Appel iværksat den 28. november 2016 af Merck KGaA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 8. september 2016 i sag T-470/13, Merck KGaA mod Europa-Kommissionen

(Sag C-614/16 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Merck KGaA (ved Rechtsanwalt B. Bär-Bouyssière, solicitor S. Smith, barrister R. Kreisberger og advocate D. Mackersie)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Generics (UK) Ltd

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Domskonklusionens punkt 1 ophæves.

Afgørelsens artikel 1, stk. 1, artikel 2, stk. 1, artikel 3 og artikel 4 annulleres, for så vidt som disse er rettet til Merck.

Subsidiært ophæves eller nedsættes den Merck pålagte sanktion.

Domskonklusionens punkt 2 ophæves, og Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale Mercks omkostninger i forbindelse med både sagen i første instans og denne appel.

Anbringender og væsentligste argumenter

1.    Appellanten har med sit første appelanbringende gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, da den fastslog, at de mindelige patentaftaler der blev indgået mellem Generics (UK) (herefter »GUK«) og Lundbeck, havde et konkurrencebegrænsende formål som omhandlet i artikel 101, stk. 1, TEUF:

i.    Appellanten har med sit første underanbringende anført, at Retten misforstod den gældende retlige standard og den korrekte fremgangsmåde til afgørelse af, hvorvidt de mindelige patentaftaler kunne karakteriseres som restriktioner på grund af formålet, navnlig i lyset af de retlige principper, der blev stadfæstet i sag C-67/13 P, Cartes Bancaires.

ii.    Appellanten har med sit andet underanbringende anført, at Retten begik en fejl ved at undlade at analysere, hvorvidt de mindelige patentaftalers ordlyd afslørede en tilstrækkelig grad af skade.

iii.    Appellanten har med sit tredje underanbringende anført, at Retten begik en fejl ved at fastslå, at de mindelige patentaftaler afslørede en tilstrækkelig grad af skade, eftersom de svarede til aftaler om udelukkelse fra markedet.

iv.    Appellanten har med sit fjerde underanbringende anført, at Retten begik en fejl ved at fastslå, at de mindelige patentaftaler afslørede en tilstrækkelig grad af skade ved at undgå en tvist, hvis udfald var usikkert.

v.    Appellanten har med sit femte underanbringende anført, at Retten begik en fejl ved at anse betalingen til GUK i medfør af de mindelige patentaftaler for et af hovedelementerne i en restriktion på grund af formålet.

vi.    Appellanten har med sit sjette underanbringende anført, at Retten for at støtte sin konklusion om, at der forelå en restriktion på grund af formålet, begik en fejl ved at henholde sig til faktuelle betragtninger, der gik ud over de mindelige patentaftalers ordlyd.

vii.    Appellanten har med sit syvende underanbringende anført, at Retten begik en fejl ved at fastslå, at den mindelige patentaftale vedrørende EØS gik ud over anvendelsesområdet for Lundbecks patenter.

2.    Appellanten har med sit andet appelanbringende gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved at konkludere, at GUK og Lundbeck på tidspunktet for indgåelsen af de mindelige patentaftaler var potentielle konkurrenter:

viii.    Appellanten har med sit ottende underanbringende anført, at Retten begik en fejl ved at undlade at tage stilling til, hvorvidt de af Kommissionen anførte otte adgange til markedet var økonomisk rentable eller praktisk mulige for GUK inden for en tilstrækkeligt kort tidsramme.

ix.    Appellanten har med sit niende underanbringende anført, at Retten begik en fejl ved at vende bevisbyrden i forhold til den potentielle konkurrence.

x.    Appellanten har med sit tiende underanbringende anført, at Retten begik en fejl ved at fastslå, at det forhold, at parterne havde indgået de mindelige patentaftaler, var relevant for vurderingen af den potentielle konkurrence.

xi.    Appellanten har med sit ellevte underanbringende anført, at Retten begik en fejl ved ikke at anerkende, at vurderingen af den potentielle konkurrence ikke var velegnet til at blive taget i betragtning i forbindelse med en »på grund af formålet«-vurdering.

3.    Appellanten har med sit tredje appelanbringende gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved at opretholde den bøde, som Kommissionen havde pålagt appellanten:

xii.    Appellanten har med sit tolvte underanbringende anført, at Retten begik en fejl ved at fastslå, at Kommissionen havde beføjelse til at pålægge appellanten en bøde, eller subsidiært til at pålægge en bøde, der var mere end symbolsk.

____________