Appel iværksat den 5. december 2014 af Kongeriget Sverige til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 25. september 2014 i sag T-306/12, Darius Nicolai Spirlea og Mihaela Spirlea mod Europa-Kommissionen
(Sag C-562/14 P)
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Kongeriget Sverige (ved C. Meyer-Seitz)
De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Darius Nicolai Spirlea og Mihaela Spirlea, Kongeriget Danmark, Republikken Finland, Den Tjekkiske Republik og Kongeriget Spanien
Appellanten har nedlagt følgende påstande
Dom afsagt den 25. september 2014 af Den Europæiske Unions Ret i sag T-306/11 ophæves.
Kommissionens afgørelse af 21. juni 2012 om afslag på at give ægtefællerne Spirlea aktindsigt i de dokumenter, som de har begæret aktindsigt i, annulleres.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale Kongeriget Sveriges omkostninger i forbindelse med appelsagen.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har til støtte for appellen fremsat tre anbringender.
Med det første anbringende gøres det gældende, at Retten har fortolket artikel 4, stk. 2, tredje led, i Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter 1 fejlagtigt, idet den vurderede, at Kommissionen, når den påberåber sig undtagelsen om beskyttelse af undersøgelser, kan basere sig på en generel formodning med henblik på at give afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende et EU-pilotprojekt, som er en etape, der går forud for en eventuel formel indledning af en traktatkrænkelsesprocedure, og at Kommissionen ikke begik en retlig fejl ved at fortolke den nævnte bestemmelse i forordningen således, at den kunne give afslag på begæringen om aktindsigt i de omtvistede dokumenter vedrørende et EU-pilotprojekt, uden at foretage en konkret og individuel undersøgelse af dem.
Med det andet anbringende gøres det gældende, at Retten har fortolket artikel 4, stk. 2, sidste sætningsled, i forordning nr. 1049/2001 fejlagtigt, idet den fastslog, at Kommissionens vurdering af, at der ikke forelå en mere tungtvejende offentlig interesse i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 4, stk. 2, sidste sætningsled, i forordning nr. 1049/2001, ikke er behæftet med nogen fejl.
Med det tredje anbringende gøres det gældende, at Retten har anvendt EU-retten fejlagtigt, idet den vurderede, at i forbindelse med behandlingen af en sag vedrørende forordning nr. 1049/2001 skal lovligheden af en anfægtet retsakt inden for rammerne af et annullationssøgsmål, der er anlagt i henhold til artikel 263 TEUF, bedømmes i forhold til de faktiske og retlige omstændigheder, der forelå på tidspunktet for den anfægtede retsakts vedtagelse.
________________________1 EFT L 145, s. 43.