RETTENS DOM (Ottende Afdeling)
17. februar 2011(*)
»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-figurmærket F1-LIVE – det ældre EF-figurmærke, de ældre nationale ordmærker og det ældre internationale ordmærke F1 og F1 Formula 1 – indsigelsen forkastet af appelkammeret – relative registreringshindringer – artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 5, i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009]«
I sag T-10/09,
Formula One Licensing BV, Rotterdam (Nederlandene), ved advokaterne B. Klingberg og K. Sandberg,
sagsøger,
mod
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget,
sagsøgt,
intervenient ved Retten, der har fået tilladelse til at indtræde i stedet for Racing-Live SAS, som var den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret:
Global Sports Media Ltd, Hamilton (Bermuda), først ved advokaterne T. de Haan og J.-J. Evrard, derefter ved advokat T. de Haan,
angående en påstand om annullation af afgørelse truffet den 16. oktober 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 7/2008-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Racing-Live SAS og Formula One Licensing BV,
har
RETTEN (Ottende Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, M.E. Martins Ribeiro, og dommerne S. Papasavvas og N. Wahl (refererende dommer),
justitssekretær: fuldmægtig K. Pocheć,
under henvisning til stævningen, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 14. januar 2009,
under henvisning til Harmoniseringskontorets svarskrift, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 30. marts 2009,
under henvisning til intervenientens svarskrift, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 10. april 2009,
og efter retsmødet den 10. juni 2010,
afsagt følgende
Dom
Sagens baggrund
1 Den 13. april 2004 indgav Racing-Live SAS i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1), som ændret (erstattet af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1)), en ansøgning om registrering af et EF-varemærke til Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (herefter »Harmoniseringskontoret«).
2 Varemærket, der er søgt registreret, er følgende figurmærke:
3 De varer og tjenesteydelser, som varemærkeansøgningen vedrører, henhører under klasse 16, 38 og 41 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret, og svarer for hver af disse klasser til følgende beskrivelse:
– Klasse 16: »Tidsskrifter, brochurer, bøger; alle disse varer vedrører formel I-løbet«
– Klasse 38: »Kommunikation og udsendelse af bøger, tidsskrifter og aviser via computerterminaler; alle disse tjenesteydelser vedrører formel I-løbet«
– Klasse 41: »Elektronisk offentliggørelse af bøger, blade og tidsskrifter; information om underholdning; organisering af konkurrencer via internettet; pladsreservation til shows; onlinespil; alle disse tjenesteydelser vedrører formel 1-løbet«.
4 EF-varemærkeansøgningen blev offentliggjort i EF-Varemærketidende nr. 5/2005 af 31. januar 2005.
5 Den 2. maj 2005 rejste sagsøgeren, Formula One Licensing BV, i medfør af artikel 42 i forordning nr. 40/94 (nu artikel 41 i forordning nr. 207/2009) indsigelse mod registreringen af det ansøgte varemærke, idet selskabet anførte, at der var risiko for forveksling i henhold til artikel 8, stk.1, litra b), og stk. 5 i forordning nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 5, i forordning nr. 2007/2009].
6 Indsigelsen var navnlig støttet på følgende ældre registreringer:
– tre registreringer af ordmærket F1: Dette mærke var genstand for den internationale registrering nr. 732134 af 20. december 1999, der har retsvirkning i Danmark, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien og Ungarn for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 38 og 41, som bl.a. dækker de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af det ansøgte varemærke, den tyske registrering nr. 30007412 af 10. maj 2000 for tjenesteydelser i klasse 41, der svarer til følgende beskrivelse: »tilrettelæggelse af sportsbegivenheder«, og registrering i Det Forenede Kongerige nr. 2277746D af 13. august 2001 for varer og tjenesteydelser i klasse 16 (»papir, kort, pap, trykkesæt, maling og tegning; kataloger«) og 38 (»telekommunikationstjenester, elektronisk overførsel af informationer, billeder og lyde ved hjælp af computerterminaler og -netværker«)
– registrering af et EF-figurmærke, som er registreret den 19. maj 2003 for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 38 og 41 (registrering nr. 631531), der bl.a. vedrører de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af det ansøgte varemærke, og som er gengivet nedenfor:
7 Indsigelsen var støttet på samtlige varer og tjenesteydelser, der var omfattet af de ældre varemærker og var rettet mod alle de varer og tjenesteydelser, der var omfattet af det ansøgte varemærke.
