Language of document :

Domstolens dom (Første Afdeling) af 18. oktober 2012 - Europa-Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik

(Sag C-37/11) 

(Traktatbrud - formaliteten - forordning nr. 1234/2007 - artikel 115 - bilag XV - punkt I, nr. 2) - tillæg til bilag XV - afsnit A - varebetegnelserne "smør" og "smørbart mælkefedtprodukt" - varebetegnelsen "pomazánkové máslo" (smørbart smør) - liste over undtagelser)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved Z. Malůšková og H. Tserepa-Lacombe, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, T. Müller og J. Očková, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud - tilsidesættelse af artikel 115 i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (EUT L 299, s. 1), sammenholdt med punkt I, nr. 2, i Bilag XV til nævnte forordning og punkt A i Tillæg til dette bilag - en medlemsstats bestemmelser, der godkender markedsføringen af et produkt, der svarer til handelsbetegnelsen "smørbart mælkefedtprodukt" under handelsbetegnelsen "Pomazánkové máslo" (smørbart smør).

Konklusion

Den Tjekkiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 115 i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter ("fusionsmarkedsordningen"), sammenholdt med punkt I, nr. 2), første og andet afsnit, i bilag XV til nævnte forordning, samt afsnit A, nr. 1) og 4), i tillægget til dette bilag, idet den tillader markedsføring af pomazánkové máslo (smørbart smør) under betegnelsen "máslo" (smør), selv om dette produkt har et mælkefedtindhold på under 80% og et vandindhold og et fedtfrit tørstofindhold på henholdsvis over 16% og 2%.

Den Tjekkiske Republik betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 80 af 12.3.2011.