DOMSTOLENS DOM (Fjerde Afdeling)
11. juni 2009 (*)
»Konkurrencepolitik – artikel 81 EF og 82 EF – artikel 15, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1/2003 – skriftlige indlæg fra Kommissionen – national tvist om skattefradrag af en bøde pålagt ved en kommissionsbeslutning«
I sag C-429/07,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Gerechtshof te Amsterdam (Nederlandene) ved afgørelse af 12. september 2007, indgået til Domstolen den 17. september 2007, i sagen:
Inspecteur van de Belastingdienst
mod
X BV,
har
DOMSTOLEN (Fjerde Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, K. Lenaerts, og dommerne T. von Danwitz, E. Juhász (refererende dommer), G. Arestis og J. Malenovský,
generaladvokat: P. Mengozzi
justitssekretær: fuldmægtig N. Nanchev,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 18. december 2008,
efter at der er afgivet indlæg af:
– X BV ved advocaat G.Th.K. Meussen
– den nederlandske regering ved Y. de Vries og M. de Grave, som befuldmægtigede
– den italienske regering ved I.M. Braguglia, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato F. Arena
– Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved A. Bouquet og W. Wils, som befuldmægtigede
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 5. marts 2009,
afsagt følgende
Dom
1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 15, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).
2 Anmodningen er indgivet under en sag mellem Inspecteur van de Belastingsdienst (afgiftsmyndighed, herefter »Inspecteur«) mod X BV, der er et nederlandsk selskab med hjemsted i P, vedrørende spørgsmålet om skattemæssigt fradrag for bøder pålagt af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber for overtrædelse af Fællesskabets konkurrenceregler.
Retsforskrifter
Fællesskabsbestemmelser
3 Betragtning 21 til forordning nr. 1/2003 har følgende ordlyd:
»Den ensartede anvendelse af konkurrencereglerne forudsætter også, at der etableres et samarbejde mellem medlemsstaternes domstole og Kommissionen. Dette er relevant for alle domstole i medlemsstaterne, som anvender [EF‑]traktatens artikel 81 og 82, hvad enten de anvender dem i søgsmål mellem private parter eller fungerer som offentlige håndhævere eller appelretter. De nationale domstole bør især have mulighed for at henvende sig til Kommissionen for at indhente oplysninger eller udtalelser om anvendelsen af Fællesskabets konkurrenceret. Kommissionen og medlemsstaternes konkurrencemyndigheder bør have adgang til at afgive skriftlige eller mundtlige indlæg for domstolene i forbindelse med disses anvendelse af traktatens artikel 81 eller 82. Indlæggene bør fremsættes inden for rammerne af de nationale procedureregler og den nationale praksis, herunder regler, der beskytter parternes rettigheder. Det bør derfor sikres, at Kommissionen og medlemsstaternes konkurrencemyndigheder informeres tilstrækkeligt om de retssager, der verserer for de nationale domstole.«
4 Følgende er fastsat i artikel 15 i forordning nr. 1/2003:
»Samarbejde med de nationale domstole
1. I forbindelse med sager i henhold til traktatens artikel 81 eller 82 kan medlemsstaternes domstole anmode Kommissionen om at få tilsendt oplysninger, som den er i besiddelse af, eller udtalelser om spørgsmål vedrørende anvendelsen af Fællesskabets konkurrenceregler.
2. Medlemsstaterne sender Kommissionen en kopi af de skriftlige domme, som de nationale domstole har afsagt i spørgsmål vedrørende anvendelsen af traktatens artikel 81 eller 82. En sådan kopi skal fremsendes uden ophold efter, at den fulde dom er forkyndt for parterne i skriftlig form.
3. Medlemsstaternes konkurrencemyndigheder kan på eget initiativ afgive skriftlige indlæg for de nationale domstole i deres respektive medlemsstater vedrørende spørgsmål om anvendelsen af traktatens artikel 81 og 82. Med tilladelse fra den pågældende domstol i deres medlemsstat kan de ligeledes afgive mundtlige indlæg. Såfremt den ensartede anvendelse af traktatens artikel 81 eller 82 kræver det, kan Kommissionen på eget initiativ afgive skriftlige indlæg for medlemsstaternes domstole. Med tilladelse fra den pågældende domstol kan den også afgive mundtlige indlæg.
