Forenede sager C-443/04 og C-444/04

H.A. Solleveld

og

J.E. van den Hout-van Eijnsbergen

mod

Staatssecretaris van Financiën

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nederlandenes Hoge Raad)

»Sjette momsdirektiv – artikel 13, punkt A, stk. 1, litra c) – momsfritagelser – behandling af personer som et led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv – terapeutiske behandlinger, der foretages af en fysioterapeut og en psykoterapeut – den pågældende medlemsstats fastlæggelse af de til lægegerning knyttede erhverv – skønsbeføjelse – grænser«

Sammendrag af dom

Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – momsfritagelser i henhold til sjette direktiv

[Rådets direktiv 77/388, art. 13, punkt A, stk. 1, litra c)]

Artikel 13, punkt A, stk. 1, litra c), i sjette direktiv 77/388/EØF om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter skal fortolkes således, at der hvad angår momsfritagelse i henhold til denne bestemmelse tilkommer medlemsstaterne en skønsbeføjelse til at definere de til udøvelse af lægegerning knyttede erhverv (paramedicinske erhverv) såvel som den terapeutiske behandling, som henhører under sådanne erhverv. Medlemsstaterne skal dog ved udøvelsen af denne skønsbeføjelse respektere dels det formål, som forfølges med bestemmelsen – og som er at sikre, at der kun indrømmes momsfritagelse for tjenesteydelser præsteret af personer, som er i besiddelse af de nødvendige faglige kvalifikationer – dels princippet om afgiftsneutralitet.

En national lovgivning, hvorefter erhvervet som psykoterapeut er udelukket fra definitionen af de paramedicinske erhverv, er ikke i strid med det nævnte formål og det nævnte princip, medmindre – hvilket det påhviler den forelæggende ret at efterprøve – de psykoterapeutiske behandlinger ville være momsfritaget, såfremt de blev udført af psykiatere, psykologer eller udøvere af andre medicinske eller paramedicinske erhverv, selv om behandlingerne, når de udføres af psykoterapeuter, kan anses for at have en tilsvarende kvalitet i betragtning af disses faglige kvalifikationer.

En national lovgivning, hvorefter visse særlige former for terapeutisk behandling såsom behandlinger ved hjælp af diagnosticering af forstyrrelsesfelter, der udføres af fysioterapeuter, er udelukket fra definitionen af dette paramedicinske erhverv, er ikke i strid med det nævnte formål og det nævnte princip, medmindre – hvilket det påhviler den forelæggende ret at efterprøve – sådanne behandlinger ville være momsfritaget, såfremt de blev udført af læger eller tandlæger, selv om behandlingerne, når de udføres af fysioterapeuter, kan anses for at have en tilsvarende kvalitet under hensyn til disses faglige kvalifikationer.

(jf. præmis 51 og domskonkl.)