RETTENS DOM (Første Afdeling)
18. september 2015 (*)
»Retspleje – fortolkning af en dom«
I sag T-1/08 INTP,
vedrørende en begæring om fortolkning af dom af 17. maj 2011, Buczek Automotive mod Kommissionen (T-1/08, Sml., EU:T:2011:216),
Buczek Automotive sp. z o.o., Sosnowiec (Polen), ved advokat J. Jurczyk,
sagsøger,
støttet af:
Republikken Polen ved A. Jasser, som befuldmægtiget,
intervenient,
mod
Europa-Kommissionen ved K. Herrmann, A. Stobiecka-Kuik og T. Maxian Rusche, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
har
RETTEN (Første Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, H. Kanninen, og dommerne I. Pelikánová (refererende dommer) og E. Buttigieg,
justitssekretær: E. Coulon,
afsagt følgende
Dom
1 Ved stævning indgivet til Rettens Justitskontor den 7. august 2014 har Republikken Polen, som var intervenient i den sag, der lå til grund for dom af 17. maj 2011, Buczek Automotive mod Kommissionen (T-1/08, Sml., herefter »dommen i hovedsagen«, EU:T:2011:216), i medfør af artikel 129 i Rettens procesreglement af 2. maj 1991 fremsat begæring om fortolkning af punkt 1 i den doms konklusion.
2 Ved dommen i hovedsagen annullerede Retten bl.a. artikel 1 i Kommissionens beslutning 2008/344/EF af 23. oktober 2007 om Polens statsstøtte C 23/06 (ex NN 35/06) til stålproducenten Technologie Buczek Group (EUT 2008 L 116, s. 26). Da den af Europa-Kommissionen iværksatte appel blev forkastet ved dom af 21. marts 2013, Kommissionen mod Buczek Automotive (C-405/11 P, EU:C:2013:186), er dommen i hovedsagen blevet endelig.
3 Ved sin begæring om fortolkning af dommen i hovedsagen har Republikken Polen i det væsentlige anmodet om, at det præciseres, at artikel 1 i beslutning 2008/344 blev annulleret med virkning erga omnes. Den har gjort gældende, at det fremgår af såvel ordlyden af punkt 1 i konklusionen i dommen i hovedsagen som af den doms præmis 35, at den annullation, der træffes afgørelse om, vedrører punkt 1 i beslutning 2008/344 i sin helhed og har virkning erga omnes. Denne fortolkning er i overensstemmelse med Den Europæiske Unions retsinstansers praksis.
4 I sine bemærkninger indgivet til Rettens Justitskontor den 25. september 2014 har Kommissionen anført, at begæringen om fortolkning skal afvises. Den har bl.a. gjort gældende, at Republikken Polens begæring tilsigter at opnå Rettens tilkendegivelse vedrørende gennemførelsen og konsekvenserne af dommen i hovedsagen for så vidt angår et selskab, der ikke deltog i proceduren, og ikke at kaste lys over en tvetydighed i punkt 1 i den doms konklusion.
5 Kommissionen har subsidiært, i tilfælde af at begæringen om fortolkning alligevel antages til realitetsbehandling, anmodet Retten om at fortolke punkt 1 i konklusionen i dommen i hovedsagen således, at den annullation, som der dér træffes afgørelse om, kun har virkning inter partes.
6 Det bemærkes, at ifølge fast retspraksis skal en begæring om fortolkning for at kunne antages til realitetsbehandling vedrøre domskonklusionen og de væsentligste præmisser i den pågældende dom og tage sigte på at fjerne en uklarhed eller tvetydighed, som eventuelt berører selve dommens betydning og rækkevidde, i den udstrækning den skulle afgøre det bestemte tilfælde, som var forelagt den pågældende retsinstans. Ifølge samme retspraksis kan en begæring om fortolkning af en dom således ikke antages til realitetsbehandling, såfremt den vedrører spørgsmål, der ikke er afgjort i dommen, eller såfremt der søges indhentet en udtalelse fra den pågældende retsinstans vedrørende dommens anvendelse, opfyldelse eller virkning (jf. kendelser af 14.7.1993, Raiola-Denti m.fl. mod Rådet, T-22/91 INTP, Sml., EU:T:1993:64, præmis 6 og den deri nævnte retspraksis, og af 24.7.1997, Caballero Montoya mod Kommissionen, T-573/93 INTP, Sml. Pers., EU:T:1997:126, præmis 27 og den deri nævnte retspraksis).