Udelukkende med henblik på udarbejdelsen af deres indlæg kan medlemsstaternes konkurrencemyndigheder og Kommissionen anmode de relevante nationale domstole om at tilsende dem eller sørge for, at de får tilsendt alle nødvendige dokumenter til vurdering af sagen.
4. Denne artikel berører ikke mere vidtrækkende beføjelser til at afgive indlæg for domstolene, som en medlemsstats konkurrencemyndigheder har i henhold til denne medlemsstats lovgivning.«
5 Punkt 31-35 i Kommissionens meddelelse om samarbejdet mellem Kommissionen og domstolene i EU’s medlemsstater om anvendelse af EF-traktatens artikel 81 og 82 (EUT 2004 C 101, s. 54) har følgende ordlyd:
»31. Efter […] artikel 15, stk. 3, [i forordning nr. 1/2003] kan de nationale konkurrencemyndigheder og Kommissionen fremsætte indlæg om spørgsmål vedrørende anvendelsen af […] artikel 81 [EF] eller 82 [EF] til en national domstol, der er blevet anmodet om at anvende disse bestemmelser. Forordningen skelner mellem skriftlige indlæg, som de nationale konkurrencemyndigheder og Kommissionen kan fremsætte på eget initiativ, og mundtlige indlæg, der kun kan fremsættes med den nationale domstols tilladelse […]
32. I forordningen er det fastsat, at Kommissionen kun vil fremsætte indlæg, når det er nødvendigt af hensyn til den ensartede anvendelse af […] artikel 81 [EF] eller 82 [EF]. Da dette er formålet med at fremsætte indlæg, vil Kommissionen begrænse dem til en økonomisk og retlig analyse af de faktiske forhold i den sag, der verserer for den nationale domstol.
33. For at Kommissionen kan fremsætte nyttige indlæg, kan de nationale domstole anmodes om at sende Kommissionen en kopi af alle dokumenter, der er nødvendige for vurderingen af sagen, eller sikre, at de fremsendes. I overensstemmelse med […] artikel 15, stk. 3, andet afsnit, [i forordning nr. 1/2003] vil Kommissionen kun benytte disse dokumenter til udarbejdelse af sine indlæg […]
34. Da forordningen ikke indeholder bestemmelser om proceduremæssige rammer for fremsættelse af indlæg, er det medlemsstaternes procedureregler og -praksis, der er afgørende for de relevante proceduremæssige rammer. Hvis en medlemsstat endnu ikke har fastlagt de relevante proceduremæssige rammer, skal den nationale domstol afgøre, hvilke procedureregler der er velegnede til fremsættelse af indlæg i den verserende sag.
35. De proceduremæssige rammer bør overholde de principper, der er omhandlet i punkt 10 i denne meddelelse. Dette indebærer bl.a., at de proceduremæssige rammer for fremsættelse af indlæg om spørgsmål vedrørende anvendelse af […] artikel 81 [EF] eller 82 [EF]
a) skal være forenelige med de generelle EU-retlige principper, især de involverede parters grundlæggende rettigheder
b) ikke kan gøre fremsættelse af sådanne indlæg alt for vanskelig eller praktisk talt umulig (effektivitetsprincippet) […], og
c) ikke kan gøre fremsættelse af sådanne indlæg vanskeligere end fremsættelse af indlæg i retssager, hvor de tilsvarende nationale regler anvendes (ækvivalensprincippet).«
Nationale bestemmelser
6 Følgende er fastsat i artikel 89h i lov om nye konkurrenceregler [wet houdende nieuwe regels omtrent de economische mededinging (Mededingingswet)] af 22. maj 1997 (Stb. 1997, nr. 242), som ændret ved lov af 9. december 2004 (Stb. 2005, nr. 172, herefter »konkurrenceloven«):
»1. Når ledelsen [for Nederlandse Mededingingsautoriteit (den nederlandske konkurrencemyndighed, herefter »NMa«)] eller Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ikke er parter i sagen, kan de indgive skriftlige indlæg i henhold til artikel 15, stk. 3, første afsnit, i forordning nr. 1/2003, med henblik på behandlingen af en sag anlagt ved en forvaltningsdomstol, såfremt ledelsen [for NMa] eller Kommissionen har udtrykt ønske herom. Den nationale ret kan fastsætte en frist, inden for hvilken dette skal ske. De ovennævnte parter kan ligeledes, med den pågældende rets tilladelse, afgive mundtlige indlæg under retsmødet.
