Language of document : ECLI:EU:C:2013:720

Forenede sager C-199/12 – C-201/12

Minister voor Immigratie en Asiel
mod
X
og
Y

og

Z
mod
Minister voor Immigratie en Asiel

(anmodninger om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene))

»Direktiv 2004/83/EF – minimumsstandarder for anerkendelse af flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus – artikel 10, stk. 1, litra d) – tilhørsforhold til en særlig social gruppe – seksuel orientering – årsag til forfølgelse – artikel 9, stk. 1 – begrebet forfølgelse – velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af tilhørsforhold til en særlig social gruppe – handlinger, der er tilstrækkeligt alvorlige til at begrunde en sådan frygt – lovgivning, hvorefter homoseksuelle handlinger er strafbare – artikel 4 – individuel vurdering af kendsgerninger og omstændigheder«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 7. november 2013

1.        Grænsekontrol, asyl og indvandring – asylpolitik – flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus – direktiv 2004/83 – betingelser for anerkendelse af flygtningestatus – risiko for at blive udsat for forfølgelse – årsagerne til forfølgelse – begrebet særlig social gruppe – personer, hvis fælles karakteristiske træk er seksuel orientering – omfattet – betingelser

[Rådets direktiv 2004/83, art. 10, stk. 1, litra d)]

2.        Grænsekontrol, asyl og indvandring – asylpolitik – flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus – direktiv 2004/83 – betingelser for anerkendelse af flygtningestatus – risiko for at blive udsat for forfølgelse – begrebet forfølgelse – fængselsstraf for homoseksuelle handlinger – uforholdsmæssig eller diskriminerende straf – omfattet – individuel vurdering af kendsgerninger og omstændigheder

[Rådets direktiv 2004/83, art. 4, stk. 3, litra a), og art. 9, stk. 1 og stk. 2, litra, c)]

3.        Grænsekontrol, asyl og indvandring – asylpolitik – flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus – direktiv 2004/83 – betingelser for anerkendelse af flygtningestatus – risiko for at blive udsat for forfølgelse – homoseksuelle handlinger, der straffes med fængsel – forpligtelse for asylansøgeren til at skjule sin seksuelle orientering – foreligger ikke

[Rådets direktiv 2004/83, art. 9, stk. 1, og art. 10, stk. 1, litra d)]

1.        Artikel 10, stk. 1, litra d), i direktiv 2004/83 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse skal fortolkes således, at det på grundlag af en straffelovgivning, som specifikt omhandler homoseksuelle, kan fastslås, at disse personer skal anses for at udgøre en bestemt social gruppe.

Direktivets artikel 10, stk. 1, som definerer, hvad der forstås ved en bestemt social gruppe, hvortil et tilhørsforhold kan give anledning til en reel frygt for forfølgelse, kræver, navnlig, at to kumulative betingelser er opfyldt. For det første skal medlemmerne af den pågældende gruppe have samme medfødte karakteristiske træk eller en fælles baggrund, der ikke kan ændres, eller være fælles om et karakteristisk træk eller en tro, der er så grundlæggende for deres identitet, at ingen mennesker bør tvinges til at give afkald derpå. For det andet skal den pågældende gruppe have en særskilt identitet i det relevante land, fordi den opfattes som værende anderledes af det omgivende samfund.

Med hensyn til den første af de nævnte betingelser er det ubestridt, at en persons seksuelle orientering udgør et karakteristisk træk, der er så grundlæggende for personens identitet, at vedkommende ikke bør tvinges til at give afkald derpå. Denne fortolkning har støtte i artikel 10, stk. 1, litra d), andet afsnit, i direktiv 2004/83, hvoraf fremgår, at en bestemt social gruppe afhængigt af omstændighederne i hjemlandet kan omfatte en gruppe, hvis fælles karakteristiske træk er seksuel orientering. Den anden betingelse forudsætter, at en gruppe, hvis medlemmer deler samme seksuelle orientering, har en særskilt identitet i det pågældende hjemland, fordi den opfattes som værende anderledes af det omgivende samfund.

(jf. præmis 44-47 og 49 samt domskonkl. 1)

2.        Artikel 9, stk. 1, i direktiv 2004/83 direktiv 2004/83 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse, sammenholdt med direktivets artikel 9, stk. 2, litra c), skal fortolkes således, at den blotte omstændighed, at homoseksuelle handlinger er strafbare, ikke i sig selv udgør forfølgelse. Til gengæld skal en fængselsstraf, som er straffen for homoseksuelle handlinger, og som faktisk anvendes i det hjemland, der har vedtaget en sådan lovgivning, anses for en uforholdsmæssig eller diskriminerende straf og udgør derfor forfølgelse.

Når en asylansøger påberåber sig, at der i vedkommendes hjemland gælder en lovgivning, hvorefter homoseksuelle handlinger er strafbare, tilkommer det de nationale myndigheder inden for rammerne af deres vurderinger af kendsgerninger og omstændigheder i henhold til artikel 4 i direktiv 2004/83 at undersøge alle relevante kendsgerninger vedrørende dette hjemland, herunder hjemlandets love og andre bestemmelser og den måde, hvorpå de anvendes, således som det er fastsat i direktivets artikel 4, stk. 3, litra a). Inden for rammerne af denne undersøgelse tilkommer det bl.a. de nævnte myndigheder at afgøre, om den fængselsstraf, der er fastsat i en sådan lovgivning, anvendes i praksis i ansøgerens hjemland. Det tilkommer i lyset af disse omstændigheder de nationale myndigheder at afgøre, om ansøgerens frygt for, at han ved tilbagevenden til sit hjemland vil blive forfulgt, faktisk kan anses for at være velbegrundet.

(jf. præmis 58-61 og domskonkl. 2)

3.        Artikel 10, stk. 1, litra d), i direktiv 2004/83 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse, sammenholdt med direktivets artikel 2, litra c), skal fortolkes således, at udelukkende homoseksuelle handlinger, der betragtes som kriminelle i henhold til medlemsstaternes nationale lovgivning, falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde. De kompetente myndigheder kan ikke ved behandlingen af en asylansøgning med rette forvente, at asylansøgeren for at undgå risikoen for forfølgelse holder sin homoseksualitet skjult i sit hjemland eller udviser tilbageholdenhed i forhold til at give udtryk for sin seksuelle orientering.

I denne forbindelse er et krav om, at medlemmerne af en bestemt social gruppe, som har samme seksuelle orientering, holder denne orientering skjult, i strid med selve anerkendelsen af et karakteristisk træk, der er så grundlæggende for deres identitet, at de pågældende ikke bør tvinges til at give afkald derpå. Heraf følger, at den berørte person bør få tildelt flygtningestatus i henhold til direktivets artikel 13, når det er godtgjort, at personens homoseksualitet ved tilbagevenden til vedkommendes hjemland vil bevirke en reel risiko for forfølgelse i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktivets artikel 9, stk. 1, idet der i denne forbindelse ikke skal tages hensyn til den omstændighed, at personen ville kunne undgå risikoen ved at udvise en større tilbageholdenhed end en heteroseksuel i forhold til at give udtryk for sin seksuelle orientering.

(jf. præmis 70, 75 og 76 samt domskonkl. 3)