Language of document : ECLI:EU:C:2013:115

Sag C‑555/10

Europa-Kommissionen

mod

Republikken Østrig

»Traktatbrud – transport – udvikling af Fællesskabets jernbaner – direktiv 91/440/EØF – artikel 6, stk. 3, og bilag II – direktiv 2001/14/EF – artikel 4, stk. 2, og artikel 14, stk. 2 – infrastrukturforvalter – uafhængighed med hensyn til organisation og beslutningstagning – holdingstruktur – ufuldstændig gennemførelse«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 28. februar 2013

1.        Transport – fælles politik – udvikling af Fællesskabets jernbaner – national jernbaneinfrastrukturforvalter – uafhængighed – bedømmelseskriterier opregnet i et arbejdsdokument fra Kommissionen – bindende retlig virkning – foreligger ikke – gennemførelsespligt – foreligger ikke

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14; Rådets direktiv 91/440)

2.        Traktatbrudssøgsmål – bevis for traktatbruddet – Kommissionens bevisbyrde – fremlæggelse af forhold, der godtgør traktatbruddet – formodninger – ikke muligt

(Art. 258 TEUF)

1.        Et arbejdsdokument fra Kommissionen, der opregner de kriterier, på grundlag af hvilke den undersøger den nationale jernbaneinfrastrukturforvalters uafhængighed, som krævet i henhold til direktiv 2001/14 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur, og de foranstaltninger, som er fastsat for at sikre denne uafhængighed, der aldrig er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, der er blevet offentliggjort tre år efter udløbet af fristen for gennemførelse af nævnte direktiv, og der ikke er blevet gengivet i nogen retsakt, har ikke bindende retlig virkning.

Det kan derfor ikke foreholdes en medlemsstat ikke at have gengivet disse kriterier i lovbestemmelser eller administrativt fastsatte bestemmelser til gennemførelse af direktiv 91/440 om udvikling af Fællesskabets jernbaner og direktiv 2001/14. Under disse omstændigheder kan den manglende gennemførelse af de nævnte kriterier ikke i sig selv føre til den konklusion, at den nationale jernbaneinfrastrukturforvalter hvad angår beslutningstagning ikke er uafhængig i forhold til den virksomhed, som denne er integreret i, og der som holdingselskab også overvåger jernbanevirksomheder.

(jf. præmis 32, 54, 58 og 61)

2.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 62)