Sag anlagt den 14. december 2006 - Kaimer m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-379/06)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Kaimer GmbH & Co. Holding KG (Essen, Tyskland), SANHA Kaimer GmbH & Co. KG (Essen, Tyskland) og Sanha Italia Srl (Milano, Italien) (ved Rechtsanwalt J. Brück)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

Kommissionens beslutning K(2006) 4180 endelig udg. af 20. september 2006, som ændret ved Kommissionens beslutning af 29. september 2006, der blev meddelt sagsøger 1-3 den 5. oktober 2006, om en procedure efter EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (Sag COMP/F-1/38.121 - Tilslutningsrør) annulleres.

Subsidiært nedsættes den i den nævnte beslutnings artikel 1 fastsatte varighed af den overtrædelse, det hævdes, at sagsøger 1-3 har begået, og den i den nævnte beslutnings artikel 3 fastsatte bøde, der er blevet pålagt sagsøger 1-3, annulleres eller nedsættes.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 4180 endelig udg. af 20. september 2006 i sag Comp/F-1/38.121 - Tilslutningsrør. Ved den anfægtede beslutning blev sagsøgerne pålagt en bøde for overtrædelse af artikel 81, stk. 1, EF og artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Det er Kommissionens opfattelse, at sagsøgerne deltog i en række aftaler om prisfastsættelse, vedtagelse af prislister og rabatter, vedtagelse af gennemførelsesmekanismer til indførelse af prisforhøjelser, opdeling af markeder og kunder og udveksling af andre handelsmæssige oplysninger på markedet for tilslutningsrør af kobber og kobberlegeringer.

Sagsøgeren gør fem anbringender gældende til støtte for søgsmålet.

Det gøres for det første navnlig gældende, at Kommissionen som begrundelse for sin beslutning har støttet sig til dokumenter, som sagsøgerne ikke er blevet givet mulighed for at fremsætte bemærkninger til.

Sagsøgerne gør for det andet gældende, at Kommissionen har tilsidesat begrundelsespligten i artikel 253 EF. Den anfægtede beslutning er efter sagsøgernes opfattelse ikke tilstrækkeligt begrundet, da sagens faktiske omstændigheder ikke er blevet gengivet korrekt. Endvidere er formildende omstændigheder ikke blevet taget i betragtning og der er blevet foretaget en urigtig bevisbedømmelse.

Sagsøgerne anfægter endvidere Kommissionens bedømmelse, hvorefter de af Kommissionen fastlagte faktiske omstændigheder udgør en kompliceret overtrædelse af artikel 81, stk. 1, EF.

Det gøres for det fjerde, subsidiært, gældende, at der ved beregningen af bøden er lagt en for lang varighed af overtrædelsen til grund og at der ikke er taget højde for formildende omstændigheder i forhold til sagsøgerne.

Endelig gør sagsøgerne gældende, at Kommissionen med størrelsen på bøden har tilsidesat proportionalitetsprincippet.

____________