Domstolens dom (Store Afdeling) af 16. oktober 2012 - Ungarn mod Den Slovakiske Republik
(Sag C-364/10)
(Traktatbrud - artikel 259 TEUF - unionsborgerskab - artikel 21 TEUF - direktiv 2004/38/EF - retten til at færdes på medlemsstaternes område - Ungarns præsident - forbud mod at indrejse på Den Slovakiske Republiks område - diplomatiske forbindelser mellem medlemsstater)
Processprog: slovakisk
Parter
Sagsøger: Ungarn (ved M. Z. Fehér og E. Orgován, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Slovakiske Republik (ved B. Ricziová, som befuldmægtiget)
Intervenient til støtte for sagsøgte i sagen: Europa-Kommissionen (ved A. Tokár, D. Maidani og S. Boelaert, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Artikel 259 TEUF - traktatbrud - tilsidesættelse af artikel 18, stk. 1, EF, artikel 3, stk. 2, TEU, artikel 21, stk. 1, TEUF, samt af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (EFT L 158, s. 77) - misbrug af EU-retten - forbud mod at indrejse på Den Slovakiske Republiks område håndhævet overfor præsidenten for Republikken Ungarn, der var inviteret af en social organisation - indrejseforbud på grundlag af bl.a. direktiv 2004/83/EF - anvendelse af EU-rettens bestemmelser om personers frie bevægelighed på statschefer samt andre statslige repræsentanter.
Konklusion
Den Slovakiske Republik frifindes.
Ungarn betaler sagens omkostninger.
Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.
____________1 - EUT C 301 af 6.11.2010.