Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hof van beroep te Brussel (Belgien) den 13. marts 2017 – Mitsubishi Shoji Kaisha Ltd og Mitsubishi Caterpillar Forklift Europe BV mod Duma Forklifts NV og G.S. International BVBA

(Sag C-129/17)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hof van beroep te Brussel

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Mitsubishi Shoji Kaisha Ltd og Mitsubishi Caterpillar Forklift Europe BV

Sagsøgt: Duma Forklifts NV og G.S. International BVBA

Præjudicielle spørgsmål

1)    a)    Giver artikel 5 i direktiv 2008/95/EF 1 og artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 2 af 26. februar 2009 om EF-varemærker (kodificeret udgave) varemærkeindehaveren ret til at modsætte sig, at tredjemand uden mærkevareindehaverens samtykke fjerner alle på varerne påsatte tegn, der er identisk med varemærkerne (debranding), når der er tale om varer, som aldrig før er blevet bragt i omsætning i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde såsom varer, der er anbragt i toldoplag, og når tredjemands fjernelse af tegnene sker med henblik på at bringe disse varer i omsætning i eller indføre dem til det Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde?

b) Har det betydning for besvarelsen af spørgsmålet i litra a), om varerne, når de indføres eller bringes i handelen i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, er påført et tegn med eget særpræg, som er anbragt af tredjemanden (rebranding)?

2)    Har det betydning for besvarelsen af det første spørgsmål, såfremt varerne, når de er indført eller bragt i omsætning, af en gennemsnitsforbruger på grund af deres udseende eller model stadig vil blive identificeret med varer hidrørende fra varemærkeindehaveren?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22.10.2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (kodificeret udgave) (EUT L 299, s. 25)

2     EUT L 78, s. 1.