DOMSTOLENS DOM (Fjerde Afdeling)
11. april 2013 (*)
»Forordning (EF) nr. 178/2002 – forbrugerbeskyttelse – fødevaresikkerhed – information af offentligheden – markedsføring af en fødevare, der er uegnet til menneskeføde, men som ikke udgør en sundhedsrisiko«
I sag C-636/11,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Landgericht München I (Tyskland) ved afgørelse af 5. december 2011, indgået til Domstolen den 9. december 2011, i sagen:
Karl Berger
mod
Freistaat Bayern,
har
DOMSTOLEN (Fjerde Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, L. Bay Larsen (refererende dommer), og dommerne J. Malenovský, U. Lõhmus, M. Safjan og A. Prechal,
generaladvokat: P. Mengozzi
justitssekretær: fuldmægtig C. Strömholm,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 9. januar 2013,
efter at der er afgivet indlæg af:
– K. Berger ved Rechtsanwälte R. Wallau og M. Grube
– Freistaat Bayern ved Rechtsanwalt G. Himmelsbach
– den tyske regering ved T. Henze og N. Graf Vitzthum, som befuldmægtigede
– den danske regering ved C. Vang, som befuldmægtiget
– Det Forenede Kongeriges regering ved H. Walker, som befuldmægtiget
– Europa-Kommissionen ved S. Grünheid og L. Pignataro-Nolin, som befuldmægtigede,
og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,
afsagt følgende
Dom
1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31, s. 1).
2 Denne anmodning er indgivet i forbindelse med en sag anlagt af Karl Berger mod Freistaat Bayern vedrørende sidstnævntes offentlige erstatningsansvar for information af offentligheden om førstnævntes produkter.
Retsforskrifter
EU-retten
Forordning nr. 178/2002
3 Artikel 1, stk. 1 og stk. 2, første afsnit, i forordning nr. 178/2002 bestemmer:
»1. Denne forordning har til formål at sikre et højt niveau for beskyttelsen af menneskers sundhed og for beskyttelsen af forbrugernes interesser i relation til fødevarer, således at der navnlig tages hensyn til mangfoldigheden i fødevareudbuddet, herunder traditionelle produkter, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende. I forordningen fastlægges de generelle principper og bestemmelser om ansvarsfordeling, midlerne til at fremskaffe et solidt videnskabeligt fundament og effektive organisatoriske regler og procedurer, som skal understøtte beslutningsprocessen vedrørende fødevare- og fodersikkerhed.
2. Med henblik på stk. 1 fastlægges ved denne forordning de generelle principper, som i Fællesskabet og på nationalt plan skal finde anvendelse på fødevarer og foder generelt og på fødevare- og fodersikkerhed i særdeleshed.«
4 Forordningens artikel 3 indeholder følgende definitioner:
»I denne forordning forstås ved:
[…]
9. »risiko«: en funktion af sandsynligheden for, at en fare har en negativ indvirkning på sundheden, sammenholdt med, hvor alvorlig denne indvirkning er
[…]
14. »fare«: den potentielt sundhedsskadelige virkning, der kan være forbundet med biologiske, kemiske eller fysiske agenser i fødevarer eller foder eller forbundet med fødevarernes eller foderets tilstand
[…]«
5 Samme forordnings artikel 4, stk. 2-4, bestemmer:
»2. De principper, der er fastlagt i artikel 5-10, danner en generel ramme af horisontal karakter, som skal overholdes, når der træffes foranstaltninger.
3. De eksisterende principper og procedurer i fødevarelovgivningen tilpasses hurtigst muligt og senest den 1. januar 2007 for at opfylde kravene i artikel 5-10.
4. Indtil da gennemføres den eksisterende lovgivning uanset stk. 2 under hensyn til de principper, der er fastsat i artikel 5-10.«
6 Artikel 5, stk. 1, i forordning nr. 178/2002 har følgende ordlyd:
»Fødevarelovgivningen skal forfølge en eller flere af de generelle målsætninger om et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed og beskyttelse af forbrugernes interesser, herunder redelig praksis i handelen med fødevarer, om nødvendigt under hensyntagen til beskyttelsen af dyrs sundhed og velfærd, planters sundhed og miljøet.«
7 Artikel 10 i forordning nr. 178/2002 er affattet således:
»Hvis der er rimelig grund til at nære mistanke om, at en fødevare eller et foder kan udgøre en risiko for menneskers eller dyrs sundhed, træffer de offentlige autoriteter – uden at dette berører gældende regler i fællesskabsretten og i national ret om aktindsigt – foranstaltninger, der, under hensyn til risikoens karakter, alvor og omfang, er egnede til at informere den brede offentlighed om sundhedsrisikoens karakter, således at der så fyldestgørende som muligt gives oplysning om, hvilken fødevare eller hvilket foder eller hvilken type fødevarer eller foder der er berørt, hvilken risiko der er forbundet med fødevaren eller foderet, og hvilke foranstaltninger der er truffet eller vil blive truffet for at forebygge, reducere eller eliminere den pågældende risiko.«
8 Forordningens artikel 14, stk. 1, 2 og 5, bestemmer:
»1. Fødevarer må ikke markedsføres, hvis de er farlige.
2. Fødevarer betragtes som farlige, hvis de anses for at være:
a) sundhedsskadelige
b) uegnede til menneskeføde.
[…]
5. Ved afgørelsen af, om en fødevare er uegnet til menneskeføde, skal der tages hensyn til, om fødevaren er uacceptabel til menneskeføde, hvis den anvendes som tiltænkt, fordi den er forurenet på grund af udefra kommende forhold eller på anden måde eller på grund af forrådnelse, nedbrydning eller fordærv.«
9 I samme forordnings artikel 17, stk. 2, første og andet afsnit, er følgende fastsat:
»Medlemsstaterne håndhæver fødevarelovgivningen samt overvåger og kontrollerer, at lederne af fødevare- og foderstofvirksomheder overholder de relevante krav i fødevarelovgivningen i alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled.
Til det formål opretholder medlemsstaterne et offentligt kontrolsystem samt andre aktiviteter, der efter omstændighederne er berettigede, herunder udsendelse af officielle meddelelser om fødevare- og fodersikkerhed og om eventuelle risici, samt overvågning af fødevare- og fodersikkerheden og andre overvågningsaktiviteter omfattende alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled.«
10 Artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 178/2002 har følgende ordlyd:
»Hvis en leder af en fødevarevirksomhed antager eller har grund til at antage, at en fødevare, som virksomheden har importeret, produceret, tilvirket, forarbejdet eller distribueret, ikke overholder kravene til fødevaresikkerhed, og fødevaren ikke længere umiddelbart kontrolleres direkte af denne fødevarevirksomhed, træffer han straks forholdsregler med henblik på at trække den pågældende fødevare tilbage fra markedet og informerer de kompetente myndigheder herom. Hvis et produkt er nået ud til forbrugerne, skal lederen effektivt og præcist informere dem om baggrunden for, at varen trækkes tilbage, og skal om nødvendigt kalde varen tilbage fra forbrugere, som allerede er i besiddelse af den pågældende vare, såfremt andre foranstaltninger er utilstrækkelige til opnåelse af et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.«
11 Forordningens artikel 65, stk. 2, præciserer bl.a., at »[a]rtikel […] 14-20 anvendes fra [den] 1. januar 2005«.
Forordning (EF) nr. 882/2004
12 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EUT L 165, s. 1, berigtiget i EUT L 191, s. 1), bestemmer i artikel 7:
»1. De kompetente myndigheder sikrer, at de udfører deres hverv med en høj grad af åbenhed. Med henblik herpå gøres relevante oplysninger, de er i besiddelse af, offentligt tilgængelige så hurtigt som muligt.
I almindelighed skal offentligheden have adgang til
a) oplysninger om de kompetente myndigheders kontrolvirksomhed og dennes virkninger
samt
b) information i medfør af artikel 10 i forordning (EF) nr. 178/2002.
2. Den kompetente myndighed tager skridt til at sikre, at medlemmer af dens personale har tavshedspligt for så vidt angår oplysninger, de får kendskab til under udførelsen af den offentlige kontrol, og som ifølge deres natur er omfattet af tavshedspligt i behørigt begrundede tilfælde. Beskyttelsen af fortrolige oplysninger er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder videregiver de i stk. 1, litra b), omhandlede oplysninger. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger […] berøres ikke.
3. Under oplysninger omfattet af tavshedspligt hører især:
– fortrolige oplysninger vedrørende forundersøgelser eller verserende retssager
– personoplysninger
– dokumenter, der er omfattet af en undtagelse i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter [...]
– oplysninger, som er beskyttet i henhold til national lovgivning og fællesskabslovgivning, navnlig vedrørende tavshedspligt, fortrolige drøftelser, internationale forbindelser og det nationale forsvar.«
13 I medfør af artikel 67, stk. 2, i forordning nr. 882/2004 anvendes forordningen fra den 1. januar 2006.
Tysk ret
14 § 40 i Lebensmittel-, Bedarfsgegenstände- und Futtermittelgesetzbuch (lov om levnedsmidler, almindelige forbrugsgoder og foderstoffer) af 1. september 2005 (BGB1. 2005 I, s. 2618), berigtiget den 18. oktober 2005 (BGB1. 2005 I, s. 3007), i den affattelse, der var gældende med virkning fra den 17. september 2005 til den 24. april 2006 (herefter »LFGB«), bestemte:
»(1) Den kompetente myndighed kan i henhold til artikel 10 i forordning (EF) nr. 178/2002 informere offentligheden ved angivelse af fødevare- eller foderbetegnelsen og den fødevare- eller fodervirksomhed, i hvis navn eller firmanavn fødevaren eller foderet blev fremstillet, behandlet eller bragt i omsætning, og, såfremt dette bedre kan forebygge faren, også ved angivelse af distributørens navn. Information af offentligheden på den i første punktum nævnte måde kan også foretages, såfremt:
[…]
4. en særligt afskyvækkende fødevare, som ikke er sundhedsskadelig, men som er uegnet til konsum, i ikke ubetydeligt omfang bringes eller er blevet bragt i omsætning, eller når en sådan fødevare på grund af sin særlige art kun er blevet bragt i omsætning i ringe omfang, men over en længere periode,
[…]
I de tilfælde, der er nævnt ovenfor i nr. 2-5, er information af offentligheden kun tilladt, såfremt offentligheden har en særlig interesse heri, og såfremt denne interesse er mere tungtvejende end de berørtes interesser.
(2) Myndighedens information af offentligheden er kun tilladt, når andre ligeså effektive foranstaltninger, navnlig en information af offentligheden foretaget af fødevare- eller foderproducenten eller af den erhvervsdrivende, ikke eller ikke rettidigt er blevet truffet, eller ikke er nået frem til forbrugerne.
(3) Inden myndigheden informerer offentligheden, skal den høre producenten eller distributøren, for så vidt som opnåelsen af det mål, der forfølges med foranstaltningen, ikke herved bringes i fare.
(4) Information af offentligheden må ikke iværksættes, såfremt produktet ikke længere bringes i omsætning, og det i henhold til et erfaringsmæssigt grundlag må antages, at det, såfremt det er blevet bragt i omsætning, allerede er blevet forbrugt. Som en undtagelse fra første punktum må information af offentligheden iværksættes, såfremt der foreligger eller har foreligget en konkret sundhedsfare, og der bør informeres med henblik på medicinske foranstaltninger.
(5) Viser det sig efterfølgende, at den information, som myndigheden har givet offentligheden, er forkert, eller at de omstændigheder, som lå til grund herfor, er blevet urigtigt videregivet, skal dette uden ophold bekendtgøres offentligt, såfremt den berørte erhvervsdrivende anmoder herom, eller såfremt almene hensyn kræver det. Denne bekendtgørelse skal foretages på samme måde som den, hvorpå informationen til offentligheden er foretaget.«
Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål
15 Den 16. og 18. januar 2006 foretog veterinærtjenesten i Passau (Tyskland) officielle kontroller af forskellige forretningssteder tilhørende selskabet Berger Wild GmbH (herefter »Berger Wild«), som driver virksomhed med forarbejdning og distribution af vildtkød. Myndighederne fandt, at de hygiejniske forhold var utilstrækkelige, og der blev taget prøver fra dette kød, som blev sendt til undersøgelse hos Bayerisches Landesamt für Gesundheit und Lebensmittelsicherheit (myndighed med ansvar for sundhed og fødevaresikkerhed i Bayern, herefter »LGL«). Disse undersøgelser førte til den konklusion, at de omhandlede fødevarer var uegnede til menneskeføde, og at de således var farlige som omhandlet i forordning nr. 178/2002.
16 Efter at have hørt Berger Wilds bemærkninger til den nævnte konklusion, meddelte Bayerisches Staatsministerium für Umwelt, Gesundheit und Verbraucherschutz (det bayerske statsministerium for miljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse) ved fax af 23. januar 2006, at det i overensstemmelse med § 40, stk. 1, andet punktum, nr. 4, i LFGB, havde til hensigt at informere offentligheden om, at de fødevarer, for hvilke der under den nævnte kontrol var blevet påvist afvigelser, var uegnede til menneskeføde. Selskabet blev i øvrigt oplyst om, at en sådan information ikke ville blive udsendt, såfremt selskabet selv effektivt og rettidigt informerede offentligheden.
17 Det nævnte selskab anfægtede den påtænkte information af offentligheden som uforholdsmæssig og tilbød at udsende en »produktadvarsel«, hvori dets kunder ville blive opfordret til at ombytte de deri anførte fem produkter, hvori der kunne optræde sensoriske afvigelser, men som var uden sundhedsfare, på de sædvanlige salgssteder.
18 I en pressemeddelelse af 24. januar 2006 tilbagekaldte Freistaat Bayerns minister med ansvar for forbrugerbeskyttelse (herefter »den kompetente minister«) vildtkødsprodukter fra Berger Wild. Ifølge denne pressemeddelelse »[har] undersøgelser foretaget af [LGL] […] vist, at kødprøver fra de nedenfor nævnte partier lugter harsk, kvalmende, muggent eller surt. I seks af de ni undersøgte kødprøver var forrådnelsesprocessen allerede begyndt. Berger Wild er forpligtet til at tilbagetage kød, der stammer fra disse partier, og som stadig findes i handelen«.
19 Det var ligeledes anført i pressemeddelelsen, at der under en kontrol af tre forretningssteder tilhørende Berger Wild var blevet fundet afskyvækkende hygiejniske tilstande. De kompetente myndigheder forbød med omgående virkning midlertidigt selskabet at bringe de varer i omsætning, som virksomheden selv havde fremstillet eller behandlet på disse forretningssteder. Undtaget herfra var fødevarer fra samme selskab, hvis undersøgelsesresultater havde vist, at de ikke kunne kritiseres i sundhedsmæssig henseende.
20 Den kompetente minister meddelte i en pressemeddelelse af 25. januar 2006 med overskriften »Tilbagekaldelse af vildtkød (selskabet Berger Wild, Passau) […] tilbagekaldelsesaktionen breder sig – adskillige varer uegnet til konsum«, at 12 dybfrostvarer, som var fundet i handelen, og seks prøver fra fersk kød, som stammede fra det nævnte selskab, hvoraf en af prøverne indeholdt salmonella, allerede var betegnet som »uegnet til menneskeføde«. Hvad angik de 12 kødprøver, som var uegnet til konsum, tilføjede ministeren: »Om de er sundhedsfarlige, vides først, når mikrobiologiske undersøgelser foretaget af [LGL] foreligger sidst på ugen.«
21 I pressemeddelelsen blev desuden nævnt de nødforanstaltninger, som var blevet truffet, og den indeholdt en ajourført liste over de tilbagekaldte produkter.
22 Den 27. januar 2006 udsendte den kompetente minister endnu en pressemeddelelse.
23 I en tale for det bayerske parlament den 31. januar 2006 fastslog den nævnte minister bl.a., at Berger Wild ikke længere kunne sælge sine varer, at selskabet den samme dag var gået i betalingsstandsning, og at en sundhedsrisiko som følge af salg af yderligere produkter følgelig derfor kunne udelukkes.
24 Som følge af pressemeddelelsen indgav Kommissionen på foranledning af Bundesamt für Verbraucherschutz und Lebensmittelsicherheit den 25. januar 2006 en hurtig advarsel i Den Europæiske Unions hurtige varslingssystem for fødevarer og foder.
25 Da Berger Wild mente at have lidt massive skader på grund af pressemeddelelserne fra Freistaat Bayerns myndigheder, anlagde selskabet en erstatningssag mod sidstnævnte ved Landgericht München I og gjorde navnlig gældende, at artikel 10 i forordning nr. 178/2002 kun tillader information af offentligheden, hvis der er en reel fare for sundhedsskadelig virkning, men ikke når der blot er tale om en fødevare, der er uegnet til menneskeføde. Freistaat Bayern er derimod af den opfattelse, at denne artikel 10 giver de kompetente nationale myndigheder mulighed for at udløse en offentlig advarsel, selv når der ikke er en konkret fare for sundhedsskadelig virkning.
26 Den forelæggende ret har i forbindelse med sin foreløbige vurdering fundet, at forbrugeradvarslerne på grundlag af LFGB var forskriftsmæssige, men rejser samtidig spørgsmålet, om dette er i overensstemmelse med forordning nr. 178/2002. I denne henseende henviser denne ret desuden til, at den, efter at Berger Wild har bestridt, at kødprøverne er blevet undersøgt på korrekt vis, har konkluderet, at der ikke var anledning til at betvivle LGL’s vurdering, ifølge hvilken fødevarerne var uegnede til konsum uden dog at være sundhedsskadelige.
27 Landgericht München I har under disse omstændigheder besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»1) Er artikel 10 i [forordning nr. 178/2002] til hinder for en national lovgivning, hvorefter information af offentligheden kan foretages ved angivelse af fødevare- eller foderbetegnelsen og den fødevare- eller fodervirksomhed, i hvis navn eller firmanavn fødevaren eller foderet blev fremstillet, behandlet eller bragt i omsætning, når en særligt afskyvækkende fødevare, som ikke er sundhedsskadelig, men som er uegnet til konsum, i ikke ubetydeligt omfang bringes eller er blevet bragt i omsætning, eller når en sådan fødevare på grund af sin særlige art kun er blevet bragt i omsætning i ringe omfang, men over en længere periode?
2) Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende:
Skal det første spørgsmål besvares anderledes, såfremt sagens faktiske omstændigheder fandt sted før den 1. januar 2007, hvor national ret dog allerede under hensyn til ovennævnte forordning var blevet tilpasset?«
Om de præjudicielle spørgsmål
28 Den forelæggende ret går ud fra den forudsætning, at i hovedsagen kunne de fødevarer, som var genstand for risikoadvarslerne i medfør af § 40, stk. 1, andet punktum, nr. 4, i LFGB i løbet af januar måned 2006, ikke anses for sundhedsskadelige. Med disse to spørgsmål, som gennemgås samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 10 i forordning nr. 178/882 skal fortolkes således, at den kan være til hinder for en national lovgivning, hvorefter information af offentligheden kan foretages ved angivelse af fødevarebetegnelsen og den fødevarevirksomhed, i hvis navn eller firmanavn fødevaren blev fremstillet, behandlet eller bragt i omsætning, når en sådan fødevare, selv om den ikke er sundhedsskadelig, er uegnet til menneskeføde.
29 Forordningens artikel 10, som er genstand for de præjudicielle spørgsmål, begrænser sig imidlertid til at forpligte de offentlige myndigheder til at informere offentligheden, hvis der er rimelig grund til at nære mistanke om, at en fødevare eller et foder kan udgøre en risiko for menneskers eller dyrs sundhed.
30 Følgelig forbyder denne bestemmelse ikke som sådan de offentlige myndigheder at informere offentligheden, hvis en fødevare er uegnet til menneskeføde, selv om den ikke er sundhedsskadelig.
31 For at give den forelæggende ret et hensigtsmæssigt svar, som sætter den i stand til at afgøre den tvist, der verserer for den, finder Domstolen det ligeledes nødvendigt at foretage en fortolkning af artikel 17, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 178/2002, også selv om denne bestemmelse ikke udtrykkeligt er nævnt i de præjudicielle spørgsmål, der er forelagt den (jf. i denne retning bl.a. dom af 14.10.2010, sag C-243/09, Fuß, Sml. I, s. 9849, præmis 39 og der deri nævnte retspraksis).
32 I medfør af artikel 17, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 178/2002, som i henhold til forordningens artikel 65, stk. 2, anvendes fra den 1. januar 2005, opretholder medlemsstaterne et offentligt kontrolsystem samt andre aktiviteter, der efter omstændighederne er berettigede, herunder udsendelse af officielle meddelelser om fødevaresikkerhed og om eventuelle risici.
33 Artikel 7 i forordning nr. 882/2004, som anvendes fra den 1. januar 2006, fastsætter bl.a. dels, at i almindelighed skal offentligheden have adgang til oplysninger om de kompetente myndigheders kontrolvirksomhed og dennes virkninger, dels at den kompetente myndighed tager skridt til at sikre, at medlemmer af dens personale har tavshedspligt for så vidt angår oplysninger, de får kendskab til under udførelsen af den offentlige kontrol, og som ifølge deres natur er omfattet af tavshedspligt i behørigt begrundede tilfælde.
34 Artikel 14 i forordning nr. 178/2002, som i medfør af forordningens artikel 65, stk. 2, anvendes fra den 1. januar 2005, anfører kravene vedrørende fødevaresikkerheden. I medfør af nævnte artikel 14, stk. 2, er fødevarer, som er uegnede til menneskeføde, »farlige«.
35 En fødevare, for så vidt som den er uacceptabel til menneskeføde og følgelig uegnet hertil, opfylder nemlig ikke kravene vedrørende fødevaresikkerhed, sådan som de følger af artikel 14, stk. 5, i forordning nr. 178/2002, og den kan under alle omstændigheder skade forbrugernes interesse, hvis beskyttelse, som det ligeledes fremgår af samme forordnings artikel 5, er en af de målsætninger, der forfølges med fødevarelovgivningen.
36 Det følger af det foregående, at hvis fødevarer – selv om de ikke er sundhedsskadelige – ikke opfylder nævnte krav vedrørende fødevaresikkerhed, fordi de er uegnede til menneskeføde, kan de nationale myndigheder, som det fremgår af artikel 17, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 178/2002, informere forbrugerne under iagttagelse af kravene i artikel 7 i forordning nr. 882/2004.
37 De forelagte spørgsmål skal derfor besvares med, at artikel 10 i forordning nr. 178/2002 skal fortolkes således, at den ikke kan være til hinder for en national lovgivning, hvorefter information af offentligheden kan foretages ved angivelse af fødevarebetegnelsen og den fødevarevirksomhed, i hvis navn eller firmanavn fødevaren blev fremstillet, behandlet eller bragt i omsætning, når en sådan fødevare, selv om den ikke er sundhedsskadelig, er uegnet til menneskeføde. Nævnte forordnings artikel 17, stk. 2, andet afsnit, skal fortolkes således, at de nationale myndigheder under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede kan udsende en sådan information til offentligheden under iagttagelse af kravene i artikel 7 i forordning nr. 882/2004.
Sagens omkostninger
38 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Fjerde Afdeling) for ret:
Artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed skal fortolkes således, at den ikke kan være til hinder for en national lovgivning, hvorefter information af offentligheden kan foretages ved angivelse af fødevarebetegnelsen og den fødevarevirksomhed, i hvis navn eller firmanavn fødevaren blev fremstillet, behandlet eller bragt i omsætning, når en sådan fødevare, selv om den ikke er sundhedsskadelig, er uegnet til menneskeføde. Nævnte forordnings artikel 17, stk. 2, andet afsnit, skal fortolkes således, at de nationale myndigheder under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede kan udsende en sådan information til offentligheden under iagttagelse af kravene i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes.
Underskrifter