Appel iværksat den 23. september 2011 af Otis Luxembourg Sàrl, tidligere General Technic-Otis Sàrl, Otis SA, Otis BV, Otis Elevator Company og Otis GmbH & Co. OHG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 13. juli 2011 i sag T-141/07, Otis Luxembourg Sàrl, tidligere General Technic-Otis Sàrl, Otis SA, Otis BV, Otis Elevator Company og Otis GmbH & Co. OHG mod Europa-Kommissionen

(Sag C-494/11 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Otis Luxembourg Sàrl, tidligere General Technic-Otis Sàrl, Otis SA, Otis BV, Otis Elevator Company og Otis GmbH & Co. OHG (ved advokat A. Winckler, solicitor J. Temple Lang og advokaterne C.J. Cook samt D. Gerard)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves.

Som sagen foreligger oplyst for Domstolen, delvis annullation af beslutningen og nedsættelse af de deri fastsatte bøder, eller hvis Domstolen finder det hensigtsmæssigt, ophævelse af den appellerede dom og hjemvisning af sagen til Retten til fornyet behandling af de relevante faktiske omstændigheder.

Kommissionen tilpligtes at betale appelsagens omkostninger samt omkostningerne ved Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med det første anbringende bestrider appellanterne Rettens konklusion om, at det er med rette, at Kommissionen pålægger Otis SA ansvaret for de overtrædelser, der er begået af GTO i Luxembourg. Anbringendet er opdelt i fire led. For det første har Retten begået en retlig fejl, idet den har foretaget en urigtig anvendelse af den retsstandard, som Domstolen opstillede i dommen af 10. september 2009, Akzo Nobel m.fl. mod Kommissionen (sag C-97/08 P, Sml. I, s. 8237) og begrebet én virksomhed. For det andet har Retten overskredet sine beføjelser ved at basere sig på faktiske forhold, som Kommissionen ikke henviste til i sin beslutning, og som ikke findes i Kommissionens sagsakter. For det tredje har Retten karakteriseret arten og omfanget af den retlige forbindelse mellem GTO og Otis SA urigtigt og har gengivet de faktiske omstændigheder urigtigt. For det fjerde har Retten undladt at give en tilstrækkelig begrundelse for afvisningen af anbringendet om, at Kommissionen har tilsidesat sin forpligtelse til at udøve ligebehandling af moderselskaberne GTO og MEE.

Med det andet anbringende har appellanterne gjort gældende, at Retten har begået en række retlige fejl ved at godkende beregningen af udgangsbeløbet for den bøde, der er pålagt for den tyske overtrædelse. Dette anbringende er opdelt i to led. For det første har Retten fejlfortolket retningslinjerne fra 1998 for beregning af bøder, idet den fandt, at Kommissionen ikke var forpligtet til at tage hensyn til størrelsen af det berørte marked, da den fastsatte bødens udgangsbeløb. For det andet har Retten undladt at give en tilstrækkelig begrundelse i forbindelse med fastsættelsen af størrelsen af det berørte markedet og opdelingen af deltagerne i kategorier.

Med det tredje anbringende har appellanterne gjort gældende, at Retten har begået en række retlige fejl og overskredet sine beføjelser ved at afvise at lade Otis nyde "delvis immunitet" i henhold til punkt 23, litra b), sidste afsnit, i samarbejdsmeddelelsen fra 2002. Dette anbringende er opdelt i to led. For det første har Retten ikke anvendt de rigtige retlige kriterier for tildeling af "delvis immunitet", har overskredet sine beføjelser ved at sætte sin egen vurdering af det bevismateriale, der er fremlagt af Otis, i stedet for Kommissionens og tilsidesat reglerne om bevisførelse. For det andet har Retten fejlfortolket Kommissionens forpligtelse til at give begrundelse.

____________