Language of document : ECLI:EU:C:2017:109

DOMSTOLENS KENDELSE (Tiende Afdeling)

9. februar 2017 (*)

»Præjudiciel forelæggelse – artikel 99 i Domstolens procesreglement – direktiv 1999/70/EF – rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP – § 4 – flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter inden for den offentlige sektor – omstrukturering af universitetsorganisationen – national lovgivning – integration af underviserne ved de højere læreanstalter i universiteternes lektorstab – betingelse – opnåelse af en doktorgrad – omklassificering af fuldtidsstillinger til deltidsstillinger – anvendelse alene på de undervisere, der er beskæftiget som ikke-fastansatte medarbejdere – princippet om forbud mod forskelsbehandling«

I sag C-443/16,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Juzgado de lo Contencioso-Administrativo n° 8 de Madrid (forvaltningsdomstol nr. 8 i Madrid, Spanien) ved afgørelse af 21. juli 2016, indgået til Domstolen den 8. august 2016, i sagen:

Francisco Rodrigo Sanz

mod

Universidad Politécnica de Madrid,

har

DOMSTOLEN (Tiende Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, M. Berger, og dommerne A. Borg Barthet og F. Biltgen (refererende dommer),

generaladvokat: E. Sharpston

justitssekretær: A. Calot Escobar,

idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet at træffe afgørelse ved begrundet kendelse i henhold til artikel 99 i Domstolens procesreglement,

afsagt følgende

Kendelse

1        Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af § 4 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, indgået den 18. marts 1999 (herefter »rammeaftalen«), der er knyttet som bilag til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EFT 1999, L 175, s. 43).

2        Denne anmodning er indgivet under en tvist mellem Francisco Rodrigo Sanz og Universidad Politécnica de Madrid (Madrids polytekniske universitet, Spanien, herefter »MPU«) angående den afgørelse, som denne læreanstalt har truffet om at nedsætte den pågældendes arbejdstid ved at ændre hans ansættelse fra en fuldtidsstilling til en deltidsstilling.

 Retsforskrifter

 EU-retten

3        I henhold til artikel 1 i direktiv 1999/70 har direktivet til formål »at iværksætte den […] rammeaftale […], som blev indgået […] mellem de generelle tværfaglige organisationer (EFS, UNICE og CEEP)«.

4        Dette direktivs artikel 2, stk. 1, fastsætter følgende:

»Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme nærværende direktiv [og skal] træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de til enhver tid kan nå de resultater, der er foreskrevet i dette direktiv. […]«

5        I henhold til rammeaftalens § 1 har denne til formål dels at forbedre kvaliteten ved tidsbegrænset ansættelse gennem anvendelsen af princippet om ikke-diskrimination, dels at fastsætte rammer, der skal forhindre misbrug hidrørende fra flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold.

6        Rammeaftalens § 2, der har overskriften »Anvendelsesområde«, fastsætter i stk. 1 følgende:

»Denne aftale finder anvendelse på alle med tidsbegrænset ansættelse, som har en ansættelseskontrakt eller indgår i et ansættelsesforhold, som defineret ved lov, kollektiv aftale eller gældende praksis i den enkelte medlemsstat.«

7        Rammeaftalens § 3 med overskriften »Definitioner« bestemmer følgende:

»I denne aftale forstås ved:

1.      »en person med tidsbegrænset ansættelse«: en person, som har en ansættelseskontrakt, der er indgået direkte mellem den pågældende og en arbejdsgiver, eller som indgår i et ansættelsesforhold, etableret direkte mellem den pågældende og en arbejdsgiver, når tidspunktet for ansættelseskontraktens eller ansættelsesforholdets udløb er fastlagt ud fra objektive kriterier, såsom en bestemt dato, fuldførelsen af en bestemt opgave eller indtrædelsen af en bestemt begivenhed

2.      »en sammenlignelig fastansat«: en fastansat i samme virksomhed, der har en tidsubegrænset ansættelseskontrakt eller indgår i et tidsubegrænset ansættelsesforhold, og som udfører samme eller tilsvarende arbejde/beskæftigelse, idet der tages hensyn til kvalifikationer/færdigheder. Hvor der ikke findes nogen sammenlignelig fastansat i samme virksomhed, skal sammenligningen ske ved henvisning til den kollektive aftale, der gælder på området, eller – hvis en sådan ikke foreligger – til national lovgivning, kollektive aftaler eller praksis.«

8        Rammeaftalens § 4, stk. 1, der har overskriften »Princippet om ikke-diskrimination«, fastsætter følgende:

»Ansættelsesvilkårene for personer med tidsbegrænset ansættelse må ikke være mindre gunstige end de, der gælder for sammenlignelige fastansatte, hvis dette udelukkende er begrundet i kontraktens tidsbegrænsede varighed, og forskelsbehandlingen ikke er begrundet i objektive forhold.«

