SAMMENDRAG – SAG C-364/10

Sag C-364/10

Ungarn

mod

Den Slovakiske Republik

»Traktatbrud – artikel 259 TEUF – unionsborgerskab – artikel 21 TEUF – direktiv 2004/38/EF – retten til at færdes på medlemsstaternes område – Ungarns præsident – forbud mod at indrejse på Den Slovakiske Republiks område – diplomatiske forbindelser mellem medlemsstater«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 16. oktober 2012

1.        Traktatbrudssøgsmål – søgsmål anlagt af en medlemsstat – indsigelse om manglende kompetence baseret på den påståede manglende anvendelse af EU-retten – ikke lagt til grund – spørgsmål, der henhører under Unionens retsinstansers kompetence

(Art. 259 TEUF)

2.        Unionsborgerskab – retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – person, der beklæder embedet som statsoverhoved – særlig status, der er reguleret af regler i international ret – begrænsning i retten til bevægelighed baseret på disse regler – tilladt

(Art. 21 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38)

3.        Traktatbrudssøgsmål – en medlemsstats påståede retsmisbrug – beviser – forhold, der skal vedrøre såvel de objektive omstændigheder som viljen til at opnå en fordel

(Art. 259 TEUF)

4.        Traktatbrudssøgsmål – søgsmål anlagt af en medlemsstat – anbringende vedrørende en risiko for en fremtidig tilsidesættelse af EU-retten – anbringende, der tilsigter at opnå en fortolkning af EU-retten – afvisning

(Art. 259 TEUF)

1.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 24-26)

2.        Et statsoverhoved, der er statsborger i en medlemsstat, har ubestrideligt status som unionsborger, hvilket i medfør af artikel 21 TEUF giver en grundlæggende og individuel ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i traktaterne og i gennemførelsesbestemmelserne hertil.

Sådanne begrænsninger kan ligeledes være baseret på de relevante regler i international ret, eftersom denne ret udgør en del af Unionens retsorden.

For så vidt som et statsoverhoved, på grundlag af almindelige, internationale sædvaneretlige regler såvel som multilaterale konventionsregler, nyder en særlig status i internationale relationer, som bl.a. indebærer privilegier og immuniteter, kan en sådan særegenhed derfor adskille den person, der nyder denne status, fra alle andre unionsborgere, således at denne persons adgang til en anden medlemsstats område ikke er omfattet af de samme vilkår som dem, der finder anvendelse på andre borgere.

Følgelig kan den særegenhed, der følger af statussen som statsoverhoved, begrunde en begrænsning, baseret på international ret, i udøvelsen af den ret til bevægelighed, som artikel 21 TEUF tildeler vedkommende.

(jf. præmis 42-44, 46, 50 og 51)

3.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 57 og 58)

4.        Den ved artikel 259 TEUF indførte procedure har til formål at få fastslået, at en medlemsstat har handlet i strid med unionsretten, og at få bragt en sådan adfærd til ophør.

Idet traktatens formål således er at bringe medlemsstaternes traktatkrænkelser og disses følger til faktisk ophør, kan et søgsmål i henhold til artikel 259 TEUF vedrørende fremtidige eller eventuelle traktatbrud, eller som begrænser sig til en anmodning om en fortolkning af EU-retten, ikke antages til realitetsbehandling.

(jf. præmis 67 og 68)