på mødet om aftenen den 15. november 1999, havde virkninger umiddelbart. Under alle omstændigheder fortsatte mødet indtil tidligt på døgnet den 16. november 1999.
– Stomils deltagelse i mødet den 22. februar 2000 i Wermelskirchen
61 Kommissionen har fremhævet, at den – således som det fremgår af 213.-215. betragtning til den anfægtede beslutning – ikke hævder, at der fandt retsstridig virksomhed sted under mødet den 22. februar 2000 i Wermelskirchen. Stomils argumenter er derfor irrelevante i denne henseende.
– Mangel på andet, der viser, at Stomil deltog i kartellet
62 Kommissionen har påpeget, at den i den anfægtede beslutning ikke hævdede, at mødet den 15. og 16. november 1999 førte til en udtrykkelig aftale om fordeling af markedet. Den har imidlertid fremhævet, at den råder over beviser for, at Stomil var til stede på mødet og deltog i prisdrøftelserne og udvekslingen af oplysninger. Stomils deltagelse bekræftes af de håndskrevne notater og forklaringerne af Dow (201. og 202. betragtning til den anfægtede beslutning). At L. (Stomil) deltog, og at L. var ansat i Stomil, bekræftes af Dow og af referatet af det officielle møde, som Kommissionen har fremlagt. De fra Bayer hidrørende beviser, hvortil der henvises i 155. og 156. betragtning til den anfægtede beslutning, bekræfter ligeledes, at L. (Stomil) deltog.
Rettens bemærkninger
63 For så vidt angår bevisførelsen for en overtrædelse af artikel 81, stk. 1, EF skal Kommissionen føre bevis for de fastslåede overtrædelser og for, at de omstændigheder, som udgør overtrædelsen, faktisk foreligger (Domstolens dom af 17.12.1998, sag C-185/95 P, Baustahlgewebe mod Kommissionen, Sml. I, s. 8417, præmis 58, og af 8.7.1999, sag C-49/92 P, Kommissionen mod Anic Partecipazioni, Sml. I, s. 4125, præmis 86). Kommissionen skal således have indsamlet et tilstrækkeligt præcist og samstemmende bevismateriale til, at den har kunnet danne sig en fast overbevisning om, at overtrædelsen har fundet sted (jf. Rettens dom af 6.7.2000, sag T-62/98, Volkswagen mod Kommissionen, Sml. II, s. 2707, præmis 43 og den deri nævnte retspraksis). Ligeledes er det, for at der er tale om en aftale i henhold til artikel 81, stk. 1, EF, tilstrækkeligt, at de pågældende virksomheder har givet udtryk for en fælles vilje til at optræde på markedet på en bestemt måde (Domstolens dom af 15.7.1970, sag 41/69, ACF Chemiefarma mod Kommissionen, Sml. 1970, s. 107, org.ref.: Rec. s. 661, præmis 112, og af 29.10.1980, forenede sager 209/78-215/78 og 218/78, van Landewyck m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 3125, præmis 86, samt Rettens dom af 17.12.1991, sag T-7/89, Hercules Chemicals mod Kommissionen, Sml. II, s. 1711, præmis 256). Er Retten i tvivl, skal dette komme den virksomhed til gode, hvortil den beslutning er rettet, hvori der fastslås en overtrædelse. Retten kan derfor ikke konkludere, at Kommissionen har ført fornødent bevis for den pågældende overtrædelse, hvis den fortsat nærer tvivl vedrørende dette spørgsmål (Rettens dom af 25.10.2005, sag T-38/02, Groupe Danone mod Kommissionen, Sml. II, s. 4407, præmis 215).
