Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Förvaltningsrätten i Linköping (Sverige) den 6. december 2012 - Ålands Vindkraft AB mod Energimyndigheten
(Sag C-573/12)
Processprog: svensk
Den forelæggende ret
Förvaltningsrätten i Linköping
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Ålands Vindkraft AB
Sagsøgt: Energimyndigheten
Præjudicielle spørgsmål
Den svenske el-certifikatordning er en national støtteordning, som forpligter el-leverandører og visse el-forbrugere i medlemsstaten til at købe et el-certifikat modsvarende en procentdel af deres salg eller forbrug, uden at der direkte stilles krav om, at elektriciteten købes fra samme kilde. El-certifikatet uddeles af den svenske stat, og er et bevis på, at der er produceret en vis mængde vedvarende energi. Producenter af elektricitet fra vedvarende energikilder oppebærer en indtægt fra salget af el-certifikaterne som en yderligere indkomst ud over produktionen af elektricitet. Skal artikel [2], litra k), og artikel 3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF , fortolkes således, at de tillader en medlemsstat at anvende en national støtteordning som beskrevet ovenfor, hvor kun producenter, som er geografisk beliggende på det nationale område, kan indgå, og som bevirker, at disse producenter begunstiges økonomisk i forhold til de producenter, som ikke kan få tildelt et el-certifikat?
Skal en ordning som den, der er beskrevet i det første spørgsmål - i lyset af artikel 34 [TEUF] - anses for at udgøre en kvantitativ restriktion eller en foranstaltning med tilsvarende virkning?
Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, kan en sådan ordning da anses for forenelig med artikel 34 [TEUF] for så vidt angår formålet om at fremme produktionen af elektricitet fra vedvarende energikilder?
Hvordan påvirker det vurderingen af de nævnte spørgsmål, at den begrænsning, der er indført i støtteordningen, til kun at omfatte nationale producenter, ikke er udtrykkeligt reguleret i den nationale lov?
____________1 - EUT L 140, s. 16.