Sag C-4/11

Bundesrepublik Deutschland

mod

Kaveh Puid

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hessischer Verwaltungsgerichtshof)

»Asyl – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 4 – forordning (EF) nr. 343/2003 – artikel 3, stk. 1 og 2 – afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne – artikel 6-12 – kriterier til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig – artikel 13 – opsamlingsbestemmelse«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 14. november 2013

Grundlæggende rettigheder – forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf – rækkevidde – grænsekontrol, asyl og indvandring – asylpolitik – kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning – forordning nr. 343/2003 – systemmæssige mangler ved asylproceduren og modtagelsesforholdene for asylansøgere i en medlemsstat – forbud for de øvrige medlemsstater mod at overføre en asylansøger til denne stat – følger – forpligtelse for den medlemsstat, hvori der er blevet indgivet en asylansøgning, til at identificere en anden ansvarlig medlemsstat – førstnævnte medlemsstats pligt til selv at behandle asylansøgningen, såfremt en overførsel er umulig – foreligger ikke

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 4; Rådets forordning nr. 343/2003, art. 3, stk. 2, og art. 13)

Når medlemsstaterne ikke kan være uvidende om, at de systemmæssige mangler ved asylproceduren og modtagelsesforholdene for asylansøgere i den medlemsstat, der oprindeligt er ansvarlig efter kriterierne i kapitel III i forordning nr. 343/2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne, giver alvorlig grund til at antage, at den pågældende asylansøger vil blive udsat for en reel risiko for at blive undergivet umenneskelig eller nedværdigende behandling som omhandlet i artikel 4 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve – har den medlemsstat, som gennemfører proceduren til afgørelse af den ansvarlige medlemsstat, pligt til ikke at overføre asylansøgeren til den oprindeligt ansvarlige medlemsstat og til, med forbehold af udøvelsen af muligheden for selv at behandle ansøgningen, at fortsætte gennemgangen af kriterierne i nævnte kapitel med henblik på at fastslå, om en anden medlemsstat kan udpeges som ansvarlig i medfør af et af disse kriterier eller, hvis dette ikke er muligt, samme forordnings artikel 13.

Den omstændighed, at det er umuligt at overføre en asylansøger til den medlemsstat, der oprindeligt er ansvarlig, indebærer derimod ikke i sig selv, at den medlemsstat, som gennemfører proceduren til afgørelse af den ansvarlige medlemsstat, har pligt til selv at behandle asylansøgningen på grundlag af artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 343/2003.

(jf. præmis 30, 31, 33, 36 og 37 samt domskonkl.)