Language of document :

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 17. juli 2014 – Shamim Tahir mod Ministero dell'Interno og Questura di Verona (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Verona – Italien)

(Sag C-469/13) 1

(Præjudiciel forelæggelse – område med frihed, sikkerhed og retfærdighed – direktiv 2003/109/EF – artikel 2, artikel 4, stk. 1, artikel 7, stk. 1, og artikel 13 – »EU-opholdstilladelse for fastboende udlænding« – betingelser for meddelelse – ophold, der er lovligt og uden afbrydelse i værtsmedlemsstaten i fem år forud for indgivelsen af ansøgningen – person, der har familiemæssig tilknytning til en fastboende udlænding – gunstigere nationale bestemmelser – virkninger)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Verona

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Shamim Tahir

Sagsøgte: Ministero dell'Interno og Questura di Verona

Konklusion

Artikel 4, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/51/EU af 11. maj 2011, skal fortolkes således, at et familiemedlem som defineret i direktivets artikel 2, litra e), til en person, som allerede har opnået status som fastboende udlænding, ikke kan fritages for betingelsen fastsat i samme direktivs artikel 4, stk. 1, ifølge hvilken en tredjelandsstatsborger, for at opnå denne status, skal have opholdt sig lovligt og uden afbrydelse i den pågældende medlemsstat i fem år umiddelbart forud for indgivelsen af den relevante ansøgning.

Artikel 13 i direktiv 2003/109, som ændret ved direktiv 2011/51, skal fortolkes således, at den ikke tillader en medlemsstat, på gunstigere vilkår end fastsat i dette direktiv, at udstede en EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge til et familiemedlem som omhandlet i dette direktivs artikel 2, litra e).

____________

1 EUT C 52 af 22.2.2014.