Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vergabekammer Arnsberg (Tyskland) den 22. oktober 2013 – Bundesdruckerei GmbH mod Stadt Dortmund

(Sag C-549/13)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Vergabekammer Arnsberg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Bundesdruckerei GmbH

Sagsøgt: Stadt Dortmund

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 56 TEUF og artikel 3, stk. 1, i direktiv 96/71/EF 1 til hinder for en national retlig bestemmelse og/eller en ordregivende myndigheds betingelse for tildeling, ifølge hvilken en tilbudsgiver, der ønsker at opnå en offentlig eller den offentlige kontrakt, som er udbudt, skal (1.) forpligte sig til at betale det personale, der skal udføre opgaven, den lovbestemte overenskomstmæssige løn eller mindsteløn og (2.) pålægge en faktisk eller påtænkt underleverandør den samme forpligtelse og forelægge den ordregivende myndighed en hertil svarende forpligtelseserklæring fra underleverandøren, når (a) lovbestemmelsen kun fastsætter en sådan forpligtelse for tildeling af offentlige kontrakter, men ikke for tildeling af private kontrakter, og (b) underleverandøren er hjemmehørende i en anden EU-medlemsstat, og underleverandørens arbejdstagere ved udførelsen af de i kontrakten omhandlede ydelser udelukkende skal arbejde i dennes hjemland?

____________

____________

1     Europa-Parlamentet og Rådets Direktiv 96/71/EF af 16.12.1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT 1997 L 18, s. 1).