Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 3. januar 2018 – Jochen Eisenbeis som kurator for JUREX GmbH mod Bundeszentralamt für Steuern

(Sag C-5/18)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Jochen Eisenbeis som kurator for JUREX GmbH

Sagsøgt: Bundeszentralamt für Steuern

Præjudicielle spørgsmål

Er forkyndelse af dokumenter i henhold til offentligretlige bestemmelser (retspleje- og lovregler, der gælder for administrativ forkyndelse – postlovens § 33, stk. 1) en tjeneste, der er omfattet af befordringspligten, i henhold til artikel 3, stk. 4, i direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 1 (postdirektivet)?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Er en erhvervsdrivende, der foretager forkyndelse af dokumenter i henhold til offentligretlige bestemmelser, en »befordringspligtig virksomhed« som omhandlet i artikel 2, nr. 13), i direktiv 97/67/EF af 15. december 1997, som helt eller delvist opfylder befordringspligten, og er disse tjenester fritaget for afgift i henhold til artikel 132, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem?

____________

1     Europa-parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15.12.1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet (EFT 1998, L 15, s. 14).