2. Efter anmodning indgivet i henhold til artikel 15, stk. 3, andet afsnit, i forordning nr. 1/2003 tilsender den nationale ret samtlige de dokumenter, der er omfattet af den pågældende bestemmelse, til ledelsen [for NMa] og Kommissionen. Inden for en af den nationale ret fastsat frist kan parterne tilkendegive, hvilke dokumenter de anmoder om at få tilsendt.
3. Parterne har ret til at tilkendegive deres mening vedrørende de indlæg, som ledelsen [for NMa] eller Kommissionen har fremlagt inden for den af retten fastsatte frist. Sidstnævnte kan give parterne adgang til at tilkendegive deres synspunkter vedrørende hinandens indlæg.«
7 Nævnte artikel 89h er indført ved lov om ændring af konkurrenceloven og andre love til iværksættelse af forordning (EF) nr. 1/2003 og nr. 139/2004 (wet tot wijziging van de Mededingingswet en van andere enige Wetter i Verband met de implementatie van EF-verordening 1/2003 en 139/2004) af 30. juni 2004 (Staatsblad 2004, nr. 345). Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at følgende er anført i bemærkningerne til denne lov (Kamerstukken II, samling 2003-2004, 29276, nr. 3):
»2.5 Samarbejde med de nationale retter
Samarbejdet mellem Kommissionen og de nationale retter er beskrevet i artikel 15 i [forordning nr. 1/2003] og betragtning 21 hertil.
[…]
I nævnte artikels stk. 3 er bl.a. fastsat, at Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder kan afgive skriftlige og mundtlige indlæg for de nationale retter under behandlingen af en sag (amicus curiae). Disse indlæg har status af bemærkninger og har til formål at fremme den sammenhængende anvendelse af konkurrencereglerne.
Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder er herved forpligtet til at iagttage de nederlandske procedureregler. I en sag mellem to parter er retten passiv og fastlægger den processuelle takt. Retten er ikke bundet af Kommissionens udtalelse (betragtning 21). Rettens uafhængighed kan således ikke drages i tvivl. Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder skal iagttage parternes rettigheder og sikre, at forretningshemmeligheder forbliver hemmelige. Endelig har den nationale ret i henhold til artikel 15, stk. 1, i [forordning nr. 1/2003] bemyndigelse til at anmode Kommissionen om at give oplysninger eller afgive en udtalelse.
[…]
3.4 Samarbejde mellem generaldirektøren for NMa, Kommissionen og retterne
Forordningens artikel 15, stk. 3, bestemmer, at medlemsstaternes nationale konkurrencemyndigheder og Kommissionen på eget initiativ kan afgive skriftlige indlæg vedrørende spørgsmål om anvendelsen af traktatens artikel 81 og 82 og, med tilladelse fra den pågældende ret, kan afgive mundtlige indlæg.