 Spansk ret

9        Den anden tillægsbestemmelse i Ley Orgánica 4/2007 por la que se modifica la Ley Orgánica 6/2001, de 21 de diciembre, de universidades (organisk lov nr. 4/2007 om ændring af organisk lov nr. 6/2001 af 21.12.2001 om universiteter), af 12. april 2007 (BOE nr. 89 af 13.4.2007, s. 16241), som har overskriften »Universitetsinstitutternes underviserstab og integrationen af deres medlemmer i universiteternes lektorstab«, fastsætter følgende:

»1.      Med henblik på deres adgang til universiteternes lektorstab indtræder de undervisere ved universitetsinstitutterne, som på tidspunktet for nærværende lovs ikrafttræden har en doktorgrad eller senere opnår den, og får udstedt en særlig bemyndigelse […], direkte i universiteternes lektorstab, i deres egne stillinger […].

2.      Universiteterne indfører programmer, der skal gøre det muligt for underviserne ved universitetsinstitutterne at forene deres undervisningsopgaver med opnåelsen af doktorgraden.

3.      De personer, der ikke opnår kvalifikation som lektor ved universiteterne, bevarer den samme stilling, idet de bibeholder alle deres rettigheder og deres fulde bemyndigelse til at udføre undervisning og, i givet fald, forskning.

[…]«

10      I henhold til Ley 4/2012 de modificación de la Ley de presupuestos generales de la Comunidad de Madrid para el año 2012 y de medidas urgentes de racionalización del gasto público e impulso y agilización de la actividad económica (lov nr. 4/2012 om berigtigelse af finanslov for den selvstyrende region Madrid for 2012 og om uopsættelige foranstaltninger til rationalisering af de offentlige udgifter og til fremme og lettelse af den økonomiske aktivitet) af 4. juli 2012 (BOE nr. 247 af 13.10.2012, s. 73244), blev det bl.a. bestemt at ændre arbejdstiden for de ikke-fastansatte undervisere, der ikke råder over den særlige bemyndigelse, som er omhandlet i den anden tillægsbestemmelse, stk. 1, i organisk lov nr. 4/2007, ved at ændre deres ansættelse fra en fuldtidsstilling til en deltidsstilling.

 Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

11      Francisco Rodrigo Sanz har siden 1983 arbejdet for MPU, nærmere bestemt ved Escuela Técnica Superior de Arquitectura de Madrid (Madrids tekniske højskole for arkitektur).

12      Han blev den 7. november 1989 udnævnt til ikke-fastansat medarbejder på fuld tid i en stilling som underviser ved de højere læreanstalter (profesor titular de escuela universitaria). Beskrivelsen af hans opgaver, hans arbejdstid og hans arbejdstidspunkter er ikke siden da blevet ændret.

13      Med henblik på omstruktureringen af universiteternes organisation i Spanien foreskrev organisk lov nr. 4/2007 en integration af underviserne ved de højere læreanstalter i universiteternes lektorstab på den betingelse, at de havde opnået en doktorgrad.

14      Som led i de foranstaltninger, der skulle træffes på grund af de ved lov nr. 4/2012 pålagte budgetnedskæringer, besluttede MPU’s bestyrelse desuden at nedsætte arbejdstiden for de undervisere, der var beskæftiget som ikke-fastansatte medarbejdere, og som ikke var berettiget til at beklæde en stilling som tidsbegrænset universitetslektor, som fastansat universitetslektor eller som universitetsprofessor, for hvilke stillinger en doktorgrad er påkrævet.

15      Eftersom Francisco Rodrigo Sanz ikke havde en doktorgrad, blev han den 19. november 2012 underrettet om ændringen af hans fuldtidsstilling til en deltidsstilling med en tilsvarende lønnedsættelse.

16      Francisco Rodrigo Sanz har anlagt et annullationssøgsmål til prøvelse af denne afgørelse med den begrundelse, at afgørelsen ikke tilgodeså undervisningsbehov eller specifikke behov i den afdeling, hvori han underviste, men udelukkende hensyn vedrørende begrænsning af universitetets udgifter. Ved alene at finde anvendelse på de ikke-fastansatte medarbejdere bevirker den nævnte afgørelse, at disse behandles mindre gunstigt end deres tjenestemandsansatte kollegaer med tilsvarende funktioner.

17      MPU har gjort gældende, at den omhandlede foranstaltning udgør en kvalitetsgaranti, som gør det muligt at måle udbyttet af aktiviteterne inden for undervisning, forskning og administration af universitetsunderviserstaben. Henset til den beføjelse til selvorganisation, som statsforvaltningerne råder over, udgør denne foranstaltning en tilpasset reaktion på baggrund af den nedgang i immatrikulationerne, der har kunnet konstateres over de seneste år.

