Language of document :

Appel iværksat den 27. november 2017 af Europa-Kommissionen til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 12. september 2017 i sag T-247/16, Trasta Komercbanka AS m.fl. mod Den Europæiske Centralbank

(Sag C-665/17 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci, A. Steiblytė og K.-Ph. Wojcik, som befuldmægtigtede)

De andre parter i appelsagen: Trasta Komercbanka AS, Ivan Fursin, Igors Buimisters, C & R Invest SIA, Figon Co. Ltd, GCK Holding Netherlands BV, Rikam Holding SA og Den Europæiske Centralbank

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Kendelse afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 12. september 2017 i sag T-247/16, Trasta Komercbanka AS, Ivan Fursin, Igors Buimisters, SIA C & R Invest, Figon Co. Ltd, G.C.K. J Holding Netherlands B.V., og Rikam Holding S.A. – SPF mod Den Europæiske Centralbank ophæves, for så vidt som den forkaster formalitetsindsigelsen mod det søgsmål, der er blevet anlagt af Trasta Komercbanka AS’ aktionærer.

Søgsmålet anlagt af Ivan Fursin, Igors Buimisters, SIA C & R Invest, Figon Co. Ltd, G.C.K. J Holding Netherlands B.V., og Rikam Holding S.A. – SPF afvises.

Sagsøgerne tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Retten har fejlagtigt antaget, at det var nødvendigt – for at give adgang til et effektivt retsmiddel – at realitetsbehandle et annullationssøgsmål, der var anlagt af aktionærerne i et kreditinstitut under likvidation, til prøvelse af en afgørelse om at tilbagetrække kreditinstituttets tilladelse. Derved undlod Retten at tage hensyn til de øvrige retsmidler, som kreditinstituttet kunne anvende i form af et rettidig annullationssøgsmål eller en begæring om foreløbige forholdsregler, eller som aktionærerne kunne anvende i form af et erstatningssøgsmål mod Den Europæiske Centralbank ved Unionens retsinstanser og eventuelt i form af andre søgsmål ved de nationale retter.

Appellen er støttet på følgende to anbringender:

Appellanten har anført, at Retten har tilsidesat artikel 263 TEUF med hensyn til betingelsen vedrørende retlig interesse. Henset til, at Retten var af den opfattelse, at direkte aktionærer ikke kan udøve deres ret til at bestemme, hvilken ledelse og politik et aktieselskab under likvidation har – hvilket de havde kunnet, hvis selskabet stadig var en going concern – har Retten fejlagtigt fraveget retspraksis, hvoraf fremgår, at aktionærer ikke har nogen særskilt retlig interesse ud over deres selskabs retlige interesse. Endvidere undlod Retten at tage i betragtning, at selv aktionærer i et aktivt selskab, og navnlig mindretalsaktionærer, ikke har nogen ret til at tvinge selskabsledelsen til at anlægge et søgsmål. Retten undlod ligeledes at sondre mellem virkningerne af en afgørelse truffet af den banktilsynsførende om at trække en banktilladelse tilbage og virkningerne af en efterfølgende afgørelse truffet af en national ret om at indlede en likvidationsprocedure. Endelig tog Retten fejl, da den antog, at aktionærer i et selskab under likvidation burde være i stand til at udøve deres medlemsrettigheder på samme måde som aktionærer i et aktivt selskab.

Appellanten har gjort gældende, at Retten har tilsidesat artikel 263, stk. 4, TEUF vedrørende betingelsen om at være umiddelbart og individuelt berørt.

For så vidt angår den første betingelse undlod Retten for det første at tage i betragtning, at muligheden for mere eller mindre præcist at afgøre antallet eller identiteten af de personer, for hvem en foranstaltning gælder, på ingen måde indebærer, at de skal anses for at være individuelt berørt, så længe den pågældende foranstaltning anvendes på en objektiv retlig eller faktisk situation, der er defineret i foranstaltningen. For det andet var Retten fejlagtigt af den opfattelse, at en afgørelse om at trække en banktilladelse tilbage berører aktionærerne i et kreditinstitut, idet den dog kun berører selve kreditinstituttet. For det tredje var Retten fejlagtigt af den opfattelse, at afgørelsen truffet af Den Europæiske Centralbank berørte aktionærerne på grund af visse kvaliteter, der var særegne for disse, eller på grund af en faktisk situation, der adskilte dem fra andre personer, mens denne afgørelse dog kun berørte kreditinstituttet og ikke aktionærernes rettigheder. Endelig begik Retten en fejl, da den sidestillede individuelle mindretalsaktionærers situation med en eneaktionærs situation – selv om det antages, at en eneaktionær i et selskab kan berøres individuelt af en afgørelse, der er truffet af Den Europæiske Centralbank og rettet til dette selskab.

For så vidt angår den anden betingelse begik Retten for det første en retlig fejl, da den fastslog, at aktionærerne var umiddelbart berørt af tilbagetrækningen af banktilladelsen ved ikke at sondre mellem virkningerne af denne tilbagetrækning og virkningerne af en afgørelse truffet af en national ret med henblik på at indlede likvidationsprocedurer. For det andet fastslog Retten med urette, at Den Europæiske Centralbanks afgørelse berørte aktionærerne umiddelbart på grund af intensiteten af dens virkninger. Derved undlod Retten at sondre mellem afgørelsens retlige virkning, der er begrænset til kreditinstituttet, og dens økonomiske konsekvenser, der sagtens kan omfatte aktionærerne.

____________