Language of document : ECLI:EU:C:2014:2271

Sag C‑268/13

Elena Petru

mod

Casa Judeţeană de Asigurări de Sănătate Sibiu

og

Casa Naţională de Asigurări de Sănătate

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul Sibiu)

»Præjudiciel forelæggelse – social sikring – forordning (EØF) nr. 1408/71– artikel 22, stk. 2, andet afsnit – sygeforsikring – hospitalsbehandling ydet i en anden medlemsstat – afslag på forhåndstilladelse – mangel på lægemidler og basalt medicinsk udstyr«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 9. oktober 2014

1.        Præjudicielle spørgsmål – formaliteten – betingelser – spørgsmål, der vedrører tvistens realitet eller genstand – afgørelse, der giver Domstolen tilstrækkelige oplysninger om den faktiske og retlige baggrund for tvisten

(Art. 267 TEUF)

2.        Social sikring af vandrende arbejdstagere – sygeforsikring – naturalydelser erlagt i en anden medlemsstat – forpligtelse for den kompetente institution til at give forhåndstilladelse – betingelser – behandling, der ikke kan ydes rettidigt i bopælsmedlemsstaten på grund af en mangel på lægemidler og basalt medicinsk udstyr – umulighed, der skal vurderes i forhold til alle denne medlemsstats hospitaler og i forhold til den tidsperiode, hvori denne behandling kan opnås

(Rådets forordning nr. 1408/71, art. 22, stk. 2, andet afsnit)

1.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 23, 25 og 27)

2.        Artikel 22, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved forordning nr. 118/97, som ændret ved forordning nr. 592/2008, skal fortolkes således, at den i samme artikels stk. 1, litra c), nr. i), krævede tilladelse ikke kan nægtes, når en mangel på lægemidler og basalt medicinsk udstyr er årsag til, at den pågældende hospitalsbehandling ikke kan ydes rettidigt i den socialt sikredes bopælsmedlemsstat. Denne umulighed skal vurderes i forhold til alle denne medlemsstats hospitaler, som kan yde den nævnte behandling, og i forhold til den tidsperiode, hvori denne behandling kan opnås rettidigt.

(jf. præmis 36 og domskonkl.)