Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Superior de Justicia de Cataluña (Spanien) den 16. februar 2012 - Transportes Jordi Besora, S.L. mod Tribunal Económico Administrativo Regional de Cataluña (TEARC) og Generalitat de Catalunya

(Sag C-82/12)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Superior de Justicia de Cataluña

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Transportes Jordi Besora, S.L.

Sagsøgte: Tribunal Económico Administrativo Regional de Cataluña (TEARC) og Generalitat de Catalunya

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 3, stk. 2, i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed ², og navnlig kravet om en given afgifts "særlige øjemed",

fortolkes således, at det i henhold til bestemmelsen kræves, at det mål, der forfølges, ikke må være opnåeligt gennem en anden harmoniseret afgift?

fortolkes således, at der er tale om et rent budgetmæssigt formål, når en given afgift er indført samtidig med overførslen af beføjelser til nogle selvstyrende regioner, som samtidig tildeles det provenu, der skabes i forbindelse med opkrævningen af afgiften med det formål delvist at dække de udgifter, der følger med de overførte beføjelser, hvorfor der kan fastsættes forskellige afgiftssatser i hver enkelt selvstyrende region?

Såfremt det foregående spørgsmål besvares benægtende, skal udtrykket "særligt øjemed" da fortolkes således, at der kun kan være ét formål med afgiften, eller kan der på den anden side godt være tale om flere forskellige formål, heriblandt det rent budgetmæssige, som har til hensigt at finansiere visse beføjelser?

Såfremt det foregående spørgsmål besvares med, at der godt kan forfølges flere forskellige formål, hvor relevant skal et givent formål, jf. artikel 3, stk. 2, i direktiv 92/12, da være for at opfylde betingelsen om, at afgiften skal tjene et "særligt øjemed", når der henses til Domstolens retspraksis, og hvilke kriterier skal i så fald anvendes for at bestemme hovedformålet med tillægsafgiften?

Er artikel 3, stk. 2, i Rådets direktiv 92/12/EØF den 25. februar1992, og navnlig kravet om iagttagelse af de regler for afgiftspålæggelse, der gælder for punktafgifter og moms, for så vidt angår bestemmelse af afgiftens forfald,

til hinder for en indirekte, ikke-harmoniseret afgift (såsom IVMDH), der forfalder på tidspunktet for brændstoffets detailsalg til den endelige forbruger, til forskel fra den harmoniserede afgift (afgift på mineralolier, som forfalder, når varerne forlader det sidste afgiftsoplag) eller momsen (som, til trods for at den ligeledes forfalder på tidspunktet for det endelige detailsalg, opkræves i hvert led af produktions- og distributionsprocessen), idet den ikke - som udtrykt i dommen i sagen EKW og Wein & Co.  (præmis 47) - er i overensstemmelse med den almindelige opbygning af en af disse former for beskatning, således som de er fastsat i fællesskabsbestemmelserne?

Såfremt det foregående spørgsmål besvares benægtende, kan det da lægges til grund, at kravet om iagttagelse er opfyldt, uden at der behøver foreligge sammenfald hvad angår afgiftens forfald, hvis blot den indirekte, ikke-harmoniserede afgift (i dette tilfælde IVMDH) ikke har indvirkning på - i den forstand, at den ikke hindrer eller besværliggør - det normale forløb af punktafgiftens eller momsens forfald?

____________

¹ - EFT L 76, s. 1.

² - Dom af 9.3.2000, sag C-437/97, Sml. I, s. 1157.