Sag anlagt den 22. december 2010 - Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

(Sag C-610/10)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved B. Stromsky og C. Urraca Caviedes, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat de forpligtelser, som påhviler det i henhold til Kommissionens beslutning 91/1/EØF af 20. december 1989 om støtte ydet i Spanien af centralregeringen og en række autonome regeringer til Magefesa, der producerer husholdningsartikler af rustfrit stål og mindre elapparater (EFT 1991 L 5, s. 18, herefter "91/1-beslutningen ") og i henhold til artikel 260 TEUF, og det ikke har truffet alle foranstaltninger til opfyldelse af Domstolens dom af 2. juli 2002, sag C-499/99, Kommissionen mod Spanien, Sml. I, s. 603, herefter "dommen fra 2002" vedrørende den manglende opfyldelse af de forpligtelser, som påhviler Kongeriget Spanien i medfør af nævnte beslutning.

-    Kongeriget Spanien tilpligtes at betale Kommissionen en tvangsbøde på 131 136 EUR for hver dags forsinkelse med opfyldelse af dommen fra 2002, fra datoen for afsigelse af dom i den foreliggende sag til datoen for fuldstændig opfyldelse af dommen fra 2002.

Kongeriget Spanien tilpligtes at betale et fast beløb, som beregnes ved at gange et dagligt beløb på 14 343 EUR med det antal dage, tilsidesættelsen har varet ved fra den dato, hvor dommen fra 2002 blev afsagt, frem til:

den dato, hvor Kongeriget Spanien tilbagesøger den støtte, som er erklæret for ulovlig med 91/1-beslutningen, hvis Domstolen når frem til, at tilbagesøgningen faktisk har fundet sted, inden den afsiger dom i den foreliggende sag.

datoen for afsigelse af dom i den foreliggende sag, hvis dommen fra 2002 ikke er blevet fuldstændigt opfyldt før denne dato.

Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

De foranstaltninger, der er blevet vedtaget af Spanien, har ikke ført til en øjeblikkelig opfyldelse af dommen fra 2002 og af 91/1-beslutningen, og heller ikke til en fuldstændig og øjeblikkelig tilbagesøgning af den støtte, som blev fundet retsstridig og uforenelig med fællesmarkedet..

Ifølge en fast retspraksis er det eneste forsvarsanbringende, som en medlemsstat kan fremsætte i et søgsmål om manglende opfyldelse, den absolutte umulighed for korrekt at opfylde beslutningen.

I den foreliggende sag i den omfattende korrespondance mellem Kommissionens tjenestegrene og de spanske myndigheder vedrørende de vedtagne foranstaltninger med henblik på gennemførelse af 91/1-beslutningen har de spanske myndigheder ikke påberåbt sig en absolut umulighed for at gennemføre nævnte beslutning, men har blot henvist til nogle uklare interne vanskeligheder.

____________