Forenede sager C-159/12 – C-161/12

Alessandra Venturini

mod

ASL Varese m.fl.,

Maria Rosa Gramegna

mod

ASL Lodi m.fl.

og

Anna Muzzio

mod

ASL Pavia m.fl.

(anmodninger om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale amministrativo regionale per la Lombardia)

»Etableringsfrihed – artikel 49 TEUF – folkesundhed – national lovgivning, der forbyder parafarmaceutiske salgssteder at sælge receptpligtige lægemidler, hvortil udgifterne afholdes af patienten«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 5. december 2013

1.        Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – spørgsmål rejst i forbindelse med en tvist, som kun har tilknytning til én medlemsstat – kan behandles, henset til, at EU-retten eventuelt kan finde anvendelse på nævnte tvist som følge af et forbud mod forskelsbehandling i medfør af national ret

(Art. 267 TEUF)

2.        Etableringsfrihed – restriktioner – national lovgivning, der forbyder parafarmaceutiske salgssteder at markedsføre receptpligtige lægemidler, der udelukkende betales af køberen – ikke tilladt – begrundelse – beskyttelse af den offentlige sundhed – betingelser

(Art. 49 TEUF)

1.        En besvarelse af et præjudicielt spørgsmål kan være nyttig for den forelæggende ret selv i en rent intern situation, hvor samtlige elementer er begrænset til én medlemsstat, navnlig i tilfælde, hvor det er et krav i den nationale lovgivning, at den tillægger en statsborger i den pågældende medlemsstat samme rettigheder som dem, en statsborger fra en anden medlemsstat vil kunne støtte på EU-retten i en tilsvarende situation.

(jf. præmis 28)

2.        Artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, som hindrer en autoriseret farmaceut, der er medlem af farmaceutsammenslutningen, men som ikke er indehaver af et af fordelingsplanen omfattet apotek, i ved sit parafarmaceutiske salgssted ligeledes at foretage detailsalg af receptpligtige lægemidler, hvortil udgifterne ikke afholdes af den nationale sundhedsmyndighed og udelukkende betales af køberen.

En sådan national lovgivning, hvorefter forsyningen med nævnte lægemidler er forbeholdt apoteker, hvis etablering er underlagt en fordelingsplan, er således egnet til at opfylde målet om at sikre befolkningen en pålidelig lægemiddelforsyning af god kvalitet og om beskyttelse af folkesundheden. For så vidt som en sådan lovgivning væsentligt mindsker den risiko, som er forbundet med en eventuel mangel på apoteker, synes den ikke at gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det mål, der består i at sikre befolkningen en pålidelig lægemiddelforsyning af god kvalitet.

(jf. præmis 55, 63 og 66 samt domskonkl.)