Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 2. marts 2017 – Zentrale zur Bekämpfung unlauteren Wettbewerbs Frankfurt am Main eV mod comtech GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Stuttgart – Tyskland)
( C-568/15) 1
(Præjudiciel forelæggelse – forbrugerbeskyttelse – direktiv 2011/83/EU – artikel 21 – kommunikation pr. telefon – en erhvervsdrivendes brug af en telefonlinje med henblik på at gøre det muligt for forbrugeren at kontakte ham vedrørende en indgået aftale – forbud mod at anvende en takst, der er højere end basistelefontaksten – begrebet »basistelefontakst)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Landgericht Stuttgart
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Zentrale zur Bekämpfung unlauteren Wettbewerbs Frankfurt am Main eV
Sagsøgt: comtech GmbH
Konklusion
Begrebet »basistelefontakst« i artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF skal fortolkes således, at prisen for et opkald vedrørende en indgået aftale og til en servicetelefonlinje, der drives af en erhvervsdrivende, ikke må overstige prisen for et opkald til et almindeligt geografisk fastnet- eller mobiltelefonnummer. For så vidt som denne grænse overholdes, er spørgsmålet, om den pågældende erhvervsdrivende opnår gevinst eller ej ved driften af denne servicetelefonlinje, irrelevant.
____________1 EUT C 38 af 1.2.2016.