18      Den forelæggende ret, Juzgado de lo Contencioso-Administrativo n 8 de Madrid (forvaltningsdomstol nr. 8 i Madrid, Spanien), har anført, at rammeaftalen bl.a. fastsætter et forbud mod at behandle personer med tidsbegrænset ansættelse mindre gunstigt end de fastansatte personer, der befinder sig i en sammenlignelig situation, hvis dette udelukkende er begrundet i kontraktens tidsbegrænsede varighed.

19      Den forelæggende ret har fremhævet, at den spanske lovgivning, hvorefter der gennemføres en integration af underviserne ved de højere læreanstalter i universiteternes lektorstab, udtrykkeligt angiver, at de personer, som ikke opnår kvalifikation som lektor ved adgangsproceduren, bevarer den samme stilling og bibeholder deres rettigheder. Imidlertid anvender universitetsadministrationen i realiteten kun denne bestemmelse på de tjenestemandsansatte undervisere, med udelukkelse af de ikke-fastansatte medarbejdere, ved at støtte sig på den grundlæggende forskel, der består mellem tjenestemænd og ikke-fastansatte medarbejdere, idet de førstnævnte har bestået en udvælgelsesprøve, der fører til oprettelsen af en stilling, hvorimod udnævnelsen af de sidstnævnte udelukkende dikteres af krav, der skyldes, at det er nødvendigt og uopsætteligt at besætte en ledig stilling.

20      Ifølge den forelæggende ret er kendetegnene ved de besatte stillinger, ansættelsens karakter, de tildelte arbejdsopgaver og den påkrævede uddannelse identiske for hver af de to kategorier af undervisere. Desuden er det godtgjort, at den eneste begrundelse for nedsættelsen af arbejdstiden er ønsket om at begrænse udgifterne, skønt den omhandlede afdelings behov med hensyn til undervisning er forblevet uændrede, idet de nylige indkaldelser af ansøgninger i øvrigt viser et fortsat behov for at besætte stillingen på fuld tid.

21      Den forelæggende ret har derfor rejst det spørgsmål, om anvendelsen af en national lovgivning af denne karakter er forenelig med rammeaftalen, når denne lovgivning fører til en halvering af arbejdstiden for de undervisere, der tilhører det ikke-fastansatte personale, når disse ikke har en doktorgrad, på trods af, at de tjenestemandsansatte undervisere, der ikke har en doktorgrad, i fuldt omfang bevarer deres rettigheder og ikke bliver påført nogen ulempe.

22      På denne baggrund har Juzgado de lo Contencioso-Administrativo n° 8 de Madrid (forvaltningsdomstol nr. 8 i Madrid) besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1)      Skal § 4 i rammeaftalen fortolkes således, at den er til hinder for en bestemmelse som den beskrevne, hvorefter der kan ske en nedsættelse af arbejdstiden alene af den grund, at den pågældende er midlertidigt ansat tjenestemand?

Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende:

–        Kan en økonomisk situation, der som følge af en reduktion af budgetbevillingerne nødvendiggør en begrænsning af udgifterne, betragtes som et objektivt forhold, der begrunder denne forskellige behandling?

–        Kan forvaltningens beføjelse til at varetage sin interne organisation betragtes som et objektivt forhold, der begrunder denne forskellige behandling?

2)      Skal § 4 i rammeaftalen fortolkes således, at forvaltningens beføjelse til at varetage sin interne organisation altid og under alle omstændigheder er begrænset af forpligtelsen til ikke at forskelsbehandle arbejdstagere i dennes tjeneste og behandle dem lige, uanset om de henhører under kategorien fastansatte tjenestemænd eller midlertidigt eller tidsbegrænset ansatte tjenestemænd?

3)      Kan fortolkningen og anvendelsen af anden tillægsbestemmelse, stk. 3), i organisk lov nr. 4/2007 anses for at være i strid med § 4 i rammeaftalen, for så vidt som den i forbindelse med integrationen af [tjenestemandsansatte] undervisere ved de højere læreanstalter i [universiteternes lektorstab] lader disse bevare alle deres rettigheder og deres fulde undervisningskapacitet, selv om de ikke er indehavere af en doktorgrad, men dette ikke gælder for midlertidigt ansatte undervisere ved de højere læreanstalter?

4)      Kan dette krav om at være indehaver af en doktorgrad, for så vidt som det er den påberåbte objektive begrundelse for, at midlertidigt ansatte undervisere ved de højere læreanstalter, som ikke er i besiddelse af en sådan grad, får nedsat deres arbejdstid med 50%, mens dette ikke gælder for undervisere ved de højere læreanstalter, som ikke er midlertidigt ansatte, og som heller ikke er indehavere af en doktorgrad, anses for at være udtryk for forskelsbehandling og dermed i strid med § 4 i rammeaftalen?«

 Om de præjudicielle spørgsmål

23      Med sine spørgsmål, som skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om rammeaftalens § 4, stk. 1, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der som led i foranstaltninger til omstrukturering af universiteternes organisation tillader de kompetente forvaltninger i den pågældende medlemsstat at halvere arbejdstiden for de undervisere ved de højere læreanstalter, der er ansat som ikke-fastansatte medarbejdere, på grund af det forhold, at de ikke er indehavere af en doktorgrad, hvorimod de undervisere ved de højere læreanstalter, der har status som tjenestemænd, men som heller ikke er i besiddelse af en doktorgrad, ikke er omfattet af den samme foranstaltning.

