Language of document : ECLI:EU:C:2010:45

Sag C-406/08

Uniplex (UK) Ltd

mod

NHS Business Services Authority

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice (England & Wales), Queen’s Bench Division)

»Direktiv 89/665/EØF – klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter – søgsmålsfrist – tidspunkt, fra hvilket søgsmålsfristen begynder at løbe«

Sammendrag af dom

1.        Tilnærmelse af lovgivningerne – klageprocedurer i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter – direktiv 89/665 – søgsmålsfrister

(Rådets direktiv 89/665, art. 1, stk. 1)

2.        Tilnærmelse af lovgivningerne – klageprocedurer i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter – direktiv 89/665 – søgsmålsfrister

(Rådets direktiv 89/665, art. 1, stk. 1)

3.        Tilnærmelse af lovgivningerne – klageprocedurer i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter – direktiv 89/665 – søgsmålsfrister

(Rådets direktiv 89/665, art. 1, stk. 1)

1.        Artikel 1, stk. 1, i direktiv 89/665/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter, som ændret ved direktiv 92/50/EØF, kræver, at fristen for at anlægge en sag med påstand om, at der fastslås en tilsidesættelse af reglerne om indgåelse af offentlige kontrakter eller om erstatning for tilsidesættelsen af disse regler, løber fra den dato, hvor sagsøgeren havde kendskab eller burde have haft kendskab til denne tilsidesættelse.

Det i artikel 1, stk. 1, i direktiv 89/665 fastsatte formål vedrørende sikring af en effektiv mulighed for at indgive klage til prøvelse af tilsidesættelse af de bestemmelser, der finder anvendelse i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter, kan kun opfyldes, hvis de frister, der er pålagt for at indgive disse klager, først begynder at løbe fra den dato, hvor sagsøgeren havde kendskab eller burde have haft kendskab til den angivelige tilsidesættelse af nævnte bestemmelser.

Den omstændighed, at en ansøger eller en bydende får kendskab til, at selskabets tilbud er blevet forkastet, gør imidlertid ikke selskabet i stand til faktisk at anlægge et søgsmål. Det er alene efter, at en berørt ansøger eller en berørt bydende er blevet oplyst om årsagerne til, at virksomheden er blevet udelukket fra udbudsproceduren, at det er muligt for virksomheden at tage klart stilling til den eventuelle tilstedeværelse af en tilsidesættelse af de bestemmelser, der finder anvendelse, og til muligheden for at anlægge et søgsmål.

(jf. præmis 30-32 og 35 samt domskonkl.)

2.        Artikel 1, stk. 1, i direktiv 89/665/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter, som ændret ved direktiv 92/50/EØF, er til hinder for en national bestemmelse, der gør det muligt for en national ret ved skønsmæssig anvendelse af kriteriet om, at sådanne sager skal anlægges ufortøvet, at afvise en sag, hvorved der nedlægges påstand om, at der fastslås en tilsidesættelse af reglerne om indgåelse af offentlige kontrakter eller om erstatning for tilsidesættelsen af disse regler, som anlagt efter fristens udløb.

I den forbindelse indebærer en national bestemmelse, hvorefter en retssag ikke kan anlægges, medmindre »denne retssag anlægges ufortøvet og under alle omstændigheder [inden for] tre måneder«, usikkerhed. Det kan ikke udelukkes, at en sådan bestemmelse giver de nationale domstole ret til at afvise en sag som anlagt efter fristens udløb, selv før udløbet af fristen på tre måneder, hvis de vurderer, at sagen ikke er indbragt »ufortøvet« i denne bestemmelses forstand. Længden af en præklusiv frist, som er underlagt den kompetente rets frie skøn, kan ikke forudses. På denne måde sikrer en national bestemmelse, der fastsætter en sådan frist, ikke en effektiv gennemførelse af direktiv 89/665.

(jf. præmis 41-43 og domskonkl.)

3.        Med henblik på at opfylde de krav, der er omfattet af artikel 1, stk. 1, i direktiv 89/665/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter, som ændret ved direktiv 92/50/EØF, skal den nationale ret, for hvilken sagen verserer i henhold til denne artikel, i videst muligt omfang fortolke de nationale bestemmelser vedrørende søgsmålsfrist på en måde, der sikrer, at denne frist først løber fra den dato, hvor sagsøgeren havde kendskab eller burde have haft kendskab til tilsidesættelsen af de regler, der finder anvendelse på indgåelsen af den pågældende offentlige kontrakt.

Hvis de nationale bestemmelser ikke gør en sådan fortolkning mulig, er den nationale ret ved anvendelse af sin skønsbeføjelse i det foreliggende tilfælde forpligtet til at forlænge søgsmålsfristen på en måde, der sikrer sagsøgeren en frist, der svarer til den, som sagsøgeren ville have haft, hvis den frist, der er fastsat i den nationale bestemmelse, havde løbet fra den dato, hvor sagsøgeren havde kendskab eller burde have haft kendskab til tilsidesættelsen af reglerne om indgåelse af offentlige kontrakter.

Hvis de nationale bestemmelser vedrørende søgsmålsfrister ikke er egnede til en fortolkning i overensstemmelse med direktiv 89/665, er den nationale ret under alle omstændigheder forpligtet til at undlade at anvende dem med henblik på at anvende fællesskabsretten fuldt ud og til at beskytte de rettigheder, som fællesskabsretten tillægger private.

(jf. præmis 47-50 og domskonkl.)