Language of document : ECLI:EU:C:2013:270

Sag C-212/11

Jyske Bank Gibraltar Ltd

mod

Administración del Estado

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo)

»Forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme – direktiv 2005/60/EF – artikel 22, stk. 2 – afgørelse 2000/642/RIA – forpligtelse for kreditinstitutter til at give underretning om mistænkelige finansielle transaktioner – institut, der udøver virksomhed inden for rammerne af den frie udveksling af tjenesteydelser – fastlæggelse af, hvilken national finansiel efterretningsenhed der er ansvarlig for at indsamle oplysningerne – artikel 56 TEUF – hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser – tvingende almene hensyn – proportionalitet«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 25. april 2013

1.        Præjudicielle spørgsmål – den nationale rets kompetence – bedømmelse af nødvendigheden og relevansen af de forelagte spørgsmål

(Art. 267 TEUF)

2.        Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – spørgsmål, som er klart uden relevans, og hypotetiske spørgsmål forelagt i en sammenhæng, der udelukker et hensigtsmæssigt svar

(Art. 267 TEUF)

3.        Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – identificering af de relevante EU-retlige elementer

(Art. 267 TEUF)

4.        Tilnærmelse af lovgivningerne – forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme – direktiv 2005/60 – forpligtelse for kreditinstitutter til at give underretning om mistænkelige finansielle transaktioner – institutter, der udøver virksomhed inden for rammerne af den frie udveksling af tjenesteydelser – fremsendelse af oplysninger til oprindelsesmedlemsstatens finansielle efterretningsenhed

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60, art. 22, stk. 2)

5.        Tilnærmelse af lovgivningerne – forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme – direktiv 2005/60 – forpligtelse for kreditinstitutter til at give underretning om mistænkelige finansielle transaktioner – national lovgivning, der stiller krav om, at kreditinstitutter, der udøver virksomhed på nationalt område inden for rammerne af den frie udveksling af tjenesteydelser, skal afgive de oplysninger, som kræves med henblik på bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, direkte til denne stats finansielle efterretningsenhed – lovlig – betingelser – forpligtelse til at sikre den effektive virkning af direktiv 2005/60 og af afgørelse 2000/642

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60, art. 22, stk. 2; Rådets afgørelse 2000/642)

6.        Fri udveksling af tjenesteydelser – restriktioner – forbud – rækkevidde

(Art. 56 TEUF)

7.        Tilnærmelse af lovgivningerne – forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme – direktiv 2005/60 – minimumsharmonisering

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60)

8.        Fri udveksling af tjenesteydelser – restriktioner – forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme – direktiv 2005/60 – forpligtelse for kreditinstitutter til at give underretning om mistænkelige finansielle transaktioner – national lovgivning, der stiller krav om, at kreditinstitutter, der udøver virksomhed på nationalt område inden for rammerne af den frie udveksling af tjenesteydelser, skal afgive de oplysninger, som kræves med henblik på bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, direkte til denne stats finansielle efterretningsenhed – lovlig – betingelser – forfølgelse af målet om forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme – overholdelse af proportionalitetsprincippet – den nationale rets afgørelse

(Art. 56 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60)

1.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 33)

2.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 34)

3.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 38)

4.        Artikel 22, stk. 1, i direktiv 2005/60 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme skal fortolkes således, at de omhandlede enheder i henhold til denne bestemmelse skal fremsende de krævede oplysninger til den finansielle efterretningsenhed i den medlemsstat, hvor de er beliggende, dvs. for så vidt angår transaktioner, der gennemføres inden for rammerne af den frie udveksling af tjenesteydelser, til den finansielle efterretningsenhed i oprindelsesmedlemsstaten.

(jf. præmis 43)

5.        Artikel 22, stk. 1, i direktiv 2005/60 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for lovgivning i en medlemsstat, der stiller krav om, at kreditinstitutter skal afgive de oplysninger, som kræves med henblik på bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, direkte til denne medlemsstats finansielle efterretningsenhed, når disse institutter udøver virksomhed på det nationale område inden for rammerne af den frie udveksling af tjenesteydelser, for så vidt som denne lovgivning ikke bringer den effektive virkning af det nævnte direktiv og af afgørelse 2000/642 om samarbejdsordninger mellem medlemsstaternes finansielle efterretningsenheder for så vidt angår udveksling af oplysninger i fare.

En sådan national lovgivning har således til formål – under overholdelse af EU-retten – at styrke effektiviteten af bekæmpelsen af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Den vil således hverken kunne bringe de principper, som opstilles i direktiv 2005/60 vedrørende underretningspligten for de enheder, som er omfattet heraf, i fare, eller være til skade for effektiviteten af de eksisterende former for samarbejde og for udveksling af oplysninger mellem de finansielle efterretningsenheder, som er fastsat i afgørelse 2000/642, og den vil ikke kunne fritage de kreditinstitutter, som er omfattet af direktiv 2005/60, for deres forpligtelse til at afgive de oplysninger, som kræves, til den finansielle efterretningsenhed i den medlemsstat, på hvis område de er beliggende, i overensstemmelse med dette direktivs artikel 22. En sådan national lovgivning tilsidesætter heller ikke nogen bestemmelse i afgørelse 2000/642, hvis dens egen finansielle efterretningsenhed på ingen måde fritages for forpligtelsen til samarbejde med de finansielle efterretningsenheder i de andre medlemsstater og tilsvarende uændret bevarer retten til at anmode dem om at fremsende dokumenter eller oplysninger med henblik på bekæmpelse af hvidvaskning af penge. En sådan national lovgivning bringer således ikke den mekanisme for samarbejde mellem de finansielle efterretningsenheder, som er fastsat ved afgørelse 2000/642, i fare, men fastsætter ud over denne et middel for den finansielle efterretningsenhed i den berørte medlemsstat til direkte at indhente oplysninger, når der specifikt er tale om, at der udøves virksomhed på dens område inden for rammerne af den frie udveksling af tjenesteydelser.

(jf. præmis 49-51, 54-56 og 85 samt domskonkl.)

6.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 58 og 59)

7.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 60 og 61)

8.        Artikel 56 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for lovgivning i en medlemsstat, der stiller krav om, at kreditinstitutter, der udøver virksomhed på nationalt område inden for rammerne af den frie udveksling af tjenesteydelser, skal afgive de oplysninger, som kræves med henblik på bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, direkte til denne stats finansielle efterretningsenhed, forudsat at lovgivningen er begrundet i et tvingende alment hensyn, at den er egnet til at sikre gennemførelsen af det mål, den forfølger, at den ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål, og at den anvendes uden forskelsbehandling, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve under hensyn til følgende betragtninger:

- En sådan lovgivning er egnet til at nå målet om forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, hvis den giver den berørte medlemsstat mulighed for at føre tilsyn med og faktisk stille mistænkelige finansielle transaktioner i bero, som gennemføres af kreditinstitutter, der leverer tjenesteydelser på det nationale område, og i givet fald at retsforfølge og straffe de ansvarlige.

- Den forpligtelse, der i medfør af denne lovgivning er pålagt kreditinstitutter, som udøver virksomhed inden for rammerne af den frie udveksling af tjenesteydelser, kan, i mangel af en effektiv mekanisme til sikring af et fuldstændigt samarbejde mellem de finansielle efterretningsenheder på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen, udgøre en foranstaltning, som står i et rimeligt forhold til det forfulgte mål.

(jf. præmis 85 og domskonkl.)