24      Ifølge procesreglementets artikel 99 kan Domstolen, såfremt besvarelsen af et præjudicielt spørgsmål klart kan udledes af retspraksis, eller såfremt besvarelsen af det præjudicielle spørgsmål ikke giver anledning til nogen rimelig tvivl, til enhver tid på forslag fra den refererende dommer og efter at have hørt generaladvokaten beslutte at træffe afgørelse ved begrundet kendelse.

25      Der er grundlag for at anvende denne bestemmelse i den foreliggende sag. Besvarelsen af de præjudicielle spørgsmål kan således klart udledes af Domstolens praksis, navnlig af dom af 13. september 2007, Del Cerro Alonso (C-307/05, EU:C:2007:509), af 22. december 2010, Gavieiro Gavieiro og Iglesias Torres (C-444/09 og C-456/09, EU:C:2010:819), af 8. september 2011, Rosado Santana (C-177/10, EU:C:2011:557), af 18. oktober 2012, Valenza m.fl. (C-302/11 – C-305/11, EU:C:2012:646), af 12. december 2013, Carratù (C-361/12, EU:C:2013:830), og af 14. september 2016, de Diego Porras (C-596/14, EU:C:2016:683), samt af kendelse af 21. september 2016, Álvarez Santirso (C-631/15, EU:C:2016:725).

26      Det fremgår for det første af denne retspraksis, at direktiv 1999/70 og rammeaftalen finder anvendelse på alle arbejdstagere, der præsterer en arbejdsydelse mod vederlag inden for rammerne af et tidsbegrænset arbejdsforhold, der binder dem til deres arbejdsgiver (dom af 13.9.2007, Del Cerro Alonso, C-307/05, EU:C:2007:509, præmis 28, af 22.12.2010, Gavieiro Gavieiro og Iglesias Torres, C-444/09 og C-456/09, EU:C:2010:819, præmis 42, og af 8.9.2011, Rosado Santana, C-177/10, EU:C:2011:557, præmis 40, samt kendelse af 21.9.2016, Álvarez Santirso, C-631/15, EU:C:2016:725, præmis 27).

27      De forskrifter, der er fastsat i rammeaftalen, kan derfor finde anvendelse på de tidsbegrænsede ansættelseskontrakter og ansættelsesforhold, der er indgået med forvaltningerne og de øvrige enheder i den offentlige sektor (dom af 22.12.2010, Gavieiro Gavieiro og Iglesias Torres, C-444/09 og C-456/09, EU:C:2010:819, præmis 38 og den deri nævnte retspraksis, samt kendelse af 21.9.2016, Álvarez Santirso, C-631/15, EU:C:2016:725, præmis 28).

28      Eftersom Francisco Rodrigo Sanz igennem mere end 30 år har bestridt forskellige underviserfunktioner ved MPU som ikke-fastansat medarbejder, i forbindelse med flere tidsbegrænsede udnævnelser, er han omfattet af direktiv 1999/70 og af rammeaftalen.

29      Det skal derefter bemærkes, at det følger af rammeaftalens § 1, litra a), at et af formålene med denne aftale er at forbedre kvaliteten ved tidsbegrænset ansættelse gennem anvendelsen af princippet om ikke-diskrimination. På lignende vis præciseres det i tredje afsnit i indledningen til rammeaftalen, at denne »viser, at arbejdsmarkedets parter er indstillet på at fastsætte en generel ramme, som skal sikre ligebehandling for personer med tidsbegrænset ansættelse, ved at de beskyttes mod forskelsbehandling«. I 14. betragtning til direktiv 1999/70 anføres det i denne forbindelse, at formålet med rammeaftalen bl.a. er at forbedre kvaliteten ved tidsbegrænset ansættelse ved at fastsætte minimumskrav, der kan sikre anvendelsen af princippet om ikke-diskrimination (dom af 22.12.2010, Gavieiro Gavieiro og Iglesias Torres, C-444/09 og C-456/09, EU:C:2010:819, præmis 47, og af 14.9.2016, de Diego Porras, C-596/14, EU:C:2016:683, præmis 25, samt kendelse af 21.9.2016, Álvarez Santirso, C-631/15, EU:C:2016:725, præmis 31).

30      Rammeaftalen, navnlig dennes § 4, tilsigter at bringe nævnte princip i anvendelse på arbejdstagere med tidsbegrænset ansættelse for at forhindre, at en arbejdsgiver udnytter sådanne arbejdsforhold til at fratage disse arbejdstagere rettigheder, der indrømmes arbejdstagere, som er ansat tidsubegrænset (dom af 13.9.2007, Del Cerro Alonso, C-307/05, EU:C:2007:509, præmis 37, af 22.12.2010, Gavieiro Gavieiro og Iglesias Torres, C-444/09 og C-456/09, EU:C:2010:819, præmis 48, og af 14.9.2016, de Diego Porras, C-596/14, EU:C:2016:683, præmis 26, samt kendelse af 21.9.2016, Álvarez Santirso, C-631/15, EU:C:2016:725, præmis 32).

31      Henset til de med rammeaftalen forfulgte formål skal dennes § 4 derfor anses for at være et udtryk for et socialretligt princip på EU-plan, der ikke kan fortolkes indskrænkende (jf. i denne retning dom af 13.9.2007, Del Cerro Alonso, C-307/05, EU:C:2007:509, præmis 38, af 22.12.2010, Gavieiro Gavieiro og Iglesias Torres, C-444/09 og C-456/09, EU:C:2010:819, præmis 49, og af 14.9.2016, de Diego Porras, C-596/14, EU:C:2016:683, præmis 27, samt kendelse af 21.9.2016, Álvarez Santirso, C-631/15, EU:C:2016:725, præmis 33).

32      Domstolen har således fastslået, at det afgørende kriterium ved vurderingen af, om en foranstaltning kan anses for et »ansættelsesvilkår« som omhandlet i rammeaftalens § 4, stk. 1, netop er kriteriet om ansættelse, dvs. arbejdsforholdet mellem en arbejdstager og hans arbejdsgiver (jf. i denne retning dom af 12.12.2013, Carratù, C-361/12, EU:C:2013:830, præmis 35, og af 14.9.2016, de Diego Porras, C-596/14, EU:C:2016:683, præmis 28, samt kendelse af 21.9.2016, Álvarez Santirso, C-631/15, EU:C:2016:725, præmis 34).

33      Det skal i denne forbindelse fastslås, at det fremgår af de for Domstolen forelagte sagsakter, at halveringen af arbejdstiden og den heraf følgende lønnedgang fuldt ud opfylder det afgørende kriterium, der er anført i nærværende kendelses foregående præmis, og derfor skal anses for omfattet af begrebet »ansættelsesvilkår« som omhandlet i rammeaftalens § 4, stk. 1.

34      Endelig følger det af Domstolens faste praksis, at hvad angår de ansættelsesvilkår som omhandlet i rammeaftalens § 4, stk. 1, som arbejdstagere med tidsbegrænset ansættelse er undergivet, må disse ikke være mindre gunstige end dem, der gælder for fastansatte arbejdstagere, der befinder sig i en sammenlignelig situation, medmindre en forskellig behandling af disse to kategorier af ansatte er begrundet i objektive forhold (jf. i denne retning dom af 13.9.2007, Del Cerro Alonso, C-307/05, EU:C:2007:509, præmis 42 og 47, af 22.12.2010, Gavieiro Gavieiro og Iglesias Torres, C-444/09 og C-456/09, EU:C:2010:819, præmis 53, af 8.9.2011, Rosado Santana, C-177/10, EU:C:2011:557, præmis 56, 57 og 64, og af 14.9.2016, de Diego Porras, C-596/14, EU:C:2016:683, præmis 34, samt kendelse af 21.9.2016, Álvarez Santirso, C-631/15, EU:C:2016:725, præmis 40).

35      Det er i den foreliggende sag ubestridt, at der foreligger en forskelsbehandling af de undervisere ved de højere læreanstalter, der er beskæftiget som ikke-fastansatte medarbejdere, og de undervisere, der er beskæftiget med status som tjenestemænd, derved, at alene de førstnævnte bliver pålagt en halvering af deres arbejdstid og, følgelig, af deres løn, alene fordi de ikke har en doktorgrad.

36      Henset til den konstaterede ulighed skal det for det første undersøges, om de undervisere ved de højere læreanstalter, der er beskæftiget som ikke-fastansatte medarbejdere, og de undervisere, der er beskæftiget som tjenestemænd, befinder sig i en sammenlignelig situation.

37      Begrebet »en sammenlignelig fastansat« er defineret i rammeaftalens § 3, stk. 2, som »en fastansat i samme virksomhed, der har en tidsubegrænset ansættelseskontrakt eller indgår i et tidsubegrænset ansættelsesforhold, og som udfører samme eller tilsvarende arbejde/beskæftigelse, idet der tages hensyn til kvalifikationer/færdigheder« (kendelse af 21.9.2016, Álvarez Santirso, C-631/15, EU:C:2016:725, præmis 42).

38      Ved bedømmelsen af, om arbejdstagerne udfører samme eller tilsvarende arbejde i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i rammeaftalen, skal det i henhold til rammeaftalens § 3, stk. 2, og § 4, stk. 1, undersøges, om disse arbejdstagere, henset til en helhed af omstændigheder, herunder arbejdets art, uddannelseskrav og arbejdsforhold, kan anses for at befinde sig i en sammenlignelig situation (dom af 18.10.2012, Valenza m.fl., C-302/11 – C-305/11, EU:C:2012:646, præmis 42, og af 14.9.2016, de Diego Porras, C-596/14, EU:C:2016:683, præmis 40, samt kendelse af 21.9.2016, Álvarez Santirso, C-631/15, EU:C:2016:725, præmis 43).

39      Selv om det i sidste ende tilkommer den forelæggende ret at fastslå, om de undervisere ved de højere læreanstalter, der er beskæftiget som ikke-fastansatte medarbejdere, og de undervisere ved de højere læreanstalter, der har status som tjenestemænd, befinder sig i en sammenlignelig situation (jf. analogt dom af 8.9.2011, Rosado Santana, C-177/10, EU:C:2011:557, præmis 67, af 18.10.2012, Valenza m.fl., C-302/11 – C-305/11, EU:C:2012:646, præmis 43, og af 14.9.2016, de Diego Porras, C-596/14, EU:C:2016:683, præmis 42, samt kendelse af 21.9.2016, Álvarez Santirso, C-631/15, EU:C:2016:725, præmis 44), fremgår det klart af de oplysninger, der er indeholdt i forelæggelsesafgørelsen, at kendetegnene ved de besatte stillinger, arten af det udførte arbejde, de tildelte arbejdsopgaver og den påkrævede uddannelse for hver af disse to kategorier af undervisere er identiske.

40      Det følger heraf, at det eneste forhold, der kan adskille situationen for en underviser ved de højere læreanstalter, der er beskæftiget som ikke-fastansat medarbejder, fra situationen for en ensartet underviser, der har tjenestemandsstatus, er den midlertidige karakter af det ansættelsesforhold, der binder den førstnævnte til sin arbejdsgiver.

41      Eftersom disse to kategorier af undervisere befinder sig i en sammenlignelig situation, skal det for det andet undersøges, om der består et objektivt forhold som omhandlet i rammeaftalens § 4, stk. 1, som kan begrunde den forskelsbehandling, der er fastslået i nærværende kendelses præmis 35.

42      Det forhold alene, at denne forskel er fastsat ved en generel og abstrakt national retsforskrift, såsom en lov eller en kollektiv overenskomst, udgør i denne forbindelse ikke et »objektivt forhold« som omhandlet i rammeaftalens § 4, stk. 1, der kan begrunde en forskelsbehandling af arbejdstagere med tidsbegrænset ansættelse og arbejdstagere med tidsubegrænset ansættelse (jf. i denne retning dom af 13.9.2007, Del Cerro Alonso, C-307/05, EU:C:2007:509, præmis 57, af 22.12.2010, Gavieiro Gavieiro og Iglesias Torres, C-444/09 og C-456/09, EU:C:2010:819, præmis 54, af 8.9.2011, Rosado Santana, C-177/10, EU:C:2011:557, præmis 72, og af 14.9.2016, de Diego Porras, C-596/14, EU:C:2016:683, præmis 46, samt kendelse af 21.9.2016, Álvarez Santirso, C-631/15, EU:C:2016:725, præmis 48).

43      En henvisning alene til, at det arbejde, der udføres af personalet i den offentlige administration, er af midlertidig karakter, kan derfor ikke udgøre et objektivt forhold som omhandlet i rammeaftalens § 4, stk. 1 (dom af 22.12.2010, Gavieiro Gavieiro og Iglesias Torres, C-444/09 og C-456/09, EU:C:2010:819, præmis 56, af 8.9.2011, Rosado Santana, C-177/10, EU:C:2011:557, præmis 74, og af 14.9.2016, de Diego Porras, C-596/14, EU:C:2016:683, præmis 47, samt kendelse af 21.9.2016, Álvarez Santirso, C-631/15, EU:C:2016:725, præmis 49).

44      En forskelsbehandling for så vidt angår ansættelsesvilkår mellem arbejdstagere med tidsbegrænset ansættelse og arbejdstagere med tidsubegrænset ansættelse kan ikke begrundes med henvisning til et kriterium, som generelt og abstrakt henviser til ansættelsens varighed. At tillade, at et ansættelsesforholds midlertidige karakter alene er tilstrækkelig til at begrunde en sådan forskelsbehandling, ville gøre formålene med direktiv 1999/70 og med rammeaftalen indholdsløse. I stedet for at forbedre kvaliteten af tidsbegrænset ansættelse og at fremme den ligebehandling, som tilstræbes i såvel direktiv 1999/70 som rammeaftalen, ville anvendelsen af et sådant kriterium gøre opretholdelsen af en ugunstig situation for arbejdstagerne med tidsbegrænset ansættelse stedsevarende (dom af 22.12.2010, Gavieiro Gavieiro og Iglesias Torres, C-444/09 og C-456/09, EU:C:2010:819, præmis 57, samt kendelse af 21.9.2016, Álvarez Santirso, C-631/15, EU:C:2016:725, præmis 50).

