Language of document :

Appel iværksat den 27. april 2017 af Islamic Republic of Iran Shipping Lines, Hafize Darya Shipping Lines (HDSL), Khazar Sea Shipping Lines Co., IRISL Europe GmbH, IRISL Marine Services and Engineering Co., Irano Misr Shipping Co., Safiran Payam Darya Shipping Lines, Shipping Computer Services Co., Soroush Sarzamin Asatir Ship Management, South Way Shipping Agency Co. Ltd og Valfajr 8th Shipping Line Co. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 17. februar 2017 i de forenede sager T-14/14 og T-87/14, Islamic Republic of Iran Shipping Lines m.fl. mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-225/17 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Islamic Republic of Iran Shipping Lines, Hafize Darya Shipping Lines (HDSL), Khazar Sea Shipping Lines Co., IRISL Europe GmbH, IRISL Marine Services and Engineering Co., Irano Misr Shipping Co., Safiran Payam Darya Shipping Lines, Shipping Computer Services Co., Soroush Sarzamin Asatir Ship Management, South Way Shipping Agency Co. Ltd og Valfajr 8th Shipping Line Co. (ved solicitor M. Taher og barrister M. Lester, QC)

Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Rettens dom af 17. februar 2017 i forenede sager T-14/14 og T-87/14 ophæves.

Der træffes afgørelse i sagen, herunder navnlig:

»Oktober 2013-foranstaltningerne« (Rådets afgørelse 2013/497 1 om ændring af afgørelse 2010/413 2 og Rådets forordning 971/2013 3 om ændring af forordning 267/2012 4 ) og »November 2013-foranstaltningerne« (Rådets afgørelse 2013/685 5 om ændring af afgørelse 2010/413 og Rådets gennemførelsesforordning 1203/2013 6 om gennemførelse af forordning 267/2012) annulleres, for så vidt som disse restriktive foranstaltninger vedrører sagsøgerne.

Subsidiært erklæres Oktober 2013-foranstaltningerne uanvendelige på grund af ulovlighed, i det omfang de finder anvendelse over for appellanten.

Indstævnte tilpligtes at betale sagens omkostninger i nærværende sag og omkostningerne afholdt i første instans.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne har til støtte for appellen angående erklæringen om uanvendelighed fremsat følgende anbringender:

1. Første anbringende om, at Retten begik en fejl ved at fastslå, at Oktober 2013-foranstaltningerne havde et gyldigt retsgrundlag.

2. Andet anbringende om, at Retten begik en fejl ved at fastslå, at Oktober 2013-foranstaltningerne ikke tilsidesatte princippet om res judicata, retssikkerhedsprincippet, princippet om berettigede forventninger og ne bis in idem-princippet eller retten til effektive retsmidler.

3. Tredje anbringende om, at Retten begik en fejl ved at fastslå, at sagsøgte ikke havde gjort sig skyldig i magtfordrejning med vedtagelsen af Oktober 2013-foranstaltningerne.

4. Fjerde anbringende om, at Retten begik en fejl ved at fastslå, at sagsøgte ikke havde tilsidesat appellanternes ret til forsvar.

5. Femte anbringende om, at Retten begik en fejl ved at fastslå, at Oktober 2013-foranstaltningerne ikke var et ubegrundet og uforholdsmæssig indgreb i appellanternes grundlæggende rettigheder.

Appellanterne har til støtte for appellen angående påstanden om annullation fremsat følgende anbringender:

1. Første anbringende om, at Retten begik en fejl ved at fastslå, at sagsøgte begik et antal åbenbart urigtige skøn ved at fastslå, at kriterierne for opførelse på listerne i November 2013-foranstaltningerne var opfyldt, for så vidt angik appellanterne.

2. Andet anbringende om, at Retten begik en fejl ved at fastslå, at sagsøgte ikke havde tilsidesat appellanternes ret til forsvar ved at genopføre dem på listerne i November 2013-foranstaltningerne.

3. Tredje anbringende om, at Retten begik en fejl ved at fastslå, at genopførelsen af appellanterne på listerne i November 2013-foranstaltningerne ikke tilsidesatte princippet om res judicata, retssikkerhedsprincippet, princippet om berettigede forventninger og ne bis in idem-princippet eller retten til effektive retsmidler.

4. Fjerde anbringende om, at Retten begik en fejl ved at fastslå, at November 2013-foranstaltningerne ikke var et ubegrundet og uforholdsmæssigt indgreb i appellanternes grundlæggende rettigheder.

____________

1 Rådets afgørelse 2013/497/FUSP af 10.10.2013 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran ().

2 Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26.7.2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT 2010, L 195, s. 39).

3 Rådets forordning (EU) nr. 971/2013 af 10.10.2013 om ændring af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT 2013, L 272, s. 1).

4 Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23.3.2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT 2012, L 88, s. 1).

5 Rådets afgørelse 2013/685/FUSP af 26.11.2013 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT 2013, L 316, s. 46).

6 Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1203/2013 af 26.11.2013 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT 2013, L 316, s. 1).