Sag anlagt den 21. februar 2012 - Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-95/12)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved E. Montaguti og G. Braun, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260, stk. 2, TEUF, idet den ikke har gennemført alle de foranstaltninger, som den i henhold til den dom, der blev afsagt af Domstolen den 23. oktober 2007 i sag C-112/05, Kommissionen mod Tyskland, om VW-lovens tilsidesættelse af EU-retten ², er forpligtet til.

Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale en tvangsbøde på 282 725,10 EUR pr. dag og et dagligt fast beløb på 31 114,72 EUR, der skal indbetales på Den Europæiske Unions konto for egne indtægter.

Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Domstolens dom i sag C-112/05, Kommissionen mod Tyskland, blev forkyndt den 23. oktober 2007. Kommissionen gjorde under denne retssag i det væsentlige gældende, at tre af VW-lovens bestemmelser kunne have en afskrækkende virkning med hensyn til direkte investeringer og derfor udgjorde en restriktion for de frie kapitalbevægelser i henhold til artikel 56 EF, idet de for det første, som en fravigelse af almindelige regler, begrænsede stemmeretten for hver aktionær til 20% af Volkswagen' stamkapital, for det andet opstillede et krav om et flertal på mere end 80% af stamkapitalen for så vidt angår beslutninger truffet af generalforsamlingen, som i henhold til almindelige regler kun krævede et flertal på 75%, og for det tredje, som en fravigelse af almindelige regler, tillod forbundsstaten og Land Niedersachsen hver at udpege to medlemmer af Volkswagens bestyrelse.

Det fremgår af Domstolens ovennævnte dom, at alle de tre påklagede bestemmelser i VW-loven hver for sig udgør en tilsidesættelse af de frie kapitalbevægelser.

Den af Forbundsrepublikken Tyskland vedtagne lov, hvorved denne efter egen opfattelse har opfyldt Domstolens dom, foreskriver imidlertid fortsat, at der kræves et flertal på mere end 80% af stamkapitalen for beslutninger truffet af Volkswagen AG's generalforsamling, som i henhold til aktieselskabsloven kun kræver et flertal på 75%. Forbundsrepublikken begrunder dette med henvisning til domskonklusionen i sag C-112/05, som ifølge denne kun fastslår, at denne bestemmelse er retsstridig i sammenhæng med de andre to bestemmelser. Alene udgør denne bestemmelse imidlertid ikke en tilsidesættelse af de frie kapitalbevægelser.

Efter Kommissionens opfattelse udelukker domskonklusionens ordlyd ikke, at alle tre påklagede bestemmelser hver for sig er retsstridige. Ved dommens opfyldelse skal der nemlig ikke kun tages hensyn til dens konklusion, men også til præmisserne. I den givne sammenhæng forekommer det i særdeleshed søgt at ville begrunde Forbundsrepublikkens undladelse af at opfylde Domstolens dom i sin helhed alene med de to ord "sammenholdt med" i domskonklusionen. En sådan fortolkning ser ikke blot bort fra hele dommens begrundelse, men også fra Domstolens praksis om de såkaldte "gyldne aktier".

Kommissionen ser sig derfor nødsaget til at atter at anmode Domstolen om at træffe afgørelse vedrørende denne sag i henhold til artikel 260, stk. 2, TEUF. De finansielle sanktioners størrelse er blevet fastlagt på grundlag af Kommissionens meddelelse af 1. september 2011 om ajourføring af data til beregning af faste beløb og tvangsbøder .

____________

¹ - Sml. I, s. 8995.

² - EUT C 12, s. 1.