Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Najvyšší súd Slovenskej republiky (Slovakiet) den 20. oktober 2016 – Finančné riaditeľstvo Slovenskej republiky mod BB construct s.r.o.

(Sag C-534/16)

Processprog: slovakisk

Den forelæggende ret

Najvyšší súd Slovenskej republiky

Parter i hovedsagen

Appellant: Finančné riaditeľstvo Slovenskej republiky

Appelindstævnt: BB construct s.r.o.

Præjudicielle spørgsmål

Kan en national administrativ fremgangsmåde, hvorefter den omstændighed, at den nuværende administrerende direktør for en juridisk person var administrerende direktør for en anden juridisk person, som har en forfalden afgiftsgæld, i henhold til national lovgivning betragtes som en grund til at pålægge en afgiftsmæssig sikkerhedsstillelse på op til 500 000 EUR, anses for at være i overensstemmelse med formålet i artikel 273 i Rådets direktiv 2006/112/EF 1 af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, dvs. bekæmpelse af svig vedrørende moms?

Kan det antages, at denne afgiftsmæssige sikkerhedsstillelse på op til 500 000 EUR, såsom den i hovedsagen pålagte, er til hinder for friheden til at oprette og drive egen virksomhed i artikel 16 og indirekte bevirker at den afgiftspligtige person erklæres konkurs, er diskriminerende i medfør af artikel 21, stk. 1, og på området for momsopkrævning er i strid med princippet ne bis in idem og princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft i artikel 49, stk. 1 og 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?

____________

1     EUT 2006, L 347, s. 1.