45      Det nævnte begreb kræver således, at den konstaterede ulige behandling er begrundet i, at der foreligger præcise og konkrete omstændigheder, der kendetegner det ansættelsesvilkår, der er tale om, i den særlige sammenhæng, det indgår i, og på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier for at efterprøve, om denne ulige behandling rent faktisk opfylder et reelt behov, er egnet til at nå det forfulgte formål og er nødvendig herfor. Disse omstændigheder kan bl.a. opstå på grund af den særlige art opgaver, med henblik på hvis udførelse tidsbegrænsede kontrakter er indgået, samt de hermed forbundne forhold eller i givet fald på grund af medlemsstatens forfølgelse af et lovligt socialpolitisk formål (dom af 13.9.2007, Del Cerro Alonso, C-307/05, EU:C:2007:509, præmis 53 og 58, af 22.12.2010, Gavieiro Gavieiro og Iglesias Torres, C-444/09 og C-456/09, EU:C:2010:819, præmis 55, af 8.9.2011, Rosado Santana, C-177/10, EU:C:2011:557, præmis 73, og af 14.9.2016, de Diego Porras, C-596/14, EU:C:2016:683, præmis 45, samt kendelse af 21.9.2016, Álvarez Santirso, C-631/15, EU:C:2016:725, præmis 51).

46      Det fremgår i den konkrete sag af forelæggelsesafgørelsen, at MPU finder, at forskelsbehandlingen er begrundet med henvisning til tilstedeværelsen af objektive forhold, nemlig at de højere læreanstalter står over for budgetbegrænsninger og en nedgang i antallet af optagelser af studerende, hvilke forhold ud fra den beføjelse til selvorganisation, som MPU råder over, tillod dette universitet at beslutte, at de af dets undervisere, der var beskæftiget som ikke-fastansatte medarbejdere, skulle have deres arbejdstid halveret.

47      Hvad angår den skønsmargen, som medlemsstaterne har til at indrette deres egne offentlige forvaltninger, kan de i princippet uden af den grund at tilsidesætte direktiv 1999/70 eller rammeaftalen bl.a. opstille betingelser om anciennitet for at kunne få adgang til visse stillinger, begrænse adgangen til intern forfremmelse til kun at gælde for fastansatte tjenestemænd og kræve, at disse tjenestemænd godtgør, at de har en erhvervserfaring, som svarer til lønklassen umiddelbart under den, der er genstand for udvælgelsesproceduren (jf. i denne retning dom af 8.9.2011, Rosado Santana, C-177/10, EU:C:2011:557, præmis 76, og af 18.10.2012, Valenza m.fl., C-302/11 – C-305/11, EU:C:2012:646, præmis 57, samt kendelse af 21.9.2016, Álvarez Santirso, C-631/15, EU:C:2016:725, præmis 53).

48      Uanset denne skønsmargen skal medlemsstaterne dog påse, at sådanne restriktioner, der fører til en forskellig behandling, bliver genstand for en gennemsigtig anvendelse og potentielle kontroller, der støttes på objektive kriterier, for at forhindre enhver udelukkelse af arbejdstagere med tidsbegrænset ansættelse alene med henvisning til varigheden af den arbejdskontrakt eller det arbejdsforhold, som deres anciennitet og erhvervserfaring er baseret på (jf. i denne retning dom af 8.9.2011, Rosado Santana, C-177/10, EU:C:2011:557, præmis 77, og af 18.10.2012, Valenza m.fl., C-302/11 – C-305/11, EU:C:2012:646, præmis 59, samt kendelse af 21.9.2016, Álvarez Santirso, C-631/15, EU:C:2016:725, præmis 54).

49      Når en sådan forskellig behandling i forbindelse med en udvælgelsesprocedure følger af behovet for, at der tages hensyn til alle de objektive krav vedrørende den stilling, som udvælgelsesprøven har til formål at besætte, og som ikke har noget at gøre med det tidsbegrænsede ansættelsesforhold mellem den midlertidigt ansatte tjenestemand og den pågældendes arbejdsgiver, kan den være gyldigt begrundet som omhandlet i rammeaftalens § 4, stk. 1 og/eller 4 (dom af 8.9.2011, Rosado Santana, C-177/10, EU:C:2011:557, præmis 79, og af 18.10.2012, Valenza m.fl., C-302/11 – C-305/11, EU:C:2012:646, præmis 61, samt kendelse af 21.9.2016, Álvarez Santirso, C-631/15, EU:C:2016:725, præmis 55).