8 Sagsøgeren har anført, at alle de varemærker, som sagsøgeren er indehaver af, har en høj grad af særpræg som følge af, at de er blevet brugt i flere år i forbindelse med forskellige varer og tjenesteydelser.
9 Ved afgørelse af 17. oktober 2007 afslog indsigelsesafdelingen ved Harmoniseringskontoret EF-varemærkeansøgningen, idet den udelukkende støttede sig på den ældre internationale registrering nr. 732134. Indsigelsesafdelingen fastslog, at varerne og tjenesteydelserne, som de omtvistede varemærker vedrører, var af samme eller lignende art, og at der var en gennemsnitlig grad af lighed mellem de omtvistede tegn, hvorfor der var risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94.
10 Den 14. december 2007 indgav intervenienten en klage til Harmoniseringskontoret i henhold til artikel 57-62 i forordning nr. 40/94 (nu artikel 58-64 i forordning nr. 207/2009) over indsigelsesafdelingens afgørelse.
11 Ved afgørelse af 16. oktober 2008 (herefter »den anfægtede afgørelse«) ophævede Første Appelkammer indsigelsesafdelingens afgørelse. Appelkammeret fandt, at selv om de omhandlede varer og tjenesteydelser var af samme eller lignende art, forelå der ingen risiko for forveksling i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 mellem det ansøgte varemærke og de varemærker, som sagsøgeren er indehaver af, eftersom de omtvistede tegn var klart forskellige. Appelkammeret fandt ydermere, at den relevante kundekreds, der består af almindelige forbrugere og erhvervsmæssige brugere, opfattede kombinationen af bogstavet »f« og tallet »1« som en samlebetegnelse for en kategori af racerbiler og, i forlængelse heraf, racerløb, der involverer sådanne biler. Appelkammeret konkluderede, at de ældre varemærkers renommé alene vedrørte bestanddelen »f 1« i det varemærke, der er registreret under nr. 631531.
12 Hvad angår artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 40/94 fandt appelkammeret, at selv om det ældre figurmærke kan skabe et billede af avanceret teknologi, eksklusivitet og luksus, er bestanddelen »f 1« som logoet F 1 det eneste redskab til at formidle dette billede. Det vil således være få forbrugere, der vil tillægge forkortelsen F 1 et særpræg, medmindre den suppleres af nævnte logo. Appelkammeret konkluderede i denne forbindelse, at ingen af det ansøgte varemærkes bestanddele vil minde kundekredsen om dette logo, og følgelig vil det ansøgte varemærke ikke kunne snylte på de ældre varemærker, skade nævnte varemærkers renommé eller gøre det muligt for indehaveren utilbørligt at udnytte disse varemærkers positive image.
Retsforhandlinger og parternes påstande
13 Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 14. januar 2009 har sagsøgeren anlagt nærværende sag.
14 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– Den anfægtede afgørelse annulleres.
– Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
– Intervenienten tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med proceduren for Harmoniseringskontoret.
15 Harmoniseringskontoret og intervenienten har nedlagt følgende påstande:
– Harmoniseringskontoret frifindes.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
16 Ved telefax af 8. juni 2010 meddelte Racing-Live og Global Sports Media Ltd Retten, at førstnævnte havde overført det ansøgte varemærke (F1-LIVE) til sidstnævnte, og anmodede om tilladelse til, at Global Sports Media, som nævnte varemærkes nye indehaver, kunne indtræde i den omhandlede sag i stedet for den oprindelige indehaver. Eftersom Harmoniseringskontoret under retsmødet erklærede, at det ikke havde nogen indvendinger mod denne begæring om substitution, gav Retten tilladelse hertil, hvilket blev tilført retsbogen.
Retlige bemærkninger
1. Formaliteten vedrørende dokumenter fremlagt for første gang for Retten
17 Harmoniseringskontoret og intervenienten har indledningsvis anført, at stævningens bilag A6-A10 ikke har været fremlagt under den administrative procedure for Harmoniseringskontoret og derfor ikke bør indgå under sagen.
