Language of document : ECLI:EU:C:2014:2463

Sag C-354/13

Fag og Arbejde (FOA)

mod

Kommunernes Landsforening (KL)

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Retten i Kolding)

»Præjudiciel forelæggelse – socialpolitik – afskedigelse – begrundelse – arbejdstagerens fedme – generelt forbud mod forskelsbehandling på grund af fedme – findes ikke – direktiv 2000/78/EF – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap – spørgsmålet, om der foreligger et »handicap««

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 18. december 2014

1.        EU-ret – principper – ligebehandling – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – direktiv 2000/78 – forbud mod forskelsbehandling – rækkevidde – forskelsbehandling på grund af fedme – ikke omfattet – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – anvendelsesområde – afskedigelse, der angiveligt skyldtes fedme – ikke omfattet

(Art. 10 TEUF og 19 TEUF; Rådets direktiv 2000/78, art. 1)

2.        Socialpolitik – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – direktiv 2000/78 – forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap – begrebet handicap – fedme hos en arbejdstager, som i en længere periode ikke har kunnet, eller kun i begrænset omfang har kunnet, varetage sit arbejde – omfattet

(Rådets direktiv 2000/78, 16. betragtning, art. 1 og 5)

1.        EU-retten skal fortolkes således, at den ikke fastsætter et generelt princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af fedme i sig selv med hensyn til beskæftigelse og erhverv.

I denne forbindelse bemærkes, at ingen af EU- og EUF-traktaternes bestemmelser indeholder et forbud mod forskelsbehandling på grundlag af fedme i sig selv. Navnlig henviser hverken artikel 10 TEUF eller artikel 19 TEUF til fedme.

Der er endvidere heller ikke i den afledte EU-ret fastsat et princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af fedme med hensyn til beskæftigelse og erhverv. Navnlig nævnes fedme ikke som en grund til forskelsbehandling i direktiv 2000/78 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv. Anvendelsesområdet for direktiv 2000/78 skal ikke ved analogi udvides ud over forskelsbehandling af de grunde, der er udtømmende opregnet i direktivets artikel 1. Fedme kan derfor ikke i sig selv anses for en grund, der sidestilles med de grunde, der er omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling i direktiv 2000/78.

Endelig finder bestemmelserne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder heller ikke anvendelse på en situation, der handler om en afskedigelse, som angiveligt skyldtes fedme.

(jf. præmis 33 og 35-40 samt domskonkl. 1)

2.        Direktiv 2000/78 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at en arbejdstagers fedme udgør et handicap som omhandlet i direktivet, når denne tilstand indebærer en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere.

For det første ville det nemlig være i strid med selve dette direktivs formål, som er at sikre ligebehandling, at definere dets anvendelsesområde med henvisning til årsagen til handicappet.

Definitionen af begrebet handicap som omhandlet i artikel 1 i direktiv 2000/78 går i øvrigt forud for fastsættelsen og vurderingen af de hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger i henhold til direktivets artikel 5. I overensstemmelse med 16. betragtning til direktivet tilsigter sådanne foranstaltninger at tage hensyn til behovene hos personer med handicap og er derfor en følge af og ikke en grundlæggende bestanddel af begrebet handicap. Den blotte omstændighed, at der ikke er blevet truffet sådanne tilpasningsforanstaltninger i forhold til en person, er derfor ikke tilstrækkelig med henblik på at fastslå, at denne person ikke kan være en handicappet person som omhandlet i direktivet.

Fedme udgør desuden ikke i sig selv et handicap som omhandlet i direktiv 2000/78. Hvis denne fedme derimod under givne omstændigheder medfører en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre en arbejdstager i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og hvis denne begrænsning er af lang varighed, kan en sådan tilstand henhøre under begrebet handicap som omhandlet i direktiv 2000/78.

Dette vil bl.a. være tilfældet, hvis arbejdstagerens fedme hindrer arbejdstageren i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere som følge af begrænset bevægelighed eller sygdomme hos arbejdstageren, som forhindrer den pågældende i at udføre sit arbejde, eller som indebærer gener ved udøvelsen af den pågældendes erhvervsmæssige aktivitet.

(jf. præmis 55, 57-60 og 64 samt domskonkl. 2)