Sag C-492/16

Incyte Corporation

mod

Szellemi Tulajdon Nemzeti Hivatala

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Törvényszék)

»Præjudiciel forelæggelse – intellektuel og industriel ejendomsret – patentret – humanmedicinske lægemidler – forordning (EF) nr. 469/2009 – artikel 18 – plantebeskyttelsesmidler – forordning (EF) nr. 1610/96 – artikel 17, stk. 2 – supplerende beskyttelsescertifikat – gyldighedsperiode – fastsættelse af udløbsdatoen – virkningerne af en af Domstolen afsagt dom – mulighed eller forpligtelse til at berigtige udløbsdatoen«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. december 2017

1.        Tilnærmelse af lovgivningerne – ensartede lovgivninger – industriel og kommerciel ejendomsret – patentret – supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler – certifikatets gyldighedsperiode – datoen for meddelelsen af den første tilladelse til markedsføring i Den Europæiske Union – begreb – datoen for meddelelsen af afgørelsen om tilladelse til markedsføring til dens modtager – angivelse i ansøgningen om beskyttelsescertifikat af en anden dato, der har medført en metode til beregning af certifikatets gyldighedsperiode, der ikke er i overensstemmelse med forordning nr. 469/2009 – ukorrekt angivelse

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1610/96, art. 17, stk. 2, samt forordning nr. 469/2009, art. 13, stk. 1 og stk. 18)

2.        Tilnærmelse af lovgivningerne – ensartede lovgivninger – industriel og kommerciel ejendomsret – patentret – supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler – certifikatets gyldighedsperiode – den kompetente myndigheds forkerte beregning som følge af den ukorrekte angivelse i ansøgningen om udstedelse af beskyttelsescertifikat af datoen for meddelelse af den første tilladelse til markedsføring i Unionen – indehaveren af beskyttelsescertifikatets mulighed for at indlede en klagesag med henblik på ændring af gyldighedsperioden

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1610/96, 17. betragtning og art. 17, stk. 2, samt forordning nr. 469/2009, art. 18)

1.      Artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler, sammenholdt med artikel 17, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1610/96 af 23. juli 1996 om indførelse af et supplerende beskyttelsescertifikat for plantebeskyttelsesmidler, skal fortolkes således, at datoen for meddelelse af den første tilladelse til markedsføring, som angivet i en ansøgning om udstedelse af et supplerende beskyttelsescertifikat, på grundlag af hvilken den nationale myndighed, som er kompetent til at udstede et sådant certifikat, har beregnet dettes gyldighedsperiode, er ukorrekt i en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor den har medført en metode til beregning af dette certifikats gyldighedsperiode, der ikke er i overensstemmelse med det, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 469/2009, som fortolket i en senere dom fra Domstolen.

Domstolen fastslog nemlig i præmis 40 i dom af 6. oktober 2015, Seattle Genetics (C-471/14, EU:C:2015:659), at artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 469/2009 skal fortolkes således, at »datoen for meddelelsen af den første tilladelse til markedsføring i [Unionen]« i henhold til denne bestemmelse er datoen for meddelelsen af afgørelsen om tilladelse til markedsføring til dens modtager. Følgelig belyser og præciserer Domstolens fortolkning i dom af 6. oktober 2015, Seattle Genetics (C-471/14, EU:C:2015:659), af begrebet »datoen for meddelelse af den første tilladelse til markedsføring i [Unionen]«, som indeholdt i artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 469/2009, betydningen og rækkevidden af den pågældende regel, således som den skal forstås og anvendes, henholdsvis burde have været forstået og anvendt fra sin ikrafttræden.

(jf. præmis 40, 42 og 44 samt domskonkl. 1)

2.      Artikel 18 i forordning nr. 469/2009, sammenholdt med artikel 17, stk. 2, i forordning nr. 1610/96, skal fortolkes således, at indehaveren af et supplerende beskyttelsescertifikat i en situation som den, der er beskrevet i denne domskonklusions punkt 1, på grundlag af nævnte artikel 18 har klageadgang med henblik på at opnå en berigtigelse af den gyldighedsperiode, der er angivet i dette certifikat, for så vidt som dette ikke er udløbet.

(jf. præmis 60 og domskonkl. 2)