Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Düsseldorf (Tyskland) den 2. august 2017 – Falck Rettungsdienste GmbH og Falck A/S mod Stadt Solingen

(Sag C-465/17)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Falck Rettungsdienste GmbH og Falck A/S

Sagsøgt: Stadt Solingen

Præjudicielle spørgsmål

Udgør behandling og pleje af akutte patienter i en redningsambulance udført af en paramediciner/ambulancebehandler og behandling og pleje af patienter i en ambulance udført af en paramediciner/ambulancebehandler »civilforsvar, beredskabstjenester og tjenester til forebyggelse af farer« som omhandlet i artikel 10, litra h), i direktiv 2014/24/EU 1 , som er omfattet af CVP-koderne 7525[2]000-7 (redningstjenester) og 85143000-3 (ambulancetjenester)?

Kan artikel 10, litra h), i direktiv 2014/24/EU forstås således, at »nonprofitorganisationer eller -sammenslutninger« navnlig er sådanne hjælpeorganisationer, som efter national ret er godkendt som civil- og katastrofeberedskabsorganisationer?

Er »nonprofitorganisationer eller -sammenslutninger« som omhandlet i artikel 10, litra h), i direktiv 2014/24/EU sådanne organisationer, hvis formål består i at udføre almennyttige opgaver, som ikke driver erhvervsvirksomhed, og som geninvesterer eventuelle overskud for at nå organisationens formål?

Er transport af en patient i en ambulance, som betjenes af en ambulancebehandler/ambulanceassistent (såkaldt kvalificeret sygetransport) en »patienttransportambulancetjeneste« som omhandlet i artikel 10, litra h), i direktiv 2014/24/EU, som ikke er omfattet af udelukkelsen, og som er omfattet af direktiv 2014/24/EU?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.2.2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94, s. 65).