Endvidere er der i forordningens artikel 15, stk. 1, givet mulighed for, at retterne kan anmode Kommissionen om oplysninger eller udtalelser om spørgsmål vedrørende anvendelsen af traktatens artikel 81 og 82 […]
[…] Artikel 15 i forordning [nr. 1/2003] iværksættes i forvaltningsretssager ved anvendelse af den nederlandske konkurrencelov [artikel 1, afsnit G (i ændringsloven), artikel 89h, 89i og 89j (i konkurrenceloven)] og i civile sager ved anvendelse af den nederlandske borgerlige lovbog [(Wetboek van Burgerlijke Rechtsvordering)] (artikel III).«
8 Følgende var fastsat i artikel 3.14, der havde overskriften »Generalomkostninger, der ikke kan fradrages«, i indkomstskatteloven af 2001 (Wet Inkomstenbelasting 2001) i den på indkomst oppebåret i 2002 anvendelige version:
»1. Ved opgørelsen af et selskabs indkomster kan der ikke fradrages omkostninger til følgende udgifter:
[…]
c. bøder pålagt af en nederlandsk domstol og beløb betalt til staten for at undgå retsforfølgning i Nederlandene eller for at opfylde en betingelse forbundet med en beslutning om strafeftergivelse, såvel som bøder pålagt af Den Europæiske Unions institutioner samt bøder og tillægsafgifter pålagt i overensstemmelse med den almindelige lov om statsskat [(Algemene wet inzake rijksbelastingen)], lov om told [(Douanewet)], lov om socialsikring [(Coördinatiewet Sociale Verzekering)], lov om administrative bestemmelser for overtrædelse af visse bestemmelser i færdselsloven [(Wet administratiefrechtelijke handhaving verkeersvoorschriften)] og konkurrenceloven
[…]«
Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål
9 Ved Kommissionens beslutning 2005/471/EF af 27. november 2002 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 i en sag mod BPB PLC, Gebrüder Knauf Westdeutsche Gipswerke KG, Société Lafarge SA og Gyproc Benelux NV (sag COMP/E-1/37.152 — Gipsplader) (EUT 2005 L 166, s. 8) blev selskaberne BPB, Knauf, Lafarge og Gyproc pålagt bøder på henholdsvis 138,6 mio., 85,8 mio., 249,6 mio. og 4,32 mio. EUR. Disse bøder blev genstand for foreløbig betaling eller bankgaranti.
10 De af Kommissionen således pålagte sanktioner blev opretholdt ved domme afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 8. juli 2008, Saint-Gobain Gyproc Belgium mod Kommissionen (sag T-50/03, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), Knauf Gips mod Kommissionen (sag T-52/03, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), BPB mod Kommissionen (sag T-53/03, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), og Lafarge mod Kommission (sag T-54/03, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser). Selskaberne Knauf og Lafarge har ved Domstolen iværksat appel af Rettens domme, hvorved de ikke fik medhold i de af dem nedlagte påstande (forenede sager C-407/08 P og C-413/08 P).
11 Inden Retten i Første Instans afsagde sine domme, havde et af de berørte selskaber, der ifølge sagsakterne har hjemsted i Tyskland, og som af den forelæggende ret er benævnt selskabet X KG, delvis overvæltet den bøde, der var blevet pålagt selskabet, på den koncern, hvori det er moderselskab, herunder bl.a. på et af sine datterselskaber i Nederlandene, X BV.
12 Den 13. marts 2004 fremsendte de nederlandske skattemyndigheder en ansættelse af selskabsskat for 2002 til selskabet X. Ved skrivelse af 8. april 2004 indgav samme selskab en klage over denne ansættelse til Inspecteur, idet selskabet bestred, at den af Kommissionen pålagte bøde, som delvis var blevet overvæltet på selskabet af dets moderselskab, udgør en bøde i henhold til artikel 3.14, første del og stk. 1, litra c), i indkomstskatteloven af 2001. I henhold til denne lov kan der ikke foretages fradrag for bøder pålagt af fællesskabsinstitutioner ved beregningen af selskabets skattepligtige indkomst. Inspecteur afviste denne klage ved afgørelse af 11. marts 2005.
13 Den 19. april 2005 indbragte X BV sagen for Rechtbank Haarlem (retten i Haarlem).
14 Ved dom af 22. maj 2006 tillod denne ret et delvist fradrag af denne bøde.
15 Inspecteur appellerede denne afgørelse til Gerechtshof te Amsterdam (appelretten i Amsterdam) ved appelskrift af 30. juni 2006.
16 Ved skrivelse af 15. marts 2007 meddelte Kommissionen, som var blevet informeret via pressen og de nationale konkurrencemyndigheder, appelinstansen, at den ønskede at intervenere som amicus curiae efter artikel 15, stk. 3, i forordning nr. 1/2003 og i overensstemmelse med konkurrencelovens artikel 89h. Kommissionen har endvidere anmodet om fastsættelse af en frist herfor og om tilsendelse af alle til bedømmelse af sagen nødvendige dokumenter.