18 Ifølge fast retspraksis er formålet med et annullationssøgsmål, der er indbragt for Retten, at få efterprøvet lovligheden af afgørelser fra appelkamrene i henhold til artikel 63 i forordning nr. 40/94 (nu artikel 65 i forordning nr. 207/2009), hvorfor Rettens opgave ikke er at foretage en fornyet undersøgelse af de faktiske omstændigheder i lyset af dokumenter, der for første gang fremlægges for Retten. Faktiske omstændigheder, der er påberåbt for Retten, og som ikke tidligere er blevet gjort gældende ved Harmoniseringskontorets instanser, kan kun påvirke lovligheden af en sådan afgørelse, såfremt Harmoniseringskontoret ex officio burde have taget disse omstændigheder i betragtning (Rettens dom af 13.7.2004, sag T-115/03, Samar mod KHIM – Grotto (GAS STATION), Sml. II, s. 2939, præmis 13, og af 24.11.2005, sag T-346/04, Sadas mod KHIM – LTJ Diffusion (ARTHUR OG FELICIE), Sml. II, s. 4891, præmis 19).
19 I den foreliggende sag udgør bilag A6-A10 dokumenter, der ikke tidligere har været fremlagt for Harmoniseringskontoret, og de skal følgelig afvises, uden at det er nødvendigt at undersøge deres beviskraft eller at høre parterne i videre omfang (jf. i denne retning ARTHUR OG FELICIE-dommen, præmis 19 og den deri nævnte retspraksis).
2. Realiteten
20 Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet gjort to anbringender gældende vedrørende henholdsvis tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 og tilsidesættelse af samme forordnings artikel 8, stk. 5.
Det første anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94
Parternes argumenter
21 Sagsøgeren er i det væsentlige af den opfattelse, at der foreligger en risiko for forveksling mellem det ansøgte varemærke og de ældre varemærker, der er meget velrenommerede.
22 Sagsøgeren har for det første gjort gældende, at appelkammeret ikke har taget hensyn til den omstændighed, at de omhandlede varer og tjenesteydelser for størstepartens vedkommende er af samme art og for den resterende dels vedkommende i meget høj grad er af lignende art. Dernæst har appelkammeret fejlagtigt antaget, at kundekredsen ikke vil opfatte kombinationen af bogstavet »f« og tallet »1«, der er gengivet i almindelig skrift, som et varemærke på grund af dens angiveligt generiske og beskrivende karakter, og dens angiveligt fuldstændige mangel på særpræg. Da bestanddelen »f 1« desuden udgør det anfægtede varemærkes dominerende bestanddel, foreligger der en høj grad af lighed på det visuelle, fonetiske og begrebsmæssige plan mellem de ældre ordmærker og det ansøgte varemærke og dermed en risiko for forveksling, også selv om de ældre ordmærker kun har en svag grad af særpræg. Endelig er der ligeledes risiko for forveksling mellem det ansøgte varemærke og EF-figurmærket F 1 Formula 1, som har en særlig høj grad af særpræg.
23 Harmoniseringskontoret og intervenienten har bestridt sagsøgerens argumenter.
Rettens bemærkninger
24 Det bestemmes i artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94, at hvis indehaveren af et ældre varemærke rejser indsigelse, er det varemærke, der søges registreret, udelukket fra registrering, såfremt der i offentlighedens bevidsthed inden for det område, hvor det ældre mærke er beskyttet, er risiko for forveksling, fordi det yngre mærke er identisk med eller ligner det ældre varemærke, og varerne eller tjenesteydelserne er af samme eller lignende art.
25 Risikoen for forveksling er ifølge fast retspraksis risikoen for, at det i kundekredsen kan antages, at de pågældende varer eller tjenesteydelser hidrører fra den samme virksomhed eller fra økonomisk forbundne virksomheder. Ifølge samme retspraksis skal der foretages en helhedsvurdering af risikoen for forveksling på grundlag af den opfattelse, som den relevante kundekreds har af de pågældende tegn og de omhandlede varer eller tjenesteydelser. Der skal herved tages hensyn til alle relevante faktorer i sagen, navnlig at ligheden mellem tegnene og ligheden mellem de pågældende varer eller tjenesteydelser står i et indbyrdes afhængighedsforhold (jf. Rettens dom af 9.7.2003, sag T-162/01, Laboratorios RTB mod KHIM – Giorgio Beverly Hills (GIORGIO BEVERLY HILLS), Sml. II, s. 2821, præmis 30-33 og den deri nævnte retspraksis).
26 Ved anvendelsen af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 kræves, for at der kan foreligge en risiko for forveksling, både at de omtvistede varemærker er identiske eller ligner hinanden, og at de varer eller tjenesteydelser, som varemærkerne betegner, er af samme eller lignende art. Der er i den henseende tale om kumulative betingelser (Rettens dom af 22.1.2009, sag T-316/07, Commercy mod KHIM – easyGroup IP Licensing (easyHotel), Sml. II, s. 43, præmis 42 og den deri nævnte retspraksis).
27 I den foreliggende sag konkluderede appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 27, at den relevante kundekreds består af gennemsnitsforbrugere i Den Europæiske Union, og at risikoen for forveksling mellem de omtvistede varemærker derfor skal undersøges i forhold til denne kundekreds. Denne konklusion, som i øvrigt ikke er blevet bestridt af parterne, skal under hensyntagen til de omhandlede varer og tjenesteydelsers art tiltrædes.
28 Hvad dernæst angår ligheden mellem de omhandlede varer og tjenesteydelser er det tilstrækkeligt at konstatere, at appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 25 og 26 anførte, at intervenientens aktiviteter for så vidt angår salget af printerprodukter og kommunikation via internettet (dvs. de varer og tjenesteydelser, der henhører under klasse 16 og 38) var identiske med sagsøgerens aktiviteter, og at online-offentliggørelsestjenesterne og online-underholdningen, der vedrører formel 1 (dvs. de tjenesteydelser, der henhører under klasse 41), og de tjenesteydelser, som sagsøgeren udbyder, lignede hinanden meget.
29 Heraf følger, at appelkammeret ikke har undladt at vurdere graden af lighed mellem de omhandlede varer og tjenesteydelser. Sagsøgerens klagepunkt herom må derfor forkastes.
30 Endelig har sagsøgeren bestridt appelkammerets vurdering, hvorefter der hverken foreligger en høj grad af lighed mellem de omhandlede tegn eller en risiko for forveksling.
– Sammenligningen af de omtvistede tegn og den relevante kundekreds’ opfattelse heraf
31 Helhedsvurderingen af risikoen for forveksling for så vidt angår den visuelle, fonetiske og begrebsmæssige lighed af de omhandlede tegn skal være støttet på det helhedsindtryk, disse giver, idet der navnlig skal tages hensyn til deres særprægede og dominerende bestanddele (jf. Domstolens dom af 12.6.2007, sag C-334/05 P, KHIM mod Shaker, Sml. I, s. 4529, præmis 35 og den deri nævnte retspraksis).
32 Vurderingen af ligheden mellem to varemærker kan ikke begrænses til, at der alene tages hensyn til én bestanddel i et sammensat varemærke, og til at sammenligne denne bestanddel med et andet varemærke. Sammenligningen skal tværtimod foretages ved at undersøge de pågældende varemærker, hvorved hvert varemærke betragtes i sin helhed, hvilket ikke udelukker, at det helhedsindtryk, som et sammensat varemærke fremkalder i erindringen hos den relevante kundekreds, under visse omstændigheder kan være domineret af en eller flere af varemærkets bestanddele (jf. dommen i sagen KHIM mod Shaker, præmis 41 og den deri nævnte retspraksis). Det er kun, når alle andre varemærkebestanddele er uden betydning, at bedømmelsen af ligheden alene kan afhænge af den dominerende bestanddel (Domstolens dom i sagen KHIM mod Shaker, præmis 42, og dom af 20.9.2007, sag C-193/06 P, Nestlé mod KHIM, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 42). Dette kan bl.a. være tilfældet, når denne bestanddel i sig selv kan præge det billede af dette varemærke, som den relevante kundekreds har i erindringen, således at alle varemærkets andre bestanddele er uden betydning i helhedsindtrykket af mærket (jf. dommen i sagen Nestlé mod KHIM, præmis 43).
33 Ud over det normale tilfælde, hvor gennemsnitsforbrugeren opfatter et varemærke som en helhed, og uanset den omstændighed, at helhedsindtrykket kan være domineret af en eller flere bestanddele i et sammensat varemærke, er det imidlertid på ingen måde udelukket, at et ældre varemærke, der anvendes af en tredjemand i et sammensat varemærke, som indeholder navnet på denne tredjemands virksomhed, i en konkret sag ved sin placering bevarer en selvstændig adskillelsesevne i det sammensatte tegn uden i øvrigt at udgøre dettes dominerende bestanddel. I et sådant tilfælde kan det helhedsindtryk, som det sammensatte tegn skaber, forlede offentligheden til at tro, at de pågældende varer eller tjenesteydelser hidrører fra i hvert fald økonomisk forbundne virksomheder, og i så fald skal det fastslås, at der foreligger risiko for forveksling (Domstolens dom af 6.10.2005, sag C-120/04, Medion, Sml. I, s. 8551, præmis 30 og 31).
34 Det skal i den foreliggende sag konstateres, at det ansøgte varemærke er sammensat, idet det består af to ordbestanddele, nemlig »f 1« og »live«, der er delt med en bindestreg, og nogle figurbestanddele. De to ordbestanddele er anbragt i et rektangel med mørk farve, som i midten indeholder en cirkulær figur, der er gengivet i en nuancering, hvori farverne hvid og sort gradvis går over i hinanden. Bestanddelen »f 1« er skrevet med hvidt i den øverste venstre del af rektanglet, mens bestanddelen »live« er gengivet i sorte bogstaver med hvid kant i midten i den højre del af rektanglet.
35 De ældre varemærker, som indsigelsen er støttet på, er EF-figurmærket F 1 Formule 1 og de nationale ordmærker og det internationale ordmærke F 1.
36 Hvad angår sammenligningen af de omtvistede tegn har sagsøgeren fremført forskellige argumenter for, at det skal anerkendes, at bestanddelen »f 1« udgør den dominerende bestanddel i det ansøgte varemærke. Sagsøgeren har ligeledes gjort opmærksom på den omstændighed, at forkortelsen F 1 med almindelig skrift er blevet registreret i adskillige lande. Sagsøgeren har desuden bestridt appelkammerets vurdering, hvorefter nævnte forkortelse kun har en svag grad af særpræg, og den relevante kundekreds ikke vil opfatte kombinationen af bogstavet »f« og tallet »1« som et varemærke.
37 Henset til den betydning, som spørgsmålet vedrørende den dominerende bestanddel har for vurderingen af ligheden mellem de omtvistede tegn, skal disse argumenter undersøges, inden der foretages en sammenligning af tegnene.
38 Det må konstateres, at appelkammeret i den anfægtede afgørelse for det første konkluderede, at den relevante kundekreds vil opfatte kombinationen af bogstavet »f« og tallet »1« som en forkortelse for formel 1, der er den sædvanlige betegnelse for en kategori af racerbiler og, i forlængelse heraf, racerløb, der involverer sådanne biler (den anfægtede afgørelses punkt 33). For det andet konkluderede appelkammeret, at den relevante kundekreds vil kunne opfatte bestanddelen »f 1« i det EF-varemærke, der er registreret under nr. 631531, som det varemærke, der anvendes af sagsøgeren i forbindelse med sagsøgerens forretningsmæssige aktiviteter på området for formel 1-løb (den anfægtede afgørelses punkt 34). Heraf har appelkammeret udledt, at der må sondres mellem bestanddelen »f 1« som en simpel kombination af et bogstav og et tal og F 1 som logo (den anfægtede afgørelses punkt 35).
39 Denne konklusion skal tiltrædes.
40 For det første fremgår det af beviserne i sagen, at den reklame, som sagsøgeren har lavet i løbet af de sidste ti år, udelukkende har vedrørt EF-figurmærke nr. 631531, og at sagsøgeren har koncentreret sig om logoet F 1 ved udstedelse af licenser, idet sagsøgeren har fastlagt retningslinjer og instruktioner for udformningen med henblik på at sikre en ensartet brug af disse varemærker.
41 Anvendelsen af disse strenge regler har gjort det muligt for sagsøgeren at sikre, at den relevante kundekreds opfatter bestanddelen »f 1« som logoet F 1 på en bestemt måde.
42 Det skal imidlertid konstateres, at sagsøgeren ikke har opstillet regler for så vidt angår brugen af bestanddelen »f 1« i andre former end logoet F 1, som det er tilfældet i den internationale registrering nr. 732134. Det er imidlertid ubestridt, at bestanddelen »f 1« altid anvendes af sagsøgeren eller af indehaverne af licenserne i sammenhæng med logoet F 1 (bortset fra tilfælde, hvor logoet ikke kan gengives som følge af den anvendte form for kommunikationsmåde).
43 For det andet fremgår det af de af sagsøgeren fremlagte beviser, navnlig resultaterne af en opinionsundersøgelse foretaget i Tyskland og en vidneerklæring, at offentligheden er klar over, at »F 1« er den almindelige forkortelse for »formel 1«, hvorved forstås en kategori af racerbiler og i forlængelse heraf racerløb, der involverer sådanne biler. »Formel 1« anvendes desuden som samlebetegnelse for at beskrive en motorsport, som offentligheden ikke specifikt associerer med de racerløb, der organiseres af den gruppe, som sagsøgeren tilhører, men derimod med overbegrebet for et hvilket som helst racerløb. Der findes nemlig ikke et andet ord eller udtryk, der er egnet til at beskrive denne form for sport.
44 Det skal endvidere bemærkes, at sagsøgeren ikke har bestridt appelkammerets konklusion, hvorefter »formel 1« er et almindeligt udtryk i dagligt sprogbrug, der beskriver racerbiler og i forlængelse heraf racerløb, og at F 1 er den velkendte forkortelse for dette udtryk. De af sagsøgeren fremlagte beviser, navnlig de bilag, der var vedlagt vidneerklæringen, som er nævnt i den foregående præmis, viser desuden ligeledes, at forkortelsen F 1 kan anvendes i en beskrivende sammenhæng. Forkortelsen F 1 er derfor lige så meget en samlebetegnelse som udtrykket »formel 1«.
45 Det bemærkes i denne sammenhæng, at kundekredsen ifølge fast retspraksis i almindelighed ikke opfatter en beskrivende bestanddel, der udgør en del af et sammensat mærke, som den særprægede og dominerende bestanddel i det helhedsindtryk, som mærket fremkalder (jf. Rettens dom af 27.11.2007, sag T-434/05, Gateway mod KHIM – Fujitsu Siemens Computers (ACTIVY Media Gateway), ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 47 og den deri nævnte retspraksis).
46 Den omstændighed, at det ældre ordmærke er blevet registreret som nationalt eller internationalt varemærke, udelukker ikke alene, at det i høj grad er beskrivende eller – med andre ord – at det med hensyn til de omhandlede varer og tjenesteydelser kun har en svag grad af fornødent særpræg i sig selv (Rettens dom af 13.10.2009, sag T-146/08, Deutsche Rockwool Mineralwoll mod KHIM – Redrock Construction (REDROCK), ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 51 og den deri nævnte retspraksis).
47 Det bemærkes herved, at et internationalt eller nationalt varemærkes gyldighed – i den foreliggende sag sagsøgerens varemærker – ikke kan anfægtes under en procedure om registrering af et EF-varemærke, men kun under en sag om ugyldighed, der iværksættes i den pågældende medlemsstat (jf. Rettens dom af 12.11.2008, sag T-7/04, Shaker mod KHIM – Limiñana y Botella (Limoncello della Costiera Amalfitana shaker), Sml. II, s. 3085, præmis 26 og den deri nævnte retspraksis).
48 Ikke desto mindre var Harmoniseringskontoret forpligtet til at undersøge, på hvilken måde den relevante kundekreds opfattede bestanddelen »f 1« i det ansøgte varemærke.
49 Henset hertil og i betragtning af de beviser, der er blevet fremlagt, kan det konkluderes, at den relevante kundekreds ikke opfatter bestanddelen »f 1« i det ansøgte varemærke som en særpræget bestanddel, men som en bestanddel med et beskrivende formål.
50 Appelkammeret fandt således med rette, at bestanddelen »f 1« med almindelig skrift kun havde en svag grad af særpræg i forhold til de omhandlede varer og tjenesteydelser, og at det eventuelle renommé, der kunne tillægges EF-figurmærket, som anvendes inden for Unionen, i det væsentlige hang sammen med logoet selv.
51 Den sag, der gav anledning til Medion-dommen, jf. præmis 33 ovenfor, som sagsøgeren har påberåbt sig under retsmødet, er ikke relevant i nærværende sag. Det kan i den foreliggende sag konstateres, at tegnet F 1 ikke har en selvstændig adskillelsesevne i det ansøgte varemærke, da den relevante kundekreds, som allerede fastslået ovenfor, opfatter bestanddelen »f 1« som en beskrivende bestanddel i nævnte varemærke.
52 Sagsøgerens argument, hvorefter bestanddelen »F 1« har en særlig høj grad af særpræg, og argumentet om, at denne bestanddel med standardskrift har et omdømme, der svarer til logoets omdømme, skal følgelig forkastes som ubegrundet. Tilsvarende kan det heller ikke – i modsætning til det af sagsøgeren anførte – af de beviser, der er blevet fremlagt vedrørende logoet F 1, udledes, at der er gjort reel brug af de ældre nationale ordmærker og det ældre internationale ordmærke.
– Sammenligningen af det ansøgte varemærke med de ældre nationale varemærker og det internationale ordmærke F 1
53 I den foreliggende sag er de ældre nationale varemærker og det internationale varemærke ordmærker, der består af bestanddelen »f 1«, mens det ansøgte varemærke er et sammensat varemærke (jf. præmis 34 ovenfor).
54 Det skal i denne henseende bemærkes, at de omhandlede tegn har visse lighedspunkter på grund af bestanddelen »f 1«, der er fælles for dem. De er imidlertid forskellige på det visuelle plan på grund af deres længde, tilstedeværelsen af ordet »live« og den omstændighed, at det ansøgte varemærke indeholder en figurbestanddel.
55 På det fonetiske plan kan det konstateres, at det ansøgte varemærke indeholder to ord, mens de ældre varemærker kun indeholder et. Det må konstateres, at tilføjelsen af yderligere et ord, der udtales, i det ansøgte varemærke på sin vis opvejer den fælles bestanddel »f 1«. Da de omtvistede tegn imidlertid begge indeholder bestanddelen »f 1«, der udtales som det første i det ansøgte varemærke, var det med rette, at appelkammeret konkluderede, at der forelå en vis grad af lighed på det fonetiske plan.
56 På det begrebsmæssige plan bemærkes, at det ældre varemærke beskriver en særlig type racerbiler, nemlig formel 1-biler, og at det ligeledes kan opfattes som en implicit henvisning til formel 1-løb. Det ansøgte varemærke sender samme budskab, men tilføjelsen af ordet »live«, der henleder tanken på en live-udsendelse eller en direkte tv-udsendelse om en begivenhed, gør det begrebsmæssigt set mere omfattende end det ældre varemærke. Selv om den fælles ordbestanddel »f 1« således medfører, at de omtvistede tegn fremviser visse lighedstegn på det begrebsmæssige plan, forbliver graden af denne lighed svag.
57 I lighed med appelkammeret skal det konstateres, at der ikke foreligger en risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker, da forbrugerne ikke vil sammenkæde bestanddelen »f 1«, der er indeholdt i det ansøgte varemærke, med sagsøgeren, fordi det eneste tegn, de har lært at associere med sagsøgeren, er logoet for varemærket F 1 Formula 1, og ikke det, der er gengivet med standardskrift, og fordi forbrugerne vil opfatte F 1 med almindelig skrift som en forkortelse for »formel 1«, dvs. som en beskrivende angivelse.
58 Det ansøgte varemærke skal derfor sammenlignes med sagsøgerens EF-figurmærke F 1 Formula 1.
– Sammenligningen af det ansøgte varemærke og det ældre EF-figurmærke F 1 Formula 1
59 Som appelkammeret med rette konstaterede, er der klare forskelle mellem det ansøgte varemærke og det ældre EF-figurmærke F 1 Formula 1 med hensyn til den generelle opstilling. I det ansøgte varemærke står »f« og »1« lige og adskilt, mens disse bestanddele i det nævnte ældre varemærke hælder mod højre og er skrevet på en sådan måde, at mellemrummet skaber den numeriske bestanddels form. Disse to bestanddele gengives desuden i en skarp farvekontrast. Den højre del af varemærket indeholder gradvist forsvindende linjer, der sandsynligvis gengiver hastighed. Det kan således konkluderes, at der på det visuelle plan ikke er nogen lighed mellem de omhandlede varemærker.
60 På det fonetiske og begrebsmæssige plan er resultatet af efterprøvelsen identisk med resultatet af efterprøvelsen af F 1 som ordmærke (jf. præmis 55 og 56 ovenfor), der implicerer en vis grad af lighed på det fonetiske og begrebsmæssige plan.
61 I forbindelse med helhedsvurderingen af risikoen for forveksling, der karakteriseres af manglen på visuel lighed og den omstændighed, at den fonetiske og begrebsmæssige lighed kun er begrænset, er det i den foreliggende sag tilstrækkeligt at konstatere, at appelkammeret med rette fandt, at der ikke foreligger en risiko for forveksling mellem de omtvistede tegn, eftersom den relevante kundekreds ikke vil forveksle det ansøgte varemærke med sagsøgerens varemærke. Det bemærkes i denne henseende, at den generelle betydning, som kundekredsen tillægger tegnet F 1, sikrer, at denne kundekreds vil forstå, at det ansøgte varemærke vedrører formel 1, men på grund af den fuldstændig anderledes opstilling vil kundekredsen ikke forbinde dette med sagsøgerens aktiviteter.
62 På baggrund af det ovenstående må det første anbringende derfor forkastes.
Det andet anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 40/94
Parternes argumenter
63 Sagsøgeren har gjort gældende, at appelkammeret med urette forkastede argumentet, hvorefter den fælles bestanddel, dvs. bestanddelen »f 1«, er tilstrækkelig til i henhold til artikel 8, stk. 5, i forordningen nr. 40/94 i kundekredsens øjne at skabe en forbindelse mellem de omtvistede tegn. Som følge heraf har appelkammeret ligeledes undladt at undersøge, om det ansøgte varemærke kan medføre en utilbørlig udnyttelse af de ældre varemærkers renommé og særpræg og således skade deres indehaver.
64 Harmoniseringskontoret og intervenienten har bestridt sagsøgerens argumenter.
Rettens bemærkninger
65 Det fremgår af ordlyden af artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 40/94, at følgende tre betingelser skal være opfyldt, for at bestemmelsen finder anvendelse. For det første skal der være identitet eller lighed mellem de omtvistede varemærker, for det andet skal det ældre varemærke, der er påberåbt til støtte for indsigelsen, have et renommé, og for det tredje skal der være en risiko for, at brugen af det ansøgte varemærke uden rimelig grund vil medføre en utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé eller vil skade dette særpræg eller renommé. Disse tre betingelser er kumulative, og fraværet af én af dem vil være tilstrækkeligt til, at bestemmelsen ikke finder anvendelse (Rettens dom af 25.5.2005, sag T-67/04, Spa Monopole mod KHIM – Spa-Finders Travel Arrangements (SPA-FINDERS), Sml. II, s. 1825, præmis 30).
66 Ligeledes henvises der til retspraksis, hvoraf følger, at når krænkelserne omhandlet i artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 40/94 indtræder, er de en konsekvens af, at der er en vis grad af lighed mellem de omtvistede varemærker, på grundlag af hvilken den berørte kundekreds forbinder disse to varemærker med hinanden, dvs. skaber en sammenhæng mellem disse, selv om den ikke forveksler dem (jf. analogt Domstolens dom af 27.11.2008, sag C-252/07, Intel Corporation, Sml. I, s. 8823, præmis 30 og den deri nævnte retspraksis).
67 Som det fremgår af den anfægtede afgørelses punkt 66, består tegnet, hvis brug og eventuelt også renommé sagsøgeren har bevist, udelukkende af det tegn, som er blevet registreret under EF-varemærke nr. 631531, dvs. logoet. Det første spørgsmål, der opstår, er derfor, om de omhandlede figurmærker er identiske eller ligner hinanden. Tegnets særpræg og renommé ligger i den virtuelle fusion af bogstavet »f« og tallet »1«, der gengives i meget kontrastfulde farver. Den blotte tilstedeværelse af bogstavet »f« og tallet »1« i det ansøgte varemærke – en tilstedeværelse, der ikke har noget særpræg – er ikke tilstrækkeligt til at konkludere, at der er en forbindelse mellem de omhandlede varemærker. Uanset at der foreligger en vis lighed på det fonetiske og begrebsmæssige plan, skal appelkammerets konklusion, hvorefter ingen af det ansøgte varemærkes bestanddele minder kundekredsen om logoet F 1, derfor tiltrædes, idet de omtvistede tegn ikke kan anses for at ligne hinanden.
68 Da en af de tre kumulative betingelser, der er nævnt i præmis 65 ovenfor, ikke er opfyldt, er det ufornødent at tage stilling til spørgsmålet, om den tredje betingelse for anvendelse af artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 40/94 er opfyldt i den foreliggende sag.
69 Det følger heraf, at også det andet anbringende må forkastes.
Sagens omkostninger
70 I henhold til artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Sagsøgeren har tabt sagen og bør derfor pålægges at betale sagens omkostninger i overensstemmelse med Harmoniseringskontorets og intervenientens påstande herom.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Ottende Afdeling):
1) Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.
2) Formula One Licensing BV betaler sagens omkostninger.
Martins Ribeiro | Papasavvas | Wahl |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 17. februar 2011.
Underskrifter