Language of document :

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 15. december 2016 – LEK Farmacevtska Družba d.d. mod Republikken Slovenien (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vrhovno sodišče Republike Slovenije – Slovenien)

(Sag C-700/15) 1

(Præjudiciel forelæggelse – kombineret nomenklatur – klassificering af varer – kosttilskud henhørende under pos. 2106 – en aktiv ingrediens som den væsentlige bestanddel – eventuel tarifering i den kombinerede nomenklaturs kapitel 30 – markedsføring og salg af produkterne som lægemidler)

Processprog: slovensk

Den forelæggende ret

Vrhovno sodišče Republike Slovenije

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: LEK Farmacevtska Družba d.d.

Sagsøgt(e): Republikken Slovenien

Konklusion

Pos. 3004 i den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1006/2011 af 27. september 2011, skal fortolkes således, at varer henhørende under begrebet »lægemidler« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/62/EF af 8. juni 2011, ikke automatisk skal tariferes i denne position.

Den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til forordning nr. 2658/87, som ændret ved gennemførelsesforordning nr. 1006/2011, skal fortolkes således, at varer som de i hovedsagen omhandlede, der har positive virkninger på helbredet generelt, og hvis væsentlige bestanddel er en aktiv ingrediens, der er indeholdt i kosttilskud, som tariferes i pos. 2106 i denne nomenklatur, henhører under denne position, skønt de af fabrikanten præsenteres som lægemidler, og de markedsføres og sælges som sådan.

____________

1 EUT C 111 af 29.03.2016.