Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos Aukščiausiasis Teismas (Litauen) den 10. juli 2017 – UAB »Roche Lietuva« mod VšĮ Kauno Dainavos poliklinika

(Sag C-413/17)

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Lietuvos Aukščiausiasis Teismas

Parter i hovedsagen

Sagsøger: UAB »Roche Lietuva«

Sagsøgt: VšĮ Kauno Dainavos poliklinika

Præjudicielt spørgsmål

Skal bestemmelserne i artikel 2 og 23 i og i bilag VI til direktiv 2004/18 1 (hvad enten samlet eller separat, men uden en begrænsning til disse bestemmelser) fortolkes og forstås således, at skønnet hos en ordregivende myndighed – en institution for menneskelig sundhed – i et tilfælde, hvor den tilsigter at indkøbe varer (udstyr til medicinsk diagnosticering og materialer) eller særlige rettigheder dertil ved hjælp af en offentlig udbudsprocedure med henblik på at kunne fortage sine egne forsøg, kun omfatter en ret til i de tekniske specifikationer at fastsætte sådanne krav til disse varer, der ikke isoleret beskriver de individuelle operationelle (tekniske) og brugerrelaterede (funktionelle) egenskaber ved udstyret og/eller materialerne, men i stedet fastlægger de kvalitative parametre for de forsøg, der skal foretages, samt forsøgslaboratoriets funktionsdygtighed, hvis indhold skal beskrives særskilt i betingelserne i den omhandlede udbudsprocedure?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF af 31.3.2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT 2004, L 134, s. 114).