17 Under retsmødet den 22. august 2007 ved Gerechtshof te Amsterdam blev såvel parterne i hovedsagen som Kommissionen opfordret til at udtale sig om, hvorvidt artikel 15, stk. 3, i forordning nr. 1/2003 hjemlede Kommissionen ret til på eget initiativ at indgive skriftligt indlæg i den for nævnte ret verserende sag.
18 På den baggrund har Gerechtshof te Amsterdam besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»Er Kommissionen i henhold til artikel 15, stk. 3, i forordning nr. 1/2003 beføjet til på eget initiativ at indgive skriftlige indlæg i en sag, der vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en bøde, som Kommissionen har pålagt X KG på grund af overtrædelse af Fællesskabets konkurrenceret, og som (delvis) er overvæltet på den afgiftspligtige, kan fradrages i den af den afgiftspligtige i 2002 opnåede (skattepligtige) indkomst?«
Om det præjudicielle spørgsmål
19 Med dette spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 15, stk. 3, i forordning nr. 1/2003 giver Kommissionen beføjelse til på eget initiativ at indgive skriftlige indlæg for en ret i en medlemsstat i en sag, der vedrører spørgsmålet, om en bøde eller en del af denne, som Kommissionen har pålagt et selskab på grund af overtrædelse af artikel 81 EF eller 82 EF, kan fradrages i den skattepligtige indkomst.
20 Med henblik på at sikre en sammenhængende anvendelse af konkurrencereglerne i medlemsstaterne er der ved kapitel IV i forordning nr. 1/2003 blevet indført en mekanisme for samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaternes konkurrencemyndigheder og retter.
21 Dette samarbejde falder inden for rammerne af det almindelige princip om loyalt samarbejde, der er nævnt i artikel 10 EF, som regulerer forholdet mellem medlemsstaterne og fællesskabsinstitutionerne. Således som Domstolen har konstateret, har den forpligtelse til loyalt samarbejde, som påhviler fællesskabsinstitutionerne, en særlig betydning, når der er tale om et samarbejde med retter i medlemsstaterne, som har til opgave at påse, at fællesskabsretten anvendes og overholdes i det nationale retssystem (jf. kendelse af 13.7.1990, sag C-2/88 IMM, Zwartveld m.fl., Sml. I, s. 3365, præmis 18).
22 Inden for disse rammer handler de nationale retter på den ene side og Kommissionen og Fællesskabets retsinstanser på den anden side på grundlag af den rolle, som de er tillagt ved traktaten (jf. i denne retning dom af 14.12.2000, sag C-344/98, Masterfoods og HB, Sml. I, s. 11369, præmis 56).
23 I artikel 11-14 i forordning nr. 1/2003 er der fastsat forskellige former for samarbejde mellem Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder.
24 Ved nævnte forordnings artikel 15, der har overskriften »Samarbejde med de nationale domstole«, er der etableret et system til gensidig udveksling af oplysninger mellem Kommissionen og de nationale retter, og det er herved fastsat, at Kommissionen og medlemsstaternes konkurrencemyndigheder under nærmere fastlagte omstændigheder kan intervenere i sager, der verserer for de nationale retter.
25 Således som det anføres i betragtning 21 til forordning nr. 1/2003, er samarbejdet mellem medlemsstaternes retter og Kommissionen relevant for alle retter i medlemsstaterne, som anvender artikel 81 EF eller 82 EF i søgsmål mellem private parter, eller når de fungerer som offentlige håndhævere eller appelretter.
26 Det er for det første i artikel 15, stk. 1, i forordning nr. 1/2003 bestemt, at de nævnte retter kan anmode Kommissionen om at få tilsendt oplysninger, som den er i besiddelse af, eller udtalelser om spørgsmål vedrørende anvendelsen af Fællesskabets konkurrenceregler. For det andet er det i denne bestemmelses stk. 2 fastsat, at medlemsstaterne sender Kommissionen en kopi af de skriftlige domme, som de nationale retter har afsagt i spørgsmål vedrørende anvendelsen af artikel 81 EF eller 82 EF.
