Language of document :

Domstolens dom (Første Afdeling) af 28. februar 2013 - Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-556/10) 

(Traktatbrud - transport - udvikling af Fællesskabets jernbaner - direktiv 91/440/EØF - artikel 6, stk. 3, og bilag II - direktiv 2001/14/EF - artikel 4, stk. 2, og artikel 14, stk. 2 - infrastrukturforvalter - uafhængighed med hensyn til organisation og beslutningstagning - holdingstruktur - direktiv 2001/14 - artikel 7, stk. 3, og artikel 8, stk. 1 - fastlæggelse af afgifter på grundlag af de direkte omkostninger - fastsættelse af afgifter - direkte omkostninger - fulde omkostninger - direktiv 2001/14 - artikel 6, stk. 2 - manglende incitamenter til at nedbringe omkostningerne - direktiv 91/440 - artikel 10, stk. 7 - direktiv 2001/14 - artikel 30, stk. 4 - tilsynsorgan - beføjelser)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Braun og H. Støvlbæk, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland (ved T. Henze, J. Möller og N. Graf Vitzthum, som befuldmægtigede, bistået af advocaat R. Van der Hout)

Intervenienter til støtte for den anden part i sagen: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, J. Očková og T. Müller, som befuldmægtigede) og Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato S. Fiorentino)

Sagens genstand

Traktatbrud - manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de bestemmelser, som er nødvendige for at efterkomme artikel 6, stk. 3, i og bilag II til Rådets direktiv 91/440/EØF af 29. juli 1991 om udvikling af Fællesskabets jernbaner (EFT L 237, s. 25), samt af artikel 2, artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 3, artikel 8, stk. 1, artikel 14, stk. 2, og artikel 30, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (EFT L 75, s. 29)

Konklusion

Forbundsrepublikken Tyskland frifindes.

Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.

Den Tjekkiske Republik og Den Italienske Republik bærer deres egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 38 af 5.2.2011.