Language of document :

Appel iværksat den 5. oktober 2017 af Kongeriget Belgien til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 20. juli 2017 i sag T-287/16, Belgien mod Kommissionen

(Sag C-587/17 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Kongeriget Belgien (ved J.-C. Halleux, M. Jacobs og C. Pochet, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne E. Grégoire og J. Mariani)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 20. juli 2017 i sag T-287/16, Belgien mod Kommissionen (EU:T:2017:531) ophæves.

Kommissionen gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/417 af 17. marts 2016  1 annulleres, for så vidt som den udelukker et beløb på 9 601 619, 00 EUR fra EU-finansiering (budgetpost 6701).

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for sin appel fremsat et enkelt anbringende om en retlig fejl som følge af Rettens fejlagtige fortolkning af artikel 32, stk. 8, litra a), i forordning nr. 1290/2005 2 , nu, i det væsentlige, artikel 54, stk. 5, litra c), i forordning nr. 1306/2013  3 , både for så vidt angår udtømmelsen af interne retsmidler og den pligt til at udvise omhu, der følger af bestemmelsen.

____________

1     Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/417 af 17.3.2016 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT 2016, L 75, s. 16).

2     Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21.6.2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT 2005, L 209, s. 1).

3     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17.12.2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT 2013, L 347, s. 549, berigtiget ved EUT 2016, L 130, s. 13).