27 Nævnte artikel 15, stk. 3, første afsnit, første og andet punktum, bemyndiger medlemsstaternes konkurrencemyndigheder til på eget initiativ at afgive skriftlige og – med tilladelse fra den pågældende ret – mundtlige indlæg vedrørende spørgsmål om anvendelsen af artikel 81 EF og 82 EF. Denne bestemmelses tredje og fjerde punktum bemyndiger ligeledes Kommissionen til at på eget initiativ at afgive skriftlige og – med tilladelse fra den pågældende ret – mundtlige indlæg for medlemsstaternes retter, når dette er påkrævet af hensyn til den sammenhængende anvendelse af artikel 81 EF eller 82 EF.
28 Således omfatter artikel 15, stk. 3, første afsnit, i forordning nr. 1/2003 to forskellige former for intervention, der har hver deres særlige anvendelsesområde: de nationale konkurrencemyndigheders intervention for de nationale retter i deres respektive medlemsstater vedrørende spørgsmål om anvendelsen af artikel 81 EF eller 82 EF og Kommissionens intervention for retterne i medlemsstaterne, når den sammenhængende anvendelse af artikel 81 EF eller 82 EF kræver det.
29 De fire punktummer i dette stykke og frem for alt den omstændighed, at andet og fjerde punktum heri er nærmest enslydende, understreger, at fællesskabslovgiver tilsigtede at holde disse to tilfælde adskilt, selv om de findes i samme stykke.
30 Følgelig fører en ordlydsfortolkning af artikel 15, stk. 3, første afsnit, i forordning nr. 1/2003 til, at det må lægges til grund, at Kommissionens mulighed for på eget initiativ at afgive skriftlige indlæg for medlemsstaternes retter, er underlagt den ene betingelse, at den sammenhængende anvendelse af artikel 81 EF eller 82 EF kræver det. Denne betingelse kan være opfyldt selv i tilfælde, hvor den berørte procedure ikke vedrører spørgsmål om anvendelsen af artikel 81 EF og 82 EF.
31 Nævnte fortolkning svækkes ikke af fjerde punktum i betragtning 21 til forordning nr. 1/2003, hvorefter Kommissionen og medlemsstaternes konkurrencemyndigheder bør have adgang til at afgive skriftlige eller mundtlige indlæg for retterne i forbindelse med disses anvendelse af artikel 81 EF eller 82 EF. Denne betragtning omfatter blot et typetilfælde uden at udelukke andre situationer, hvor Kommissionen kan intervenere. Endvidere kan en betragtning til en forordning være et vejledende moment ved fortolkningen af en retsregel, men kan ikke i sig selv være en retsregel (dom af 13.7.1989, sag 215/88, Casa Fleischhandels, Sml. s. 2789, præmis 31, og af 24.11.2005, sag C-136/04, Deutsches Milch-Kontor, Sml. I, s. 10095, præmis 32 og den deri nævnte retspraksis).
32 I modsætning til, hvad X BV og den nederlandske regering har gjort gældende, modsiges den i denne doms præmis 30 angivne fortolkning af artikel 15, stk. 3, første afsnit, i forordning nr. 1/2003 endvidere ikke af punkt 31-35 i Kommissionens meddelelse om samarbejdet mellem Kommissionen og domstolene i EU’s medlemsstater om anvendelse af EF-traktatens artikel 81 og 82, hvori det er anført, at Kommissionen kan fremsætte indlæg om spørgsmål vedrørende anvendelsen af artikel 81 EF eller 82 EF. Det generelle begreb »spørgsmål vedrørende […] artikel 81 EF eller 82 EF«, der er anvendt i den nævnte meddelelse, omfatter muligheden for Kommissionen for at afgive skriftlige indlæg for de nationale retter, når den sammenhængende anvendelse af artikel 81 EF eller 82 EF kræver det. Under alle omstændigheder kan indholdet af en meddelelse fra Kommissionen ikke have forrang for bestemmelser i en forordning.
33 Der er i fællesskabsretten blevet etableret en fuldstændig ordning for kontrol med karteller og med misbrug af dominerende stilling, der omfatter et forbudsprincip, som er indeholdt i artikel 81 EF og 82 EF, og sanktionen herfor, der fastsættes på grundlag af artikel 83 EF. De nævnte artikler skal forstås således, at de udgør en del af en samling af bestemmelser, der har til formål at forbyde og pålægge sanktioner for konkurrencebegrænsende praksis.
