Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice (England & Wales), Queen's Bench Division (Administrative Court) (Det Forenede Kongerige) den 24. marts 2017 – Swedish Match AB mod Secretary of State for Health

(Sag C-151/17)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Justice (England & Wales), Queen's Bench Division (Administrative Court)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Swedish Match AB

Sagsøgt: Secretary of State for Health

Præjudicielle spørgsmål

Er artikel 1, litra c), og artikel 17 i direktiv 2014/40/EU 1 ugyldige på grund af:

I.    tilsidesættelse af det almindelige EU-retlige princip om forbud mod forskelsbehandling

II.    tilsidesættelse af det almindelige EU-retlige proportionalitetsprincip

III.    tilsidesættelse af artikel 5, stk. 3, TEU og det EU-retlige subsidiaritetsprincip

IV.    tilsidesættelse af artikel 296, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter »TEUF«)

V.    tilsidesættelse af artikel 34 og 35 TEUF og

VI.    tilsidesættelse af artikel 1, 7 og 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3.4.2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (EUT L 127, s. 1).