Language of document :

Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 10. oktober 2012 - straffesag mod Wojciech Ziemski og Andrzej Kozak (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Rejonowy w Zakopanem - Polen)

(Sag C-31/12) 2

(Præjudiciel forelæggelse - manglende beskrivelse af tvisten i hovedsagen - åbenbart afvisningsgrundlag)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Rejonowy w Zakopanem

Tiltalte i straffesagen

Wojciech Ziemski og Andrzej Kozak

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse - Sąd Rejonowy w Zakopanem - fortolkning af begrebet "teknisk forskrift", der er indeholdt i artikel 1, nr. 11), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (EFT L 204, s. 37), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af 20. juli 1998 (EFT L 217, s. 18) - en medlemsstats forpligtelse til at fremsende alle udkast til tekniske forskrifter til Kommissionen - en medlemsstats lov om hasardspil

Konklusion

Anmodningen om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy w Zakopanem (Polen) ved afgørelse af 13. januar 2012 afvises.

____________

1 -

2 - EUT C 165 af 9.6.2012.