34 Det fremgår af artikel 83, stk. 2, litra a), EF, at de bøder og tvangsbøder, der kan pålægges virksomhederne inden for rammerne af Fællesskabets konkurrenceret, har til formål at »sikre overholdelsen af de i artikel 81, stk. 1, [EF] og artikel 82 [EF] nævnte forbud«. Formålet med nævnte artikel 83 EF er således at sikre, at kontrollen med karteller og med misbrug af dominerende stilling er virkningsfuld.
35 Kommissionens kompetence til at pålægge de virksomheder bøder, som forsætligt eller uagtsomt overtræder artikel 81, stk. 1, EF eller artikel 82 EF, er et af de midler, som Kommissionen har fået tildelt, for at den kan udføre sin tilsynsopgave ifølge fællesskabsretten (jf. i denne retning dom af 7.6.1983, forenede sager 100/80-103/80, Musique diffusion française m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 1825, præmis 105, og af 7.6.2007, sag C-76/06 P, Britannia Alloys & Chemicals mod Kommissionen, Sml. I, s. 4405, præmis 22).
36 Adskillelse af princippet om forbud mod konkurrencebegrænsende praksis og de for manglende overholdelse heraf fastsatte sanktioner ville således medføre, at den indsats, som udøves af de myndigheder, der har til opgave at kontrollere, at dette forbud overholdes og pålægge sanktioner for sådan praksis, ikke ville være virkningsfuld. Bestemmelserne i artikel 81 EF og 82 EF ville således være virkningsløse, hvis de ikke var ledsaget af tvangsforanstaltninger som fastsat i artikel 83, stk. 2, litra a), EF. Således som generaladvokaten har anført i punkt 38 i forslaget til afgørelse, er der en tæt forbindelse mellem bøderne og anvendelsen af artikel 81 EF og 82 EF.
37 Den effektive virkning af de sanktioner, der pålægges af de nationale konkurrencemyndigheder eller af Fællesskabets konkurrencemyndigheder på grundlag af artikel 83, stk. 2, litra a), EF, udgør således en betingelse for den sammenhængende anvendelse af artikel 81 EF og 82 EF.
38 Inden for rammerne af en sag vedrørende sanktioner på området for konkurrencebegrænsende praksis som omhandlet i artikel 83, stk. 2, litra a), EF, kan den afgørelse, som den forelæggende ret skal træffe, skade sanktionernes virkning og indebærer således en risiko for, at den sammenhængende anvendelse af artikel 81 EF og 82 EF bringes i fare.
39 Under de i hovedsagen foreliggende omstændigheder er det åbenbart, at en tvist om delvis skattefradrag af en bøde pålagt af Kommissionen kan skade virkningen af den sanktion, der er blevet pålagt af Fællesskabers konkurrencemyndighed. Virkningen af Kommissionens beslutning, hvorved den pålægger et selskab en bøde, ville kunne blive mærkbart svækket, hvis det pågældende selskab eller i det mindste et hermed forbundet selskab var berettiget til at foretage fradrag for hele eller en del af bøden i dets skattepligtige indkomst, eftersom en sådan mulighed ville føre til, at en del af den nævnte bøde ville blive opvejet af et nedslag i skattebyrden.
40 Det følger af det ovenfor anførte, at artikel 15, stk. 3, første afsnit, tredje punktum, i forordning nr. 1/2003 skal fortolkes således, at den giver Kommissionen beføjelse til på eget initiativ at indgive skriftlige indlæg for en ret i en medlemsstat i en sag, der vedrører spørgsmålet, om en bøde eller en del af denne, som Kommissionen har pålagt et selskab på grund af overtrædelse af artikel 81 EF eller 82 EF, kan fradrages i den skattepligtige indkomst.
Sagens omkostninger
41 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Fjerde Afdeling) for ret:
Artikel 15, stk. 3, første afsnit, tredje punktum, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 skal fortolkes således, at den giver Kommissionen beføjelse til på eget initiativ at indgive skriftlige indlæg for en ret i en medlemsstat i en sag, der vedrører spørgsmålet, om en bøde eller en del af denne, som Kommissionen har pålagt et selskab på grund af overtrædelse af artikel 81 EF eller 82 EF, kan fradrages i den skattepligtige indkomst.
Underskrifter