Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 27. februar 2014 – Federaal agentschap voor de opvang van asielzoekers mod Selver Saciri, Danijela Dordevic, Danjel Saciri ved Selver Saciri og Danijela Dordevic, Sanela Saciri ved Selver Saciri og Danijela Dordevic, Denis Saciri ved Selver Saciri og Danijela Dordevic, og Openbaar Centrum voor Maatschappelijk Welzijn van Diest (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Arbeidshof te Brussel – Belgien)

(Sag C-79/13) ¹

(Direktiv 2003/9/EF – minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne – artikel 13, stk. 1 – frister for at stille materielle modtagelsesforhold til rådighed – artikel 13, stk. 2 – foranstaltninger vedrørende materielle modtagelsesforhold – beskyttelsesbestemmelser – artikel 13, stk. 5 – fastsættelse og tilrådighedsstillelse af minimumsmodtagelsesforhold for asylansøgere – omfanget af den ydede støtte – artikel 14 – bestemmelser om materielle modtagelsesforhold – overbelastning af modtagelsesfaciliteter – henvisning til de nationale sociale sikringsordninger – materielle modtagelsesforhold stillet til rådighed i form af kontantydelser)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Arbeidshof te Brussel

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Federaal agentschap voor de opvang van asielzoekers

Sagsøgte: Selver Saciri, Danijela Dordevic, Danjel Saciri ved Selver Saciri og Danijela Dordevic, Sanela Saciri ved Selver Saciri og Danijela Dordevic, Denis Saciri ved Selver Saciri og Danijela Dordevic, og Openbaar Centrum voor Maatschappelijk Welzijn van Diest

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse – Arbeidshof te Brussel – fortolkning af artikel 13, stk. 1, 2 og 5, og artikel 14, stk. 1, 3, 5 og 8, i Rådets direktiv 2003/9/EF af 27. januar 2003 om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne (EUT L 31, s. 18) – tildeling af kontantydelser – medlemsstaternes forpligtelser – fuld udnyttelse af de nationale modtagelsesfaciliteter til indkvartering af asylansøgere

Konklusion

Artikel 13, stk. 5, i Rådets direktiv 2003/9/EF af 27. januar 2003 om minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne skal fortolkes således, at en medlemsstat, når den har valgt at yde materielle modtagelsesforhold i form af kontantydelser eller værdikuponer, skal stille disse ydelser til rådighed fra tidspunktet for indgivelsen af asylansøgningen i henhold til bestemmelserne i dette direktivs artikel 13, stk. 1, og opfylde de minimumsstandarder, der er fastsat i dette direktivs artikel 13, stk. 2. Medlemsstaten skal sørge for, at det samlede kontantydelsesbeløb, der dækker de materielle modtagelsesforhold, er tilstrækkeligt til at muliggøre en værdig levestandard, som sikrer asylansøgernes sundhed og midlerne til deres underhold ved at gøre det muligt for dem bl.a. at tilvejebringe et logi, i givet fald under hensyntagen til varetagelsen af personer med særlige behovs interesse i medfør af bestemmelserne i direktivets artikel 17. De materielle modtagelsesforhold, der er fastsat i artikel 14, stk. 1, 3, 5 og 8, i direktiv 2003/9, gælder ikke for medlemsstaterne, når de har valgt at yde disse modtagelsesforhold udelukkende i form af kontantydelser. Ydelsesbeløbet skal dog være tilstrækkeligt til at gøre det muligt for mindreårige at blive indkvarteret sammen med deres forældre på en sådan måde, at asylansøgernes familiemæssige enhed kan opretholdes.

Direktiv 2003/9 skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at medlemsstaterne, hvis indkvarteringsstrukturerne til asylansøgere er overbelastede, kan henvise disse sidstnævnte til organer, der er omfattet af det generelle offentlige bistandssystem, for så vidt som dette system sikrer, at de i dette direktiv fastsatte minimumsstandarder overholdes over for asylansøgerne.

____________

¹ EUT C 114 af 20.4.2013.