Language of document :

Domstolens dom (Store Afdeling) af 25. juni 2013 – Europa-Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik

(Sag C-241/11) 1

(Traktatbrud – direktiv 2003/41/EF – arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed – delvis manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist – dom, hvorved Domstolen fastslår et traktatbrud – manglende opfyldelse – artikel 260, stk. 2, TEUF – økonomiske sanktioner – fast beløb)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved Z. Malůšková, N. Yerrell og K.-Ph. Wojcik, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek og J. Očková som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud – artikel 260 TEUF – manglende opfyldelse af Domstolens dom af 14. januar 2010 i sag C-343/08, Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik – manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af alle de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L 235, s. 10) – pålæggelse af et fast beløb og en tvangsbøde

Konklusion

Den Tjekkiske Republik har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i henhold til artikel 260, stk. 1, TEUF, idet den ikke – ved udløbet af den frist, der var fastsat i den åbningsskrivelse, som Europa-Kommissionen fremsendte til den i henhold til artikel 260, stk. 2, TEUF – har truffet alle de foranstaltninger, der er nødvendige til opfyldelse af dom af 14. januar 2010, Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik (sag C-343/08).

Den Tjekkiske Republik skal til Europa-Kommissionen, på kontoen »Den Europæiske Unions egne indtægter«, betale et fast beløb på 250 000 EUR.

3)    Den Tjekkiske Republik betaler sagens omkostninger.

____________

1 EUT C 232 af 6.8.2011.