7 Derudover kan en intervenient i henhold til retspraksis fremsætte en begæring om fortolkning, selv om den part, han har støttet, ikke har gjort det (kendelse af 20.4.1988, Diezler m.fl. mod ØSU m.fl., 146/85-ITRP og 431/85-ITRP, EU:C:1988:189, præmis 4, og dom af 19.1.1999, Kommissionen mod NTN og Koyo Seiko, C-245/95 P-INT, Sml., EU:C:1999:4, præmis 15). Republikken Polen kan derfor som intervenient i sag T-1/08 indgive en begæring om fortolkning i den foreliggende sag, selv om selskabet Buczek Automotive sp. z o.o., der var sagsøger i den sag, der gav anledning til dommen i hovedsagen, i mellemtiden er blevet slettet fra handelsregistret.
8 Republikken Polen og Kommissionen er uenige om rækkevidden af punkt 1 i konklusionen i dommen i hovedsagen og nærmere om, hvorvidt det har virkning erga omnes eller kun inter partes.
9 Vanskeligheden ved fortolkningen af dette punkts rækkevidde kan skyldes den omstændighed, at artikel 3, stk. 1 og 3, og artikel 4 og 5 i beslutning 2008/344 i henhold til punkt 2 i konklusionen i dommen i hovedsagen blev annulleret, for så vidt som de vedrørte sagsøgeren i den sag, der gav anledning til dommen i hovedsagen, dvs. Buczek Automotive, selv om punkt 1 i samme doms konklusion kun angiver, at »artikel 1 i beslutning 2008/344 […] annulleres«.
10 I modsætning til det af Kommissionen anførte var artikel 1 i beslutning 2008/344 i sin helhed en del af sagsgenstanden i hovedsagen. Dette fremgår af præmis 35 i dommen i hovedsagen, hvori Retten fastslog, at Buczek Automotive havde en interesse i at opnå annullation af denne bestemmelse i sin helhed. Som følge heraf vedrører begæringen om fortolkning et spørgsmål, som Retten er blevet forelagt i forbindelse med den sag, der gav anledning til dommen i hovedsagen. Det fremgår i øvrigt ikke, at Republikken Polen har søgt at opnå Rettens stillingtagen til anvendelsen, opfyldelsen eller virkningen af den dom, Retten har afsagt.
11 Heraf følger, at begæringen om fortolkning kan antages til realitetsbehandling.
12 For så vidt angår realiteten følger det af ordlyden af konklusionen i dommen i hovedsagen, at domskonklusionens punkt 1 uden udtrykkelig begrænsning annullerer artikel 1 i beslutning 2008/344, hvorved Kommissionen erklærede den statsstøtte, som Republikken Polen havde ydet Technologie Buczek Group, uforenelig med det indre marked, mens domskonklusionens punkt 2 kun annullerer beslutningens bestemmelser vedrørende pligten til tilbagesøgning af den omhandlede støtte, »for så vidt som de vedrører Buczek Automotive«. Det følger heraf, at den afgørelse om annullation, der træffes i punkt 1 i konklusionen i dommen i hovedsagen, ikke er omfattet af den begrænsning, som vedrører domskonklusionens punkt 2.
13 Denne fortolkning støttes i øvrigt af præmis 35 i dommen i hovedsagen (jf. præmis 10 ovenfor).
14 Det følger af samtlige ovenstående betragtninger, at punkt 1 i konklusionen i dommen i hovedsagen skal fortolkes således, at det annullerer artikel 1 i beslutning 2008/344 med virkning ergo omnes.
15 I henhold til artikel 134, stk. 1, i Rettens procesreglement pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har tabt sagen, bør det pålægges den at betale sagens omkostninger i overensstemmelse med Republikken Polens påstand herom.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Første Afdeling):
1) Punkt 1 i konklusionen i dom af 17. maj 2011, Buczek Automotive mod Kommissionen (T-1/08, Sml., EU:T:2011:216), skal fortolkes således, at artikel 1 i Kommissionens beslutning 2008/344/EF af 23. oktober 2007 om Polens statsstøtte C 23/06 (ex NN 35/06) til stålproducenten Technologie Buczek Group annulleres med virkning erga omnes.
2) Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.
3) Originaleksemplaret af nærværende dom vedlægges originaleksemplaret af den fortolkede dom, hvorpå der i margenen gøres en bemærkning om nærværende dom.
Kanninen | Pelikánová | Buttigieg |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 18. september 2015.
Underskrifter