64 Endvidere er det hyppigt forekommende, at de aktiviteter, som en konkurrencebegrænsende praksis og konkurrencebegrænsende aftale indebærer, gennemføres hemmeligt, at møderne afholdes hemmeligt, og at dokumenterne herom begrænses til et minimum. Det følger heraf, at selv i tilfælde, hvor Kommissionen opdager dokumenter, der udtrykkeligt viser en ulovlig kontakt mellem erhvervsdrivende, er disse normalt brudstykkeagtige og spredte, hvorfor det ofte viser sig nødvendigt at rekonstruere visse enkeltheder ved hjælp af følgeslutninger. I de fleste tilfælde må den omstændighed, at der foreligger en konkurrencebegrænsende praksis eller aftale, derfor udledes ved en slutning ud fra et vist antal sammenfaldende omstændigheder og indicier, der, når de betragtes samlet, og i mangel af en anden logisk forklaring, kan udgøre beviset for en tilsidesættelse af konkurrencereglerne (Domstolens dom af 7.1.2004, forenede sager C-204/00 P, C-205/00 P, C-211/00 P, C-213/00 P, C-217/00 P og C-219/00 P, Aalborg Portland m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 123, præmis 55-57, og af 25.1.2007, forenede sager C-403/04 P og C-405/04 P, Sumitomo Metal Industries og Nippon Steel mod Kommissionen, Sml. I, s. 729, præmis 51).
65 I det foreliggende tilfælde blev det kun fastslået, at Stomil havde deltaget i det omhandlede kartel, for så vidt angår det retsstridige møde den 15. og 16. december 1999, som blev afholdt i Frankfurt.
66 Hvad dette angår finder Kommissionen nærmere bestemt, at der blev afholdt et kartelmøde i forbindelse med det officielle møde i European Synthetic Rubber Association »om aftenen og om natten den 16. november 1999« (212. betragtning til den anfægtede beslutning). P. (Bayer), F., N. og V. (Dow), L. (Stomil), L. (EniChem) og T. (Tavorex) skal have deltaget i dette møde. Ifølge Kommissionen mødtes de nævnte personer først i baren på et hotel og lejede derpå et mødeværelse (202. betragtning til den anfægtede beslutning).
67 Indledningsvis må Kommissionens argumenter om, at Stomils bestridelse af, at L. (Stomil) var til stede om aftenen den 16. november i Frankfurt, og at de dokumenter, som er tilført sagens akter i denne henseende, ikke kan realitetsbehandles, forkastes. Stomil har nemlig blot for Retten bestridt den beskyldning, der rettes mod selskabet i den anfægtede beslutning. Desuden fremgår det af oplysningerne i sagens akter, at Stomil under hele den administrative procedure nægtede at have deltaget i det retsstridige møde. Under alle omstændigheder, og af de nedenfor anførte grunde, er de pågældende dokumenter ikke relevante med henblik på at afgøre tvisten, således som Kommissionen også har gjort gældende i sine skriftlige indlæg.
68 Med hensyn til realiteten fremgår det, for det første, af oplysningerne i sagens akter, at P. (Bayer), således som Stomil har gjort gældende, ikke var til stede om aftenen den 16. november 1999 i Frankfurt. Kommissionen har medgivet dette.
69 For det andet er der en række indre uoverensstemmelser i den anfægtede beslutning med hensyn til det nøjagtige tidspunkt for, hvornår det omhandlede retsstridige møde blev afholdt. Kommissionen henviser således i 212. betragtning til den anfægtede beslutning til »aftenen og [...] natten den 16. november 1999« på grundlag af Dows forklaring. Ligeledes finder Kommissionen i 297. betragtning til beslutningen, at det retsstridige møde blev afholdt om »natten mellem den 15. og 16. november 1999«. I beslutningens afsnit 4.3.8 henvises til den 15. og 16. november 1999. Endelig fastsættes i beslutningens dispositive del den 16. november 1999 som begyndelsestidspunktet for Stomils overtrædelse.
70 For det tredje viser en række materielle oplysninger ligeledes, at der er uoverensstemmelser med hensyn til det tidspunkt, hvorpå det retsstridige møde forudsættes at være blevet afholdt, og de øvrige mulige forklaringer, som Kommissionen har givet. På udgiftsopgørelsen af P. (Bayer), der bl.a vedrører en betaling i hotelbaren på 84,5 DEM, er således angivet datoen den 15. november 1999. Betalingen på 436 DEM for leje af et mødeværelse blev derimod registreret den 16. november 1999. Endvidere angives i de håndskrevne notater af N. (Dow) kun datoen den 16. november 1999. Endelig angives det i forklaringen af Dow, som gengives i 202. betragtning til den anfægtede beslutning, at det retsstridige møde fandt sted efter det officielle møde i European Synthetic Rubber Association, der blev afholdt om morgenen den 16. november.