50      Anvendelsen af en generel og abstrakt regel såsom den i hovedsagen omhandlede, der foreskriver en halvering af arbejdstiden for underviserne ved de højere læreanstalter, alene fordi de er beskæftiget som ikke-fastansatte medarbejdere og ikke er i besiddelse af en doktorgrad, uden at der tages hensyn til andre objektive og gennemsigtige kriterier, der særligt angår arten af eller formålet med den omhandlede stilling, er derimod ikke i overensstemmelse med de krav i henhold til retspraksis, der er gengivet i nærværende kendelses foregående præmisser.

51      Anvendelsen af en sådan regel hviler således på den generelle præmis, ifølge hvilken det tidsbegrænsede ansættelsesforhold for underviserne ved de højere læreanstalter i sig selv kan begrunde en forskellig behandling af denne kategori af undervisere i forhold til de undervisere, der har tjenestemandsstatus, selv om disse to kategorier af undervisere bestrider ensartede stillinger. En sådan præmis er i modstrid med formålene med direktiv 1999/70 og rammeaftalen.

52      Denne konstatering kan ikke drages i tvivl af det argument, hvorefter en forskelsbehandling af de ikke-fastansatte medarbejdere er begrundet såvel ud fra tiltag vedrørende administration af universitetsunderviserstaben som ud fra de budgetbegrænsninger, der er blevet pålagt af den omhandlede medlemsstat, idet Domstolen allerede har fastslået, at budgetmæssige hensyn, herunder dem, der støttes på nødvendigheden af at sikre en streng personaleadministration, ikke kan begrunde en forskelsbehandling (jf. i denne retning dom af 23.10.2003, Schönheit og Becker, C-4/02 og C-5/02, EU:C:2003:583, præmis 85, og af 22.4.2010, Zentralbetriebsrat der Landeskrankenhäuser Tirols, C-486/08, EU:C:2010:215, præmis 46).

53      Selv om budgetmæssige hensyn kan være afgørende for en medlemsstats socialpolitiske valg og påvirke arten og omfanget af de sociale sikringsforanstaltninger, staten ønsker at træffe, udgør de imidlertid ikke i sig selv et mål for socialpolitikken og kan derfor ikke begrunde anvendelsen af en national lovgivning, der fører til en forskelsbehandling til skade for arbejdstagere med tidsbegrænset ansættelse (jf. analogt dom af 24.10.2013, Thiele Meneses, C-220/12, EU:C:2013:683, præmis 43, og af 26.11.2014, Mascolo m.fl., C-22/13, C-61/13 – C-63/13 og C-418/13, EU:C:2014:2401, præmis 110, samt kendelse af 21.9.2016, Popescu, C-614/15, EU:C:2016:726, præmis 63).

54      De argumenter, som MPU har gjort gældende vedrørende administrationen af universiteternes personale samt budgetbegrænsningerne, hviler i denne henseende heller ikke på objektive og gennemsigtige kriterier. Som den forelæggende ret selv har påpeget, er disse argumenter desuden i modstrid med de faktiske omstændigheder, idet de omhandlede afdelingers behov er forblevet uændrede, og de nylige annoncer med henblik på at besætte fuldtidsstillinger beviser det modsatte.

55      Endelig skal det tilføjes, at rammeaftalens § 4, stk. 1, er ubetinget og tilstrækkeligt præcis til, at en borger kan påberåbe sig bestemmelsen over for staten ved en national domstol (jf. i denne retning dom af 22.12.2010, Gavieiro Gavieiro og Iglesias Torres, C-444/09 og C-456/09, EU:C:2010:819, præmis 78-83, og af 8.9.2011, Rosado Santana, C-177/10, EU:C:2011:557, præmis 56, samt kendelse af 21.9.2016, Álvarez Santirso, C-631/15, EU:C:2016:725, præmis 59).

56      Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal de forelagte spørgsmål besvares med, at rammeaftalens § 4, stk. 1, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der som led i foranstaltninger til omstrukturering af universiteternes organisation tillader de kompetente forvaltninger i den pågældende medlemsstat at halvere arbejdstiden for de undervisere ved de højere læreanstalter, der er ansat som ikke-fastansatte medarbejdere, på grund af det forhold, at de ikke er indehavere af en doktorgrad, hvorimod de undervisere ved de højere læreanstalter, der har status som tjenestemænd, men som heller ikke er i besiddelse af en doktorgrad, ikke er omfattet af den samme foranstaltning.

 Sagens omkostninger

57      Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tiende Afdeling) for ret:

§ 4, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, indgået den 18. marts 1999, der er knyttet som bilag til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der som led i foranstaltninger til omstrukturering af universiteternes organisation tillader de kompetente forvaltninger i den pågældende medlemsstat at halvere arbejdstiden for de undervisere ved de højere læreanstalter, der er ansat som ikke-fastansatte medarbejdere, på grund af det forhold, at de ikke er indehavere af en doktorgrad, hvorimod de undervisere ved de højere læreanstalter, der har status som tjenestemænd, men som heller ikke er i besiddelse af en doktorgrad, ikke er omfattet af den samme foranstaltning.

Underskrifter


** Processprog: spansk.