Language of document :

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 28. februar 2013 - Ellinika Nafpigeia AE mod Europa-Kommissionen

(Sag C-246/12 P) 

(Appel - statsstøtte - skibsbygning - beslutning, der fastslår støtteforanstaltningers uforenelighed med fællesmarkedet - beskyttelse af væsentlige interesser med henblik på landets sikkerhed - konkurrencevilkår på det indre marked)

Processprog: græsk

Parter

Appellant: Ellinika Nafpigeia AE (ved dikigoroi I. Drosos og V. Karagiannis)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved C. Urraca Caviedes og M. Konstantinidis, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 15. marts 2012 i sag T-391/08, Ellinika Nafpigeia mod Kommissionen, som frifandt Kommissionen for en påstand om delvis annullation af dens beslutning K(2008) 3118 endelig af 2. juli 2008, som erklærede den støtte, som de græske myndigheder havde tildelt Ellinika Nafpigeia (Hellenic Shipyards "HSY") i forbindelse med ændringer af den oprindelige investeringsplan vedrørende omstillingen af dette skibsværft (statsstøtte C 16/04 (ex NN 29/2004, CP 71/2002 og CP 133/2005)), uforenelig med fællesmarkedet

Konklusion

Appellen forkastes.

Ellinika Nafpigeia AE betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 200 af 7.7.2012.