71 For det fjerde angives det i den forklaring af Dow, som gengives i 202. betragtning til den anfægtede beslutning, at P. (Bayer), F., N. og V. (Dow), L. (Stomil), L. (EniChem) og T. (Tavorex) mødtes i hotelbaren, inden de lejede et mødeværelse. På T.’s udgiftsopgørelse over betalt fortæring i den nævnte bar, hvortil Kommissionen har henvist i sine skriftlige indlæg, angives imidlertid ligeledes, at den daværende generalsekretær for European Synthetic Rubber Association (C.) var til stede. Det fremgår imidlertid af 95. og 115. betragtning til den anfægtede beslutning, at generalsekretæren på intet tidspunkt deltog i kartellets møder. Det kan derfor ikke udledes, at L. (Stomil) deltog i et retsstridigt møde, blot fordi han deltog i mødet i hotelbaren.
72 For det femte er det med hensyn til de håndskrevne notater af N. (Dow) ubestridt, at Kommissionen ikke fandt Stomil ansvarlig for så vidt angår kartellet vedrørende BG. Den del af N.’s håndskrevne notater, som vedrører BG, kan derfor ikke have bevisværdi for så vidt angår Stomil. Hvad den del af N.’s håndskrevne notater angår, der drejer sig om SBG, angives som leverandører til bestemte kunder ud over producenterne i kartellet også producenter uden for dette. Under disse særlige omstændigheder kan det – bl.a. på baggrund af uoverensstemmelserne med hensyn til det tidspunkt, det nævnte retsstridige møde forudsættes at være blevet afholdt – ikke udelukkes, at der kun blev foretaget skøn over leverancer for visse producenters vedkommende, idet det ikke nærmere kan fastslås, om disse omfattede Stomil.
73 På baggrund af alle de nævnte specifikke oplysninger i det foreliggende tilfælde i forening finder Retten, at der hersker tvivl om, hvorvidt Stomil deltog i et retsstridigt møde i Frankfurt den 15. og 16. november 1999. Denne tvivl skal komme Stomil til gode.
74 På den baggrund finder Retten, at det materiale, som gengives i den del af den anfægtede beslutning, der vedrører kartelmøderne, hvad Stomil angår ikke er tilstrækkeligt til, at det kan fastslås, at denne virksomhed deltog i de omhandlede retsstridige aftaler.
75 Det, som anføres i den del af den anfægtede beslutning, hvori kartellet beskrives (afsnit 4.2 i beslutningen), kan ikke omstøde denne konklusion.
76 Retten finder hvad dette angår, at selv om noget af det materiale, som gengives i den anfægtede beslutnings afsnit 4.2., kan have en vis bevisværdi – navnlig den generelle forklaring af Bayer, hvortil der henvises i 156. betragtning til beslutningen – udgør det på baggrund af de tidligere nævnte specifikke oplysninger vedrørende kartelmøderne og den tvivl, der skal komme sagsøgeren til gode, ikke et tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at Stomil gjorde sig skyldig i en overtrædelse.
77 På baggrund af samtlige nævnte omstændigheder som helhed finder Retten ud fra en samlet bedømmelse heraf, at Kommissionen begik en fejl, da den fastslog, at Stomil havde deltaget i kartellet.
78 Den anfægtede beslutning må derfor annulleres for så vidt angår Stomil, idet det er ufornødent at prøve de øvrige anbringender, som er fremsat til støtte for søgsmålet, herunder navnlig spørgsmålet om forholdet mellem kommittenter og agenter i forbindelse med overtrædelser af konkurrencereglerne, på samme måde som den af sagsøgeren fremsatte begæring om foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse.
Sagens omkostninger
79 Ifølge procesreglementets artikel 87, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har tabt sagen, bør det pålægges den at betale sagens omkostninger i overensstemmelse med Stomils påstand herom.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Første Afdeling):
1) Kommissionens beslutning K(2006) 5700 endelig af 29. november 2006 om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/F/38 638 – Butadiengummi og styrenbutadiengummi fremstillet ved emulsionspolymerisation) annulleres, for så vidt som den vedrører Trade-Stomil sp. z o.o.
2) Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.
Dehousse | Wiszniewska-Białecka | Wahl |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 13. juli 2011.
Underskrifter