Language of document :

Domstolens dom (Store Afdeling) af 1. marts 2011 - Association Belge des Consommateurs Test-Achats ASBL, Yann van Vugt og Charles Basselier mod Conseil des ministres (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour constitutionnelle - Belgien)

(Sag C-236/09) 1

(Præjudiciel forelæggelse - grundlæggende rettigheder - bekæmpelse af forskelsbehandling - ligebehandling af mænd og kvinder - adgang til og levering af varer og tjenesteydelser - forsikringspræmier og forsikringsydelser - aktuarmæssige faktorer - hensyntagen til køn som faktor ved vurdering af forsikringsrisikoen - privat livsforsikringsaftale - direktiv 2004/113/EF- artikel 5, stk. 2 - ikke-tidsbegrænset undtagelse - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 21 og 23 - ugyldighed)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour constitutionnelle

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Association Belge des Consommateurs Test-Achats ASBL, Yann van Vugt og Charles Basselier

Sagsøgt: Conseil des ministres

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse - Cour constitutionnelle - gyldigheden af artikel 5, stk. 2, i Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (EUT L 373, s. 37) - anvendelsen af køn som en afgørende faktor ved risikovurderingen og ved beregningen af forsikringspræmier og forsikringsydelser, idet denne faktor er baseret på relevante og nøjagtige aktuarmæssige og statistiske data - livsforsikringskontrakter - er en forskelsbehandling lovlig og begrundet?

Konklusion

Artikel 5, stk. 2, i Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser er ugyldig med virkning fra den 21. december 2012.

____________

1 - EUT C 205 af 29.8.2009.