Forenede sager C-20/15 P og C-21/15 P

Europa-Kommissionen

mod

World Duty Free Group SA m.fl.

»Appel – statsstøtte – artikel 107, stk. 1, TEUF – skatteordning – selskabsskat – fradrag – mulighed for virksomheder, som har skattemæssigt hjemsted i Spanien, for at afskrive goodwill, der følger af erhvervelse af kapitalandele på mindst 5% i virksomheder, der har skattemæssigt hjemsted uden for Spanien – begrebet statsstøtte – betingelsen om selektivitet«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 21. december 2016

1.        Statsstøtte – begreb – bedømmelseskriterier – kumulative betingelser

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

2.        Statsstøtte – begreb – foranstaltningens selektive karakter – kriterier

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

3.        Statsstøtte – begreb – offentlige myndigheders fastsættelse af en fordelagtig beskatningsordning for visse virksomheder – omfattet – fordele, der følger af en generel foranstaltning, som finder anvendelse uden forskel på alle erhvervsdrivende – udelukket

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

4.        Statsstøtte – begreb – foranstaltningens selektive karakter – foranstaltning, der tildeler en skattemæssige fordel – relevant kriterium med henblik på at fastslå, om foranstaltningen er selektiv – indførelse af en differentiering, som ikke er begrundet i en generel skatteordnings art eller opbygning, mellem erhvervsdrivende, som befinder sig en sammenlignelig faktisk og retlig situation

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

5.        Statsstøtte – begreb – foranstaltningens selektive karakter – et stort antal virksomheder kan blive omfattet af en ordning, eller virksomheder hører til i forskelligartede erhvervssektorer – ingen betydning

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

6.        Statsstøtte – begreb – foranstaltningens selektive karakter – skattemæssig foranstaltning, der kun begunstiger virksomheder, som gennemfører visse transaktioner – omfattet

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

7.        Statsstøtte – begreb – foranstaltningens selektive karakter – skattemæssig eksportstøtte – omfattet – betingelser

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

1.      En national foranstaltning skal for at kunne kvalificeres som »statsstøtte« som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF opfylde samtlige nedenstående betingelser. For det første skal der være tale om et statsligt indgreb, eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler. For det andet skal denne støtte kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstater. For det tredje skal den give modtageren en selektiv fordel. For det fjerde skal den fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene.

(jf. præmis 53)

2.      Hvad angår betingelsen om, at fordelen skal være selektiv, som er en grundlæggende del af begrebet »statsstøtte« som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, kræver bedømmelsen af denne betingelse en stillingtagen til, om en national foranstaltning som led i en bestemt retlig ordning kan begunstige »visse virksomheder eller visse produktioner« i forhold til andre virksomheder, der under hensyntagen til formålet med den nævnte ordning befinder sig i en tilsvarende faktisk og retlig situation.

Når den pågældende foranstaltning er tilsigtet som en generel støtteforanstaltning og ikke en individuel støtte, påhviler det Kommissionen at godtgøre, at denne foranstaltning, selv om den fastsætter en generel fordel, indebærer fordele alene for visse virksomheder eller visse erhvervssektorer.

(jf. præmis 54 og 55)

3.      En national foranstaltning, der tildeler en skattemæssig fordel, som, selv om den ikke indebærer en overførsel af statslige midler, giver de omfattede virksomheder en gunstigere økonomisk stilling end andre afgiftspligtige, kan indebære en selektiv fordel for de omfattede og dermed udgøre statsstøtte som omhandlet i traktatens artikel 107, stk. 1, TEUF. Derimod udgør en skattemæssig fordel, der følger af en generel foranstaltning, som finder anvendelse uden forskel på alle erhvervsdrivende, ikke en sådan støtte som omhandlet i denne bestemmelse.

(jf. præmis 56)

4.      Kommissionen skal for at kvalificere en national skatteforanstaltning som »selektiv« først identificere, hvad der er den almindelige eller »normale« skatteordning i den pågældende medlemsstat og derefter godtgøre, at den omhandlede skatteforanstaltning udgør en afvigelse fra den almindelige ordning, for så vidt som den indfører en differentiering mellem erhvervsdrivende, der i forhold til det formål, der forfølges med den pågældende medlemsstats skattesystem, befinder sig i en sammenlignelig faktisk og retlig situation.

Begrebet »statsstøtte« omfatter imidlertid ikke foranstaltninger, der indfører en differentiering mellem virksomheder, som i forhold til det formål, der forfølges med den omhandlede retlige ordning, befinder sig i en sammenlignelig faktisk og retlig situation, og dermed umiddelbart er selektive, når den berørte medlemsstat kan godtgøre, at denne differentiering er begrundet, eftersom den følger af karakteren eller den almindelige opbygning af den ordning, som foranstaltningerne er en del af.

Dermed er det relevante kriterium med henblik på at fastslå, om den omhandlede foranstaltning er selektiv, at efterprøve, om foranstaltningen indfører en differentiering mellem erhvervsdrivende, som i betragtning af det formål, der forfølges med den omhandlede generelle skatteordning, befinder sig i en faktisk og retlig sammenlignelig situation, som ikke er begrundet i den pågældende ordnings art eller opbygning.

Det kan i denne henseende ikke med henblik på godtgørelse af en sådan foranstaltnings selektivitet kræves, at Kommissionen identificerer visse egenskaber, der er særlige, specifikke og fælles for de virksomheder, som er omfattet af den skattemæssige fordel, hvilke egenskaber gør det muligt at holde de omfattede virksomheder adskilt fra de virksomheder, der ikke er omfattet af fordelen.

Det eneste relevante i denne henseende er således den omstændighed, at foranstaltningen, uanset dens form eller den anvendte lovgivningsteknik, har den virkning, at de omfattede virksomheder placeres i en mere fordelagtig situation end andre virksomheder, selv om alle disse virksomheder befinder sig i en sammenlignelig faktisk og retlig situation i forhold til det formål, der forfølges med den omhandlede skatteordning.

(jf. præmis 57, 58, 60, 78 og 79)

5.      Hverken den omstændighed, at et stort antal virksomheder kan blive omfattet af en ordning, eller at disse virksomheder hører til i forskelligartede erhvervssektorer, er tilstrækkelig til at rejse tvivl med hensyn til støttens selektive karakter og følgelig til, at ordningen ikke kvalificeres som statsstøtte.

En foranstaltnings selektive karakter drages ikke på nogen måde i tvivl ved den omstændighed, at den væsentlige betingelse for at opnå den skattemæssige fordel, som denne foranstaltning afføder, består i, at der foreligger en økonomisk transaktion, mere specifikt en »udelukkende finansiel transaktion«, som ikke kræver et mindstebeløb for investeringen, og som ikke er afhængig af arten af de begunstigede virksomheders aktiviteter.

I denne sammenhæng kan det ikke lægges til grund, at en foranstaltning, der finder anvendelse uafhængigt af arten af virksomhedernes aktiviteter, ikke umiddelbart er selektiv.

(jf. præmis 80-82)

6.      En skatteforanstaltning, som kun omfatter virksomheder, der gennemfører de transaktioner, som foranstaltningen omhandler, og ikke virksomheder fra samme sektor, der ikke gennemfører disse transaktioner, kan have selektiv karakter, uden at det er fornødent at vurdere, om denne foranstaltning i højere grad begunstiger store virksomheder.

Selv om den skattemæssige fordel, som en foranstaltning indeholder, kan opnås uden investering af et minimumsbeløb, og uden at denne foranstaltning som følge heraf er forbeholdt virksomheder, der råder over tilstrækkelige finansielle midler, er disse omstændigheder ikke til hinder for, at foranstaltningen af andre grunde eventuelt anses for at have selektiv karakter, således som den omstændighed, at hjemmehørende virksomheder, der erhverver kapitalandele i selskaber, som er skattemæssigt hjemmehørende en medlemsstat, ikke kan opnå denne fordel.

(jf. præmis 87 og 88)

7.      En foranstaltning, der har til formål at begunstige eksporten, anses for selektiv, hvis den omfatter virksomheder, der gennemfører grænseoverskridende transaktioner, navnlig investeringstransaktioner, til skade for andre virksomheder, som, idet de befinder sig i en sammenlignelig faktisk og retlig situation, i forhold til det formål, der forfølges med den pågældende skatteordning, gennemfører samme slags transaktioner på det nationale område.

(jf. præmis 119)