Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Ordinario di Aosta (Italien) den 10. februar 2014 – Equitalia Nord SpA mod CLR di Camelliti Serafino & C. Snc

(Sag C-68/14)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Ordinario di Aosta

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Equitalia Nord SpA

Sagsøgt: CLR di Camelliti Serafino & C. Snc

Præjudicielle spørgsmål

Er de gældende italienske bestemmelser, og navnlig artikel 3, stk. 1 og 4, i lovdekret nr. 95 af 6. juli 2012, som delvist ændret og ophøjet til lov nr. 135 af 7. august 2012 for så vidt som det heri bestemmes, at »den lovbestemte regulering af leje på baggrund af ændringerne i forbrugerprisindekset fra ISTAT – henset til den økonomiske situations ekstraordinære karakter og under hensyntagen til de prioriterede behov med henblik på kontrol med de offentlige udgifter – fra og med datoen for ikrafttrædelsen af denne foranstaltning ikke finder anvendelse på leje for årene 2012, 2013 og 2014, som skal betales af myndigheder, der er inkluderet i den konsoliderede resultatopgørelse for den offentlige forvaltning som fastlagt af ISTAT i henhold til artikel 1, stk. 3, i lov nr. 196 af 31. december 2009, og af uafhængige myndigheder, herunder CONSOB (det italienske børstilsyn), for leje af ejendomme til institutionelle formål«, og at »med henblik på kontrol med de offentlige udgifter, [org. s. 6] hvad angår lejeaftaler vedrørende ejendomme til institutionel brug indgået af centrale myndigheder, som fastlagt af ISTAT i henhold til artikel 1, stk. 3, i lov nr. 196 af 31. december 2009, og af uafhængige myndigheder, herunder CONSOB (det italienske børstilsyn), reduceres lejen fra og med den 1. januar 2015 med 15% i forhold til den aktuelle leje« (stk. 4), idet »reduktionen i foregående punktum under alle omstændigheder finder anvendelse på lejeaftaler, der udløber eller fornyes efter datoen for ikrafttrædelse af loven om ophøjelse til lov af dette dekret«, i strid med artikel 106, stk. 1 og 2, i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, idet de sikrer personer, der opererer i en konkurrenceordning, en uberettiget og diskriminerende fordel i forhold til andre personer, som udøver samme aktivitet, men som ikke nyder fordel af de samme bestemmelser?

Kan de ovennævnte bestemmelser, idet de tildeler personer, der opererer i en konkurrenceordning, en uberettiget og diskriminerende fordel i forhold til andre personer, som udøver samme aktivitet, men som ikke nyder fordel af de samme bestemmelser, betragtes som »statsstøtte« i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF?