Language of document : ECLI:EU:C:2013:29

Sag C-286/11 P

Europa-Kommissionen

mod

Tomkins plc

»Konkurrence – karteller – det europæiske marked for kobberfittings og fittings af kobberlegeringer – moderselskabets ansvar, der alene følger af datterselskabets ulovlige adfærd – princippet ne ultra petita – konsekvenserne af en annullation i en dom vedrørende et datterselskab for moderselskabets retsstilling«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 22. januar 2013

Annullationssøgsmål – søgsmål anlagt særskilt af et moderselskab og af dets datterselskab til prøvelse af en kommissionsbeslutning, der pålægger moderselskabet ansvaret for datterselskabets retsstridige adfærd – Rettens hensyntagen i forbindelse med moderselskabets søgsmål til udfaldet af det søgsmål, som datterselskabet har anlagt – tilsidesættelse af forbuddet mod at træffe afgørelse »ultra petita« – foreligger ikke

(Art. 81, stk. 1, EF og art. 256 EF)

Hvad angår et annullationssøgsmål på konkurrenceområdet, der er indgivet særskilt af et moderselskab til prøvelse af en kommissionsbeslutning, der pålægger moderselskabet ansvaret for datterselskabets retsstridige adfærd, og som pålægger moderselskabet at betale den pålagte bøde, kan Unionens retsinstanser ikke træffe afgørelse ultra petita, når de skal tage hensyn til den sag, som datterselskabet har anlagt samtidig til prøvelse af den samme beslutning, og som ved fastlæggelsen af varigheden overtrædelsen delvis annullerede denne beslutning og nedsatte bøden.

Det er således nødvendigt for, at der kan pålægges et ansvar på en hvilken som helst enhed i en koncern, at der føres bevis for, at mindst én enhed har begået en overtrædelse af Unionens konkurrenceregler, samt at denne omstændighed anføres i en beslutning, der er blevet endelig. Dette er ikke tilfældet, når moderselskabs solidariske ansvar er baseret på beslutningen vedrørende datterselskabets overtrædelse, der delvis er blevet annulleret med hensyn til fastlæggelsen af varigheden af den begåede overtrædelse.

I et sådant tilfælde kan Unionens retsinstanser uden at træffe afgørelse ultra petita således tage hensyn til udfaldet af den sag, som datterselskabet har anlagt, og annullere den nævnte beslutning for den omtvistede periode også med hensyn til moderselskabet, selv om der ikke er identitet mellem rækkevidden af disse to selskabers søgsmål og de argumenter, som de har fremført.

(jf. præmis 37, 38, 43 og 49)