Language of document :

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 7. juni 2012 - Anton Vinkov mod Nachalnik Administrativno-nakazatelna deinost (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad Sofia-grad - Bulgarien)

(Sag C-27/11) 

(Præjudiciel forelæggelse - national lovgivning, som ikke anerkender en ret til domstolsprøvelse af afgørelser, der pålægger en bødestraf og klip i kørekortet for visse overtrædelser af færdselsreglerne - rent intern situation - afvisning af anmodningen om præjudiciel afgørelse)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad Sofia-grad

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Anton Vinkov

Sagsøgt: Nachalnik Administrativno-nakazatelna deinost

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse - Administrativen sad Sofia-grad - fortolkning af artikel 82, stk. 1, andet afsnit, litra a), TEUF, og artikel 91, stk. 1, litra c), TEUF, og Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA af 24. februar 2005 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe (EUT L 76, s. 16) - fortolkning af artikel 47, 48 og 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - spørgsmål om hvorvidt nationale bestemmelser, der udelukker domstolsprøvelse af afgørelser om pålæggelse af bødestraffe på op til 50 BGN som følge af forvaltningsretlige færdselsforseelser, er forenelige med EU-retten

Konklusion

Anmodningen om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Sofia-grad (Bulgarien) ved afgørelse af 27. december 2010 afvises (sag C-27/11).

____________

1 - EUT C 